Min kæreste og jeg gik fra hinanden igår og jeg er dybt ulykkelig! Vi har begge børn og han er nyligt skilt.
Vi har kun kendt hinanden en måned men det føltes så rigtigt for os begge og jeg troede at vi ville blive sammen.
Problemet er, at han har har haft alt for travlt og har involveret sine børn i alt for meget omkring mig og det reagerer datteren så på nu. Ham og exkonen har en ordning hvor børnene bor fast i deres gamle lejlighed og så flytter mor og far ind og ud fra uge til uge. Jeg tror det har fastholdt datteren i en tro på, at mor og far finder sammen igen. Han har forklaret hende at det ikke vil ske, men at de begge elsker hende og broren og vil det bedste for dem selvom de ikke skal være en familie igen.
Han er dybt berørt og ked af at hans datter reagerer som hun gør og sagde at han ikke længere kan mærke sine følelser for mig. Han synes jeg er fantastisk og vil ikke lukke døren helt for han håber at vi måske på sigt kan genoptage kontakten/forholdet når der er kommet ro på igen. Lejligheden er sat til salg, men der er foreløbigt ingen købere og det stresser ham fordi han gerne vil videre og ikke vil bo i en kuffert og han tror det blir bedre for børnene at komme væk fra lejligheden og de gamle minder.
Jeg har sagt, at jeg gerne vil vente på ham og holde kontakten og så se hvad der sker fordi han er det værd.
Men det er SÅ hårdt for mig og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre af mig selv og hvordan jeg skal gribe det her an.
KOM MED JERES BEDSTE RÅD TIL MIG: SKAL JEG LADE HAM VÆRE ELLER SKRIVE TIL HAM EN GANG IMELLEM SÅ VI IKKE "GLEMMER" HINANDEN???
Anmeld
