Ved ikke hvad jeg skal sige :O

I må virkelig undskylde at jeg skriver som ano.. Men jeg er ikke interesseret i at nogen fra min familie skal finde ud af noget om det her..

Mig og min kæreste er gået fra hinanden.. Men kom her til morgen til at sidde og snakke om at vi måske skulle prøve at få det til at fungere, da vi stadig elsker hinanden..

Så lå hans sygesikringsbevis på bordet, tænkte ikke videre over det.. Tager det så for at sidde og "lege" med det, have noget at lave mens vi snakker, hvor jeg pludselig mærker/ser at der er sådan noget hvidt pulver på.. Bliver virkelig sur og siger at jeg syntes det er svinsk at han sidder i mit hjem og tager stoffer, han ved hvor meget jeg er imod det.. Og siger bare at jeg skulle ikke have opdaget det og at han ikke skal stå til regnskab over hvad han laver.. Jeg siger så også nej, du skal ikke stå til regnskab for noget som helst.. Men du skal ikke tage stoffer i det hjem jeg bor..

Men når han siger, du skulle jo ikke have opdaget det, tænker jeg bare hvor mange gange har han så ellers gjort det, hvor jeg ikke skulle opdage det..!?  Syntes virkelig at han er en idiot at kunne finde på sådan noget i mit hjem..

Det værste af det hele er at igår aftes sad ham, hans bror og mig og snakkede om vi skulle finde ud af det igen og jeg gav udtryk for at hvis vi skulle finde ud af det igen, skulle han lægge stofferne 110% på hylden, for gad ikke gå i den der uvished om hvornår han kommer hjem og om han nu har taget stoffer osv..

Alligevel kan hans bror finde på at sidde og tage stoffer sammen med ham, selvom jeg havde givet udtryk for det ville jeg ikke have og det er sådan set den eneste betingelse jeg har/havde..

Jeg er virkelig chokeret over hans bror, for normalt kan man godt stole på ham, men åbenbart ikke.. Da jeg stod op i morges gik hans bror også i seng som det første da jeg kom ned, han sagde ikke engang godmorgen eller noget, så har lidt på fornemmelsen at han godt ved jeg ville blive sur hvis jeg fandt ud af det..

Er virkelig skuffet over dem begge 2

Men det værste er at jeg jo stadig elsker ham, men ved ikke om jeg kan byde mig selv det her liv..

Sorry - bare et trist brokke indlæg og ikke et hade indlæg..

Anonym skriver:

I må virkelig undskylde at jeg skriver som ano.. Men jeg er ikke interesseret i at nogen fra min familie skal finde ud af noget om det her..

Mig og min kæreste er gået fra hinanden.. Men kom her til morgen til at sidde og snakke om at vi måske skulle prøve at få det til at fungere, da vi stadig elsker hinanden..

Så lå hans sygesikringsbevis på bordet, tænkte ikke videre over det.. Tager det så for at sidde og "lege" med det, have noget at lave mens vi snakker, hvor jeg pludselig mærker/ser at der er sådan noget hvidt pulver på.. Bliver virkelig sur og siger at jeg syntes det er svinsk at han sidder i mit hjem og tager stoffer, han ved hvor meget jeg er imod det.. Og siger bare at jeg skulle ikke have opdaget det og at han ikke skal stå til regnskab over hvad han laver.. Jeg siger så også nej, du skal ikke stå til regnskab for noget som helst.. Men du skal ikke tage stoffer i det hjem jeg bor..

Men når han siger, du skulle jo ikke have opdaget det, tænker jeg bare hvor mange gange har han så ellers gjort det, hvor jeg ikke skulle opdage det..!?  Syntes virkelig at han er en idiot at kunne finde på sådan noget i mit hjem..

Det værste af det hele er at igår aftes sad ham, hans bror og mig og snakkede om vi skulle finde ud af det igen og jeg gav udtryk for at hvis vi skulle finde ud af det igen, skulle han lægge stofferne 110% på hylden, for gad ikke gå i den der uvished om hvornår han kommer hjem og om han nu har taget stoffer osv..

Alligevel kan hans bror finde på at sidde og tage stoffer sammen med ham, selvom jeg havde givet udtryk for det ville jeg ikke have og det er sådan set den eneste betingelse jeg har/havde..

Jeg er virkelig chokeret over hans bror, for normalt kan man godt stole på ham, men åbenbart ikke.. Da jeg stod op i morges gik hans bror også i seng som det første da jeg kom ned, han sagde ikke engang godmorgen eller noget, så har lidt på fornemmelsen at han godt ved jeg ville blive sur hvis jeg fandt ud af det..

Er virkelig skuffet over dem begge 2

Men det værste er at jeg jo stadig elsker ham, men ved ikke om jeg kan byde mig selv det her liv..

Sorry - bare et trist brokke indlæg og ikke et hade indlæg..

mit bedste råd er:

Lad en med stoffer passe sig selv. 

Det er den eneste måde de kommer væk fra det.

Jeg vil ikke give flere detaljer her da jeg ikke har mulighed for at svare ano og jeg ikke ønsker at udstille tidligere bekendtskaber på nettet hvor folk kan gætte hvem det er udfra de kan se hvem jeg er.

Men jeg har selv haft en kæreste der solgte og tog coke, det bedste i mit liv var den da jeg flyttede, det bedste i hans liv var også den dag jeg flyttede. Idag er han stoffri og fortryder de ting det har kostet ham. 

Han var ikke afhængi eller junkie eller noget som helst, vi levede det søde luksus liv og han passede sit job uden problemer. 

MorTilJanuar skriver:

mit bedste råd er:

Lad en med stoffer passe sig selv. 

Det er den eneste måde de kommer væk fra det.

Jeg vil ikke give flere detaljer her da jeg ikke har mulighed for at svare ano og jeg ikke ønsker at udstille tidligere bekendtskaber på nettet hvor folk kan gætte hvem det er udfra de kan se hvem jeg er.

Men jeg har selv haft en kæreste der solgte og tog coke, det bedste i mit liv var den da jeg flyttede, det bedste i hans liv var også den dag jeg flyttede. Idag er han stoffri og fortryder de ting det har kostet ham. 

Han var ikke afhængi eller junkie eller noget som helst, vi levede det søde luksus liv og han passede sit job uden problemer. 

Min (eks)kæreste er heller ikke afhængig og det er kun en gang imellem han tager det.. Men når han tager det bliver jeg så sur, for han forstår ikke at det gør mig ked af det..

Jeg vil på en måde også gerne at vi ikke er kærester, så man kan komme ud og leve livet og lige se hvad det er man vil

Han er 31 og jeg er 20.. Men man skulle tro det var omvendt nogengange, for han er meget til det med at gå i byen og tage stoffer og alt såden noget, og jeg er meget mere til familie og vil gerne have børn nu osv.. Så vi er 2 forskellige steder i vores liv..

puha det lyder da ikke godt, ja han var blevet sparket ud herfra

Anonym skriver:

Min (eks)kæreste er heller ikke afhængig og det er kun en gang imellem han tager det.. Men når han tager det bliver jeg så sur, for han forstår ikke at det gør mig ked af det..

Jeg vil på en måde også gerne at vi ikke er kærester, så man kan komme ud og leve livet og lige se hvad det er man vil

Han er 31 og jeg er 20.. Men man skulle tro det var omvendt nogengange, for han er meget til det med at gå i byen og tage stoffer og alt såden noget, og jeg er meget mere til familie og vil gerne have børn nu osv.. Så vi er 2 forskellige steder i vores liv..

Igen de forstår først alvoren når de mister for alvor, hårdt sagt men desværre sandt.

Vores kostede så utrolig dyrt og er en episode man ikke kan tale med ham om idag uden det gør man dybt ked. 

Tjahm det lyder jo i grunden som om han har valgt dig fra. Og jeg tror det bedste vil være at stå ved beslutningen, og ikke finde sammen igen.

Stoffer er desværre nærmest umulige at konkurrere med, også selv om det ikke er på daglig basis. Men det virker da som om stofferne er vigtigst, når han bare siger at det ikke var meningen at du skulle opdage det.

Anonym skriver:

I må virkelig undskylde at jeg skriver som ano.. Men jeg er ikke interesseret i at nogen fra min familie skal finde ud af noget om det her..

Mig og min kæreste er gået fra hinanden.. Men kom her til morgen til at sidde og snakke om at vi måske skulle prøve at få det til at fungere, da vi stadig elsker hinanden..

Så lå hans sygesikringsbevis på bordet, tænkte ikke videre over det.. Tager det så for at sidde og "lege" med det, have noget at lave mens vi snakker, hvor jeg pludselig mærker/ser at der er sådan noget hvidt pulver på.. Bliver virkelig sur og siger at jeg syntes det er svinsk at han sidder i mit hjem og tager stoffer, han ved hvor meget jeg er imod det.. Og siger bare at jeg skulle ikke have opdaget det og at han ikke skal stå til regnskab over hvad han laver.. Jeg siger så også nej, du skal ikke stå til regnskab for noget som helst.. Men du skal ikke tage stoffer i det hjem jeg bor..

Men når han siger, du skulle jo ikke have opdaget det, tænker jeg bare hvor mange gange har han så ellers gjort det, hvor jeg ikke skulle opdage det..!?  Syntes virkelig at han er en idiot at kunne finde på sådan noget i mit hjem..

Det værste af det hele er at igår aftes sad ham, hans bror og mig og snakkede om vi skulle finde ud af det igen og jeg gav udtryk for at hvis vi skulle finde ud af det igen, skulle han lægge stofferne 110% på hylden, for gad ikke gå i den der uvished om hvornår han kommer hjem og om han nu har taget stoffer osv..

Alligevel kan hans bror finde på at sidde og tage stoffer sammen med ham, selvom jeg havde givet udtryk for det ville jeg ikke have og det er sådan set den eneste betingelse jeg har/havde..

Jeg er virkelig chokeret over hans bror, for normalt kan man godt stole på ham, men åbenbart ikke.. Da jeg stod op i morges gik hans bror også i seng som det første da jeg kom ned, han sagde ikke engang godmorgen eller noget, så har lidt på fornemmelsen at han godt ved jeg ville blive sur hvis jeg fandt ud af det..

Er virkelig skuffet over dem begge 2

Men det værste er at jeg jo stadig elsker ham, men ved ikke om jeg kan byde mig selv det her liv..

Sorry - bare et trist brokke indlæg og ikke et hade indlæg..

Jeg ville ikke engang tænke over det.. det er ikke et liv jeg ville have for mig selv, og hvis nogen på noget tidspunkt tog stoffer i mit hjem, så havde jeg smidt dem ud eller meldt dem, prøv og tænk hvis du havde en lille rendende rundt, som pludselig fandt bare en brøkdel - jeg ville aldriug kunne tilgive mig selv, hvis man tager stoffer så er man ærlig talt ikke værd at samle på efter min mening,. og det at du ikke ser det lige så klart forstår jeg ikke, hvis din x elsket dig nok så gjorde han nok noget ved problemet, og tog ikke stoffer i smug, undskyld, men det mener jeg virkelig, jeg ved godt man kan være afhængig af det, men hvis han ikke er villig til at stoppe af sig selv eller få professionel hjælp, så forstår jeg ikke hvad det er du vil med ham, han har lige vist dig hvad der er vigtigst - og det er ikke dig!!