Som barn var jeg træt af mit navn. Ikke fordi jeg desideret HADEDE det, men mere fordi det var så unormalt, kendte ingen andre der hed det. Og så fordi folk nærmest aldrig kunne stave det. Hedder Thilde, og er ofte blevet stavet Tilde i stedet for, eller også siger jeg til folk at jeg hedder Thilde, og så spørger de; "Mathilde?"... og synes Mathilde er noget sødere end Thilde, men ville aldrig ændre mit navn, da jeg synes det er noget af det mest respektløse man kan gøre mod sine forældre. De vier hele deres liv til én, og så kan man ikke engang leve med det navn de har valgt med største kærlighed? 
Nej, det ville jeg aldrig gøre.
I dag er jeg glad for mit navn, har vænnet mig til at sige Thilde MED h sådan pr. automatik, og tænker nærmest ikke over det mere. Og så er jeg en lidt tosset person, og synes Thilde passer til min tossede personlighed 
Anmeld