Skriver lige ano, da man aldrig ved, hvem der læser med...
Jeg har en bror, der er 1½ år yngre end mig. Vi havde en rigtig god barndom og er opvokset med traditioner, kærlighed, fri opdragelse og i en kernefamilie.
Men efter vi er blevet voksne... Nok efter han har fået børn, er det nærmest gået galt. Deres den ældste er på alder med vores den yngste.
Vi ser aldrig hinanden mere. Nok 3-4 gange om året. Det er til sammen-komster, hvor vi nemt bare kan give hinanden hånd på goddag og farvel på en hel dag. Vi har minimal til fælles.
Jeg kan jo kune fortælle fra min side af, men jeg har prøvet at snakke med ham, sms osv om ikke vi skal til og ses noget mere og om at jeg synes, det er træls, de ikke prioritere hans familie højere end de gør osv. Han er ikke lydhør for dette.
Her i maj blev vores store søn konfirmeret og min bro har stået fadder til ham ved dåben. De melder så afbud pga de skal til min bror's forlovedes kusines konfirmation. Og i samme åndedrag, kunne de lige melde afbud til vores anden søns konfirmation om 2 år pga der skulle de til hans forlovedes fætters konfirmation. Min bror stod også fadder til vores nr 2 søn.
Til konfirmationen havde min mor et telegram med (med penge i) Jeg har intet hørt fra ham med et tillykke med sønnen eller lign.
Nu har vi så fået indbydelse til min bror's alm fødselsdag. Og helt ærligt, jeg har egentlig slet ikke lyst til at komme med.
Jeg har ikke lyst til at skal bruge noget af min kostbare tid på ham. Jeg har ikke lyst til at give hans børn julegaver, da de jo slet ikke kender hinanden.
Er det bare mig, der er mærkelig her? Skal jeg bibeholde kontakten på den måde, det kører nu? Eller skal jeg sige, vi ikke kommer til fødselsdag?
