Fra MetroXpressHar en mand brødre, er der størst sandsynlighed for, at han får sønner‘Familien har altid fået mange piger’ var et typisk udsagn i gamle dage, og der er faktisk noget om snakken – en familie kan godt have anlæg for et bestemt køn. Det viser helt ny forskning fra England.
Det er mænds arvemateriale, der afgør et barns køn, og nu er forskerne nået frem til, at der må være et bestemt gen, der giver en mand særlige anlæg for at lave enten drenge eller piger. Det gen er arveligt, og derfor vil for eksempel en mand med mange søstre være mest tilbøjelig til at få døtre, mens en mand med mange brødre har mest anlæg for at få sønner.
Forskerne fra Newcastle University har blandt andet gennemgået mere end 900 stamtræer for at nå frem til resultaterne.
»Stamtræerne viste, at mænd med flest brødre er mest tilbøjelige til at få sønner og omvendt. Men med kvinder kan man ikke forudsige det,« forklarer forskeren Corry Gellatly.
Læs mere her
Anmeld