Jeg står i den situation at mig og min kæreste er gået fra hinanden.. Og vi skal hver især finde os en lejlighed..
Jeg troede at jeg var fuldstændig afklaret med det hele, da vi ikke rigtig havde de samme følelser for hinanden mere, men jo længere tid går der og jo sværrer bliver det, for har egentlig stadig nogle følelser for hinanden, som vi ikke har kunne se for bare skænderier.. Men vi har siden mandag kun skændes en gang, så der har vi begge set at vi egentlig stadig har følelser for hinanden, men dog ikke lige så mange som vi har haft..
Vi ved begge godt at det er bedst at vi går fra hinanden, hvertfald holder en pause hvor vi ikke bor sammen, så jeg bliver lidt mere selvstændig og finder mig selv og så han bliver mere glad og finder sig selv igen..
Jeg både elsker og hader den mand, det er virkelig forvirrende.. 
Jeg står også i den forfærdelige situation at jeg ikke har råd til en ny lejlighed, jeg står helt uden møbler.. For det første skal jeg finde pengene til indskud, så skal jeg finde pengene til møbler og så skal jeg som det vigtigste finde en lejlighed..
Jeg har ringet til kommunen i dag og spurgt om de kunne hjælpe mig med penge til en lejlighed og møbler.. Jeg fik bare afvide at når jeg ikke ved om jeg får penge i august (grundet uddannelse) kunne de ikke hjælpe mig.. Og jeg har så ringet til forskellige banker og det samme fik jeg afvide af dem.. Så hvis Dennis vælger at opsige lejligheden nu og her, så er jeg og min hund uden sted at bo så snart han har fundet en lejlighed..
Så ved jeg godt der er mange der kommer med spørgsmålet om jeg ikke kan flytte hjem til noget familie, men desværre nej.. Både min mor og far (bor hver for sig), vil ikke have jeg tager min hund med.. Så derfor kan jeg ikke bo hos dem
Jeg er så forvirret, hvad skal jeg gøre.. Jeg kan ikke holde tanken ud om at jeg lige pludselig kan ende på gaden..
Jeg har lyst til at tude og tude og tude...
Ikke nok med mig og min kæreste er gået fra hinande, det er hvad det er, men samtidig det her helvede med at finde en ny lejlighed, finde penge til indskud og møbler og finde et sted jeg kan have min hund med.. For hende vil jeg ikke undvære for noget andet i verden..
Det er bare ikke til at overskue det hele..
Kunne ikke finde ud af om jeg skulle være ano eller lade vær, for har lige siddet her den anden dag og sagde at jeg var afklaret og egentlig meget glad for beslutningen (som jeg egentlig også er, altså glad for det..) for vi køre hinanden ned hele tiden.. Og så idag sidder jeg og tuder og jo mere jeg tænker over det jo mere ked af det bliver jeg.. Så jeg syntes egentlig det er lidt pinligt at jeg kommer med sådan et indlæg, hvor jeg er møg ked af det og ikke rigtig forstår det hele.. Så please, ikke rak mig ned fordi jeg "pludselig" er ked af det og ikke glad..
Ved ikke rigtig hvad jeg ville med indlægget, tror bare at jeg skulle ud med alle mine følelser og tanker.. Nu når jeg ikke rigtig har nogen venner og familie jeg kan snakke med om det og ikke kan søge hjælp hos..
