Organdoner

Fam. Madsen skriver:

ja jeg er organdoner.. de må tage alt..  jeg kan desværre ikke være bolddonner da jeg er VIRKELIG bange for nåle og besvimer hvis jeg skal stikkes

Åhh stakkels dig, jeg er heller ikke vilde med de sprøjter jeg får koldsved og jeg får det også sådan jeg skal besvime og har også gjordt det engang fordi hun kom til at rode med nålen inde i min arm der er bare ikke noget der er være

Jeps - er organdonor. Og de må tage alt.

Regner ikke med at jeg skal bruge noget når jeg er død. Og hvis jeg alligevel skal... Ja, så er det da sygt nederen, haha!

Bavianis skriver:

Jeps - er organdonor. Og de må tage alt.

Regner ikke med at jeg skal bruge noget når jeg er død. Og hvis jeg alligevel skal... Ja, så er det da sygt nederen, haha!

 Jaa såå kan være vi fleste render rundt med et hul eller noget vi magler

B&J skriver:

Åhh stakkels dig, jeg er heller ikke vilde med de sprøjter jeg får koldsved og jeg får det også sådan jeg skal besvime og har også gjordt det engang fordi hun kom til at rode med nålen inde i min arm der er bare ikke noget der er være

åhh nej det er virkelig træls.

jeg har prøvet hvor der var en der sad i 10 min for og finde en boldåre hun kunne stikke i.. mine boldåre ligger meget dybt.. og jeg siger det hvergang.. men sjælende de lytter så til sidst efter og havde siddet og ventet på og blive stikket sagde jeg til hende at jeg ikke gad og vente mere da der var gået 10 min. men da  jeg rejste mig besvimet jeg med det samme. 

og lige siden den dag har jeg altid min mand eller mor med mig når jeg skal have taget boldprøver eller noget også holder de mig i hånden jeg ryster helt bare det jeg får et brev om at nu er det tid til og få taget boldprøve eller jeg skal til læge..

Fam. Madsen skriver:

åhh nej det er virkelig træls.

jeg har prøvet hvor der var en der sad i 10 min for og finde en boldåre hun kunne stikke i.. mine boldåre ligger meget dybt.. og jeg siger det hvergang.. men sjælende de lytter så til sidst efter og havde siddet og ventet på og blive stikket sagde jeg til hende at jeg ikke gad og vente mere da der var gået 10 min. men da  jeg rejste mig besvimet jeg med det samme. 

og lige siden den dag har jeg altid min mand eller mor med mig når jeg skal have taget boldprøver eller noget også holder de mig i hånden jeg ryster helt bare det jeg får et brev om at nu er det tid til og få taget boldprøve eller jeg skal til læge..

Ja jeg kender det så godt min højre hånd er min blodåre helt væk der er lidt tilbage i min venstre de forsvinder med tiden og det samme i mine hænder du kan lige skimte dem ellers er de væk så da jeg skulle have drop satte de den i mit håndled på den anden side øv atså det er ikke sjovt...

det er ikke noget jeg bliver dus med

sidst der var sådan en tråd oppe, meldte jeg mig til at være doner.... 

Jeg havde tænkt på det længe, men bare aldrig fået gjort noget ved det... Så det skulle meget gerne være fikset.... 

Jeg har givet mine pårørende (som så er min far og søn) chancen for at sige fra, hvis det er noget de ikke ønsker... Men altså, min holdning er at mindet om et mennesker ikke ligger i organerne eller kroppen, men i ens tanker... ;-)

Jeg har nævnt for min far at jeg har meldt mig som doner... nu mangler jeg bare at blive bloddoner.. som han sjovt nok har prøvet at lokke mig til i mange år nu, men har i et godt stykke tid ikke levet op til kravene..

B&J skriver:

Ja jeg kender det så godt min højre hånd er min blodåre helt væk der er lidt tilbage i min venstre de forsvinder med tiden og det samme i mine hænder du kan lige skimte dem ellers er de væk så da jeg skulle have drop satte de den i mit håndled på den anden side øv atså det er ikke sjovt...

det er ikke noget jeg bliver dus med

bestemt heller ikke mig....

det er virkelig ikke til og holde ud når de ikke kan finde ens boldåre og bare bliver ved med at rode rundt for og finde en

men ellers ville jeg gerne have være bolddonner da jeg synes det er en smuk ting og gøre

Ja jeg har meldt mig. Jeg skal jo ikke bruge mine organer hvis jeg alligevel er hjernedød eller noget, så hvorfor ikke give det til folk som har en chance for at overleve pga mig. Jeg har bestemt ikke brug for øjne, lever, hjerte eller så meget andet når jeg nu skal ligge under jorden.

Din tråd mindede mig om noget jeg længe skulle have gjort, så nu er jeg tilmeldt med fuld tilladelse (dog med pårørendes accept -det er for min mors skyld)  

Thanks a lot for reminding me

jeg har et fint rødt kort med mig der siger at jeg donerer alt hvis familien tillader det...

Startede med at være det uden forbehold men efter at jeg mødte manden har jeg valgt at sige at det kun er med familiens samtykke...

jeg valgte at sige ja en gang for mange år siden da jeg tænkte hvorfor ikke dele ud af mig hvis det kan hjælpe andre når jeg alligevel ikke skal bruge det mere?