Hej!!! 
2 aftener i træk har naboen holdt fest/haft venner på besøg. 1. aften gik de først ved 1.30 tiden, og så skulle de lige stå og snakke lidt først over lågen, inden de gik. Og hundene skulle lige "gø af" først. 
Mit soveværelsesvindue ligger ud til vejen, dvs. at jeg kan høre alt hvad de siger og se hvem der kommer ind og ud. Så jeg vågnede flere gange. Først ved 2.00 tiden gik de, men naboen var jo ikke færdig med og larme endnu. Nu skulle de ha´ ungerne i seng... Ja, først der! De er 6 og 9 år., og jeg ved godt der er sommerferie, men syns´ stadig det var MEGET sent!
Der blev yderligere råbt derinde fra - de havde ikke lukket hoveddøren. "Børst dine tænder og gå så op i seng - læg Jer til og sove NU!" osv osv.
Nå, okay... Der blev så ro og jeg faldt i søvn igen ved 4.00 tiden. Der havde jeg så været inde hos Stella en 6 gange, tror jeg. Hun har vindue ud til haven, og der har de en tepavillion, og når der snakkes deri, giver det en slags ekko?? Måtte lukke hendes vindue, flytte sengen derfra hen til modsatte væg og "lulle" hende i søvn igen (flere gange)! 
------------------------------------------------------------------------------
MEN!!!! Fanme om ikke naboen overfor os også mente, at han skulle larme i nat - med hans venner?!
Der er en græsplæne i mellem os, sammen med en legeplads. Og der mente han og vennerne at de ville spille fodbold.... Kl. 2.30 om natten!?!?! Blev så arrig, jeg rendte ned og åbnede døren, i natmaske, uglet hår og kun trusser og top, og bad dem holde en pause fra deres fodbold og råben - kl. var jo for helvede 2.30 om natten, og der var nogen der prøvede at sove!
De råbte "okay" til mig, og de gik ind. Holdt rigtig nok en pause, og kl. 4.00 var de igang igen!? Gab, siger jeg bare! Stella vågnede igen flere gange og jeg måtte ta´ hende ind til mig. Lidt i 6 faldt hun i søvn igen, og nu sover hun stadig - må komme senere i dagpleje.
Er sgu spændt på at se de næste 3 uger? Der har Stella ferie, og skal sove middagslur herhjemme. Igen; jeg ved det er ferie, jeg ved vi bor i boligkompleks, men vil bare virkelig ønske at folk vil ta´ hensyn i et par timer over middag.
Jeg syns´ stadig det er en "bagatel", så vil ikke ringe til politiet, men blir´ larmen ved i de næste 3 uger, inden folk skal på arbejde og i skole igen, så tyr jeg altså til enten politiet eller boligforeningen.
Jeg er gravid 2. gang (5 mdr.), og vil da helst sove alt det, jeg kan, mens jeg kan inden barnet kommer. Stella skal da også ha´ sin søvn, ellers er hun umulig dagen efter! Ja, og manden sover bare fra det hele 
Hvad gør jeg? Er ved og miste tålmodigheden! 