Ja, det havde jeg alligevel ikke set komme...
Vi har et trin på en 15-20cm fra hus ned på terrassen, vi havde gitter for da Emma var lille og havde også bestemt os for, at vi nok snart skulle hente det ned fra loftet.
Simon er 9 mdr. og nogen dage og han har længe mavet sig frem. Han kan skyde en vældig fart - nogen gange skulle man tro det var løgn 
Han har en gang eller to kigget ud af terrassedøren men åbenbart besluttet det var for meget/kedeligt - han har i hvert fald ikke gjort tegn til at han selv ville den vej.
Men så idag, i et uopmærksomt øjeblik - jeg var i stuen efter noget og han mavede sig rundt ude i køkken/alrum.
Da jeg kommer ud i køkkenet er han væk? Jeg går hen til hundens vandskål i bryggerset - det er jo et KÆMPE hit for sådan en størrelse at plaske i en sådan.
Nej heller ikke? Hmm - kan så høre han pludrer lidt - kigger ind i stuen. Nix.
Og så dér, ude på terrassen maver han sig nu rundt 
Sådan en turbo-kaj, og så kunne han åbenbart selv komme ned fra trinnet - den havde jeg alligevel ikke set komme. Og slet ikke i det tempo - som sagt er der da grænser for hvor lang tid jeg tog inde i stuen...
Desuden rejser han sig op af en + alting lige for tiden - især i sin tremmeseng og op af os. Gerne når vi står et sted, så har man pludselig sådan en lille "kravlenisse" på vej op af ens skinneben 
Jaja, der sker godt nok noget pt.! Han vil frem i livet den lille:

Lilleprinsen på terrassen...

Mors lille guldklump 
Andre med "jeg-skal-frem-i-livet" unger 
Anmeld