Jeg skal vel ikke leve hans liv??

Sagen er den at min kæreste og jeg er meget forskellige hvad angår det sociale liv.

Min kæreste er lidt en enspænder, kan godt li at sidde hjemme om aftenen foran computeren og bare lave ingenting - OG det kan jeg jo også indimellem.

Men jeg er generelt MEGET mere social, jeg elsker grill-aftener både med venner eller familien, elsker det sociale liv og har mange flere venner end min kæreste har.

Egentlig går det nogenlunde med "fordelingen" af vores tid (kun os tre; min kæreste, jeg og vores søn, og så det sociale liv m. andre) Ofte er min kæreste herhjemme og putter sønnen mens jeg er ude med veninder fx. Og det har han ikke noget imod - og når jeg skriver ofte er det vel 1-2 gange om mdr.

Problemet opstår når vi fx bliver inviteret ned til mine forældre på lørdag og grille, jeg siger straks ja for elsker grillmad og hygge - min kæreste derimod er meget sådan " Ej ikke igen, jeg har lyst til bare at være os" - Men når vi så "bare er os" så sidder han alligevel foran computeren, og det gider jeg ikke..

MHt. ferie, så har vi snakket om at tage sydpå næste år, hele familen, mine forældre, hans forældre, min søster svoger og niece... Og jeg synes det ku være så HYGGELIGT! Men min kæreste vil hellere afsted kun os tre - hvor jeg ser mange fordele I at være afsted mange, så kan man ta lidt ud om aftenen mens der stadig er nogle til at passe børn osv. + jeg bare ELSKER det at være mange mennesker sammen,..

Nogle der har en løsning til en gylden mellemvej? Nogle der oplever det samme? Vi har ikke råd til 2 ferier, så det kan ikke lade sig gøre...

OG det er ikke fordi vi aldrig laver noget bare os tre, vi går ofte ture sammen, tager i Zoo, i svømmehallen, på legepladsen osv. bare os tre.

Har ingen gyldne råd desværre, jeg står med præcist det samme problem.. Ikke med en ferie-tur, men sådan generelt Var faktisk ved at oprette en lign. tråd igår aftes

Zeus skriver:

Har ingen gyldne råd desværre, jeg står med præcist det samme problem.. Ikke med en ferie-tur, men sådan generelt Var faktisk ved at oprette en lign. tråd igår aftes

Rart at høre andre også bøvler med det

Selvfølgelig ikke rart for dig... Men du ved hvad jeg mener... Håber nogle har et godt råd.

Jeg føler nogle gange at min kæreste "spærrer mig inde" fordi jeg er nødt til takke nej til nogle ting indimellem bare for at gøre ham tilfreds...

Hej....

Forstår godt dit dilemma, men lige gyldigt hvad vil det nok altid være dit/hans behov der tilgodeses enten den ene eller den anden vej.

Jeg har ikke nogen læsning til dig, men ligesom, at han accepterer at du har stort behov for at være sammen med andre mennesker, må du også acceptere, at han ikke har samme behov.

Måske din mand arbejder meget og bare har brug for at slå fra og hygge sigs ammen med jer, han skønne lille familie, når han så endelig har fri?

Det er nøjagtigt på samme måde herhejmme, det er så bare ikke computeren, men tv'et der er guruen for min kærestes afslapning...

Forstår egentlig godt din mand mht. ferie - for mig og kæresten, er ferie os ALENE - det er der hvor vi virkelig kan være sammen, bare os - væk fra den travle og trivielle hverdag...
Ferie ville for mig ikke være, at være sammen med min familie.
Det ville man kunne gøre i et sommerhus over en weekend eller andet.

Det er for mig, ikke et problem, at min kæreste ikke er så socialt anlagt...

Den gyldne mellemvej er måske, at mødes - så du accepterer og respekterer, at han ikke har lyst til at deltage i sociale arrangementer i samme omfang som du.

Herhjemme er det fuldt gyldigt, at sige, at man ikke orker at deltage i et arrangement - så tager jeg bare af sted med børnene.

Håber du forstå mig ret, det er ikke ment som en kritik af dig - jeg er selv ligeså dan og har et enormt stort socialt behov

Rsa skriver:

Hej....

Forstår godt dit dilemma, men lige gyldigt hvad vil det nok altid være dit/hans behov der tilgodeses enten den ene eller den anden vej.

Jeg har ikke nogen læsning til dig, men ligesom, at han accepterer at du har stort behov for at være sammen med andre mennesker, må du også acceptere, at han ikke har samme behov.

Måske din mand arbejder meget og bare har brug for at slå fra og hygge sigs ammen med jer, han skønne lille familie, når han så endelig har fri?

Det er nøjagtigt på samme måde herhejmme, det er så bare ikke computeren, men tv'et der er guruen for min kærestes afslapning...

Forstår egentlig godt din mand mht. ferie - for mig og kæresten, er ferie os ALENE - det er der hvor vi virkelig kan være sammen, bare os - væk fra den travle og trivielle hverdag...
Ferie ville for mig ikke være, at være sammen med min familie.
Det ville man kunne gøre i et sommerhus over en weekend eller andet.

Det er for mig, ikke et problem, at min kæreste ikke er så socialt anlagt...

Den gyldne mellemvej er måske, at mødes - så du accepterer og respekterer, at han ikke har lyst til at deltage i sociale arrangementer i samme omfang som du.

Herhjemme er det fuldt gyldigt, at sige, at man ikke orker at deltage i et arrangement - så tager jeg bare af sted med børnene.

Håber du forstå mig ret, det er ikke ment som en kritik af dig - jeg er selv ligeså dan og har et enormt stort socialt behov

Tak for svar

Kan sagtens følge dig... Og ja min kæreste arbejder temmelig meget, og forstår også sagtens at han har brug for at koble af og være hjemme... Problemet opstår så hvis jeg siger at så tager vores søn og jeg bare afsted, så bliver han "småsur" og fornærmet over det... Og VIL jo egentlig gerne deltage i fx grillaften, men orker det måske ikke... og vil så have os hjemme også Og det er dér jeg synes det er træls! For jeg kan sagtens accepterer at han indimellem siger at han ikke orker at tage med... Så længe han så give rmig/os "lov" til at tage afsted uden han mugger over det.... hvis du forstår?

Mht. ferie, så er det nok meget et holdningsspørgsmål som er svært at ændre på hos den enkelte :-)

Ej hvor skægt du lever det samme liv som mig min mand er verdens dejligeste far og mand men han hader og være social for eks bor det meste af min familie i Thailand og Spanien men har ikke set dem siden jeg fik mand og børn han vil ikke så gerne rejse tror ikke der er nogen gylden vej min ven! De er jo som de er og jeg valgte og leve med min mand som han er og ved at han har fået dårlig samvittighed over jeg ikke kan komme hjem har vi aftalt en ferie hvert år fra næste år af men hvis du finder vejen så skriv endelig Knus

her er vi ligesådan. min mand arbejder meget og er meget på, i sit arbejde og er derfor fyldt op socialt.

Jeg er den modsatte type og kan godt lide hygge grillaftener og familieture.

Vi har kendt hinanden i 7 år og i alle årene har jeg faktisk taget hensyn til hans behov..altså jeg har IKKE inviteret gæster fordi jeg ved han ikke vil nyde det på samme måde som jeg og jeg har ikke arbejdet for et godt naboskab fordi jeg ved han hader at han ikke kan være privat og sig selv.

Men det kunne JEG ikke leve med mere og derfor er der nu ændringer på vej. For det er ikke kun den enes behov der skal opfyldes. 

Jeg foreslår at du snakker med manden når der kommer en invitation..læg ikke skjul på at DU gerne vil deltage, men giv ham valget om han vil med, være hjemme alene, være hjemme med sønnen.

Bliver han så sur så sig det til ham..sig at du ikke forstå han bliver sur når han selv har valgt det han ville.

Det handler om at i skal snakke sammen og at i begge skal lære at forstå og respektere den andens behov.

Ferie kan jeg godt forstå han gerne vil have alene...det vil min mand også (og det er den eneste tid VI er os), vi har derfor gjort det til en tradition med en weekend om året så er vi afsted sammen hele familien. Det er endten i campinghytter, i danland, eller et stort sommerhus....på den måde får vi alle hygge samtidig med at det er en ovrskuelig tidsramme for manden.

Så sig fra..fortæl hvordan du har det og hvordan hans reaktion påvirker dig og spørg ind til hvad han forventer og lyt til hvad han ønsker..sammen må i finde den balance der tilgodeser jer begge.

:-) Sisse

Hvor pudsigt at der er så mange der oplever det samme - og at det oftest er manden der ikke er så social.

Jeg tror jeg skal til at gøre mere brug af metoden... " Jeg tager med til grillaften, fordi jeg har lyst, jeg forstår hvis du er træt og ikke har lyst, men jeg tager med alligevel..." Og UDEN sure miner fra nogle... Så får manden valget, og begge vores ønsker bliver opfyldt... (bortset fra at han ikk bestemmer at vi skal blive hjemme)

mht. ferie så glæder jeg mig til den dag hvor vi har råd til to ture iløbet af et år, så kunne vi tage en tur kun os som familie, og en tur med hele familien... eller evt gøre det hverandet år..

Herhjemme er det vist lige omvendt... hvis ikke min mand hev mig op af stolen og ud af døren ind imellem, så tror jeg at jeg ville gro helt fast.. Jeg har det helt fint med at være alene og det er sjældent at jeg arrangere noget med/for andre... så er glsd for min mand kan hive lidt i mig, for når vi først har gæster eller er afsted, så er det jo meget hyggeligt

Og ... vi skal forøvrigt i sommerhus en hel uge, med hele mandens familie, i år..... Det tog noget overtalelse og jeg er stadig ikke 100% sikker på at mit asociale væsen klarer det

det er lidt "sjovt" - men her hjemme har vi faktisk også samme "problem"...

Her er det bare omvendt... Jeg er ikke så social... Ikke som jeg har været i hvert fald. Dette skyldes blandt andet, jeg er flyttet ned til min kæreste, og derfor er mit netværk ikke så stort endnu, men det er ved....

Men når de tit holder familietamtam osv. så magter jeg det næsten ikke. Han vil gerne besøge sine forældre så tit som muligt, og det er også fint nok, og han behøver jo ikke have mig med hver gang, men så kommer kommentaren altid:"Kan hun ikke lide os?". Det gør, at det faktisk bliver et kæmpe pres at skulle hjem til dem...

Dog ligger grunden i at jeg ikke gider med, at jeg synes, grunden til at man skal besøge dem er latterlig og jeg forstår det simpelthen ikke. Min kæreste skal ofte lave noget for sine forældre, nærmest spille forældre for sin lillebror, og så magter jeg ikke, at de skal blande sig i vores liv. Det skal lige siges, at jeg synes, det er virkelig søde svigerforældre, men de er bekymret over alt uden grund! De stoler ikke rigtig på vores dømmekraft og sætter fanden på væggen. Dette er virkelig en stor mundfuld for mig, og derfor ønsker jeg ikke rigtig høre på det...

Jeg er begyndt at få venner igennem skolen, og det gør at jeg er blevet meget mere social...

Jeg føler faktisk, at jeg tager noget fra min kæreste, men ved ikke, hvor mellemvejen er til at være hjemme og til at være social....