Nu er det jo nogle år siden, jeg var 18 år (er 34 nu) men ihh hvor kan jeg godt huske det...
Jeg ville klart banke mig selv oven i hovedet og sige:
Tag det nu med ro, tøs!! (har stort set aldrig været singel)
Det haster ikke at få børn og det skal ikke bare "overståes". Fandt manden som 19 årig (havde kendt hinanden siden 13 år - bare ikke kærester) Fik barn nr 1 som 21 årig, nr 2 som 22 årig og blev gift som 22 årig også. Købte hus som 20 årig.... OMG jeg havde travlt...
Bliv nu i den store lejlighed på 120 m2 og spar op, så sidder I ikke med gæld og gamle biler nu..
Og få dig en uddannelse, der virkelig interessere dig nu i stedet for at drømme om at kunne gå på su som 35 årig, gift, hus og 3 børn senere... Er udlært i butik, men drømmer nu om at blive socialrådgiver...
Men alt ialt er det jo gået fint nok. Set i bagspejlet, skulle jeg have nydt min ungdom noget mere. Børnene skulle nok komme og manden var/er jo perfekt. Men jeg ville gerne at jeg have haft mere ro på og have fx rejst og nydt min mand, fundet ro i livet inden der kom 2 børn i rap, fik købt et hus vi har prøvet at sælge de 6 år ud af 12 før vi gav op.
Anmeld