19 år og gravid...

Jeg blev gravid da jeg var 19år. Og min mor var helt vild. Hendes første barnebarn. En der hedder Karina (en jeg er tæt knyttet til) mente at jeg ville smadre mit liv. Men er fuldstændig imod abort, og personligt ville jeg overhovedt ikke kunne klare at få en. Jeg var ligeglad med folks mening, da jeg vidste jeg kunne klare det. Og idag står jeg alene med min søn, på snart seks måneder, og har været alene med ham de 5 af månederne. Jeg fortryder intet. Det bedste der er sket mig, da jeg har taget mig sammen. Da jeg nu skal uddannelse efter barsel osv
Men gør det du føler for. Følg dit hjerte!

Cilas skriver:

Jeg blev gravid da jeg var 19år. Og min mor var helt vild. Hendes første barnebarn. En der hedder Karina (en jeg er tæt knyttet til) mente at jeg ville smadre mit liv. Men er fuldstændig imod abort, og personligt ville jeg overhovedt ikke kunne klare at få en. Jeg var ligeglad med folks mening, da jeg vidste jeg kunne klare det. Og idag står jeg alene med min søn, på snart seks måneder, og har været alene med ham de 5 af månederne. Jeg fortryder intet. Det bedste der er sket mig, da jeg har taget mig sammen. Da jeg nu skal uddannelse efter barsel osv
Men gør det du føler for. Følg dit hjerte!

Hvor er det smukt at læse 

Stefanie8 skriver:

Hvor er det smukt at læse 

Tak   

Gør hvad dit hjerte fortæller dig.. Det er altid hårdt at blive forældre, men det er samtidig den største gave i verdenen

hej ville bare sige tak for den kæmpe mæssige støtte jeg fik herfra,

valgte at få barnet fjernet da jeg fik så mange smerte at jeg ikke kunne være til medmindre jeg var doppet på så mange smertestillende at jeg i det mindste bare kunne gå lidt rundt.

det var en meget svær beslutning og aldrig noget jeg vil gå igennem igen

de bedste hilsner

mig

Jeg har vært sammen med elias's far siden jeg var 16år, og jeg var lige blevet 18 da jeg fandt ud af jeg var gravid (:

Jeg er selv 19 år og har en søn på 8 uger,jeg ville aldrig have valgt anderledes.

men ja LYT til dig selv, ingen andres mening tæller her

bachxb skriver:

Hej jeg er 19 år gammel og gravid i 5 uge.

er meget i tvivl om hvad jeg skal vælge for jeg føler nu at man virkelig kan mærke presset udefra med at alle synes man skal have en abort..

info om mig

- er under udannelse afslutter gymnasiet til sommer 2012 hvis alt går som planlagt

- er sammen med faren og har jeg været i snart 11 måneder, vi har en fortid sammen som bedstevenner i over et år før vi blev kærester, udover det siger han at han støtter mit valg uanset hvad, det samme siger mine forældre og hans... men jeg ved jo godt at de alle hælder til en abort for vi er for unge og kan ikke klare det blabla det uendelig smøre..

føler virkeligt det er svært at vælge når man har sådan et kæmpe pres på sine skuldre, herved skal det siges at jeg er modstander af abort (især da det er vores egen skyld vi er endt her da vi ikke har brugt beskyttelse i noget tid) 

kan virkelig se muligheder i begge dele, men vil ikke tage et valg jeg kommer til at fortryde resten af mit liv og elsker min kæreste overalt på hele jorden så vil hellere ikke miste vores forhold (for realititen er jo at det er hårdt at være forældre)

kan ikke fortælle dig hvad du skal gøre,
men kan fortælle dig hvordan jeg selv sidder.

Jeg er selv 19, blev gravid som 18årig. Jeg har termin d. 11/11, dvs. jeg er 28 uger henne.
Min kæreste, som jeg er forlovet med, er 27. Hvilket gør meget i ung mor sagen, da man regner en kommende far på 27 for at være mere moden og kan tage mere ansvar end en på 18 år. - Synes man hører om mange på 18-19år der smutter under graviditeten eller efter fødslen - men der er selvfølgelig også den godhjertede slags. Jeg har både en HG og en HF enkeltfag, så jeg er ikke på bar bund efter barsel. Vi har fast tag over hovedet, da vi bor i min kærestes hus.

Af min egen erfaring, synes jeg der ligger et stort psykisk pres på en, grundet fordomme om unge mødre, men også fra forholdets side. - ens forhold skal virkelig fungere, og man skal kunne tale om tingene. jeg tvivlede meget på min kæreste i starten, trods at det var en planlagt graviditet. men efter jeg blev tykkere og tykkere, og lille fisen moslede rundt, gik det lidt mere op for ham, at der altså var noget. - men han virkede stadig lidt fraværende på nogle punkter, som om han prioterede noget andet højere, men så åbnede jeg munden og bankede i bordet, og lige siden har det hele været "lyserødt", hvis man kan kalde det, det. :-)

men så længe du har deres ord på at de støtter dig, så kan deres mening vidst ikke gå helt galt. du skal bare følge dit hjerte

B&J skriver:

Du skal ikke lytte til andre du skal lytte til dig selv hvad ønsker du og hvad ønsker din kæreste er i klar på sådan en lille en i jeres liv..

og et stille tillykke med den lille i maven

lige præcis, det er dig der skal leve med beslutningen efterfølgende

Du skal lytte til dit hjerte Der findes ikke andre som kan eller skal tage dit valg, det er en stor gave at få hvis du gerne vil det og har den gode opbakning så skal du da ikke rive med hvad andre synes om abort...

Du er heldig at du lige kan få din uddannelse færdig

Listen to your heart