Følsomt emne.

Bryndis skriver:

Det er nemlig det jeg ikke har. Har ikke råd til to gange billetter Ellers havde jeg også gjort det.

Kan jeg godt forstå. Håber du finder en løsning på det hele.

Miss Tina skriver:

Det er ikke til at sige hvor lang tid der vil gå, det kan være lige fra minutter til år. Bare hun får det rette medicin og mad+ væske, så er det kun kroppen der bestemmer.

Hvis det vil gi dig mest ro i sjælen at komme afsted NU, så er det det du skal. Du kan også tage "chancen" og håbe på at du kan nå det senere.

Det er jo desværre ikke til at sige hvor lang tid der går. Ikke engang lægerne kan sige det - kun at det ikke er så længe. Men om man taler dage eller uger, så er det jo ikke ret længe.

Jeg håber du finder en løsning. De bedste tanker herfra.

Frk.S skriver:

Det er jo desværre ikke til at sige hvor lang tid der går. Ikke engang lægerne kan sige det - kun at det ikke er så længe. Men om man taler dage eller uger, så er det jo ikke ret længe.

Jeg håber du finder en løsning. De bedste tanker herfra.

Bryndis skriver:

Mange tak

Jeg har også tænkt på den mulighed med svigerforældre men min den mindste går ikke i dp endnu så han skal passes hele dagen og det er der ingen der kan.
Min kæreste kan ikke tage fri fra arbejde da de ikke kan undvære ham. Han kan dog godt tage den ældste dreng for han skal bare i dp.
Men jeg har tænkt og tænkt men der er ingen der kan tage dem og jeg vil ikke tage den mindste med når jeg skal sejle og skal bo i et stort rum med mange mennesker. (hvis jeg tog afsted)

Jamen hvis han passer den store og den mindste kommer med dig og mens i er der inde kan du se ikke se om det er det tidsrum hvor han sover så i kan sige farvel osv...

og jaa det er godt nok ikke nemt men håber så meget du kommer afsted.

Bryndis skriver:

Jeg kunne ikke lige finde den debat der hedder ''følsomt emne'' så jeg skriver det bare her inde.

Jeg har en farmor som desværre har fået en blodprop i hjernen for et par dage siden og har siden da bare lagt i sin seng og kigget op i luften. Hun har ikke kunne gøre noget og sygehuset kan ikke gøre noget for hende
Hun bor desværre på Færøerne så jeg kan ikke bare lige tage hen til hende og sige farvel. Min familie tager derimod der op i morgen for at se hende en sidste gang og så blive der indtil hun går væk. Men hvornår kan man regne med at hun går væk når hun først har fået en blodprop? Kan der gå alt fra dage til uger eller?

Jeg vil sindsygt gerne med min familie der op men jeg kan ikke bare efterlade begge mine børn her hjemme og jeg syns heller ikke at jeg kun kan tage den ene med, da kæresten ihvert fald gerne vil have den ene hjemme hvis jeg nu tog afsted.

Det er det første tætte familie medlem jeg mister og jeg aner ikke hvordan jeg skal tackle det for det er jo min omman (farmor på færøsk)

Jeg er 100% sikker på at jeg skal med til begravelsen som skal foregå der oppe men hvis jeg nu gerne vil se hende inden hun går væk hvad gør jeg så? Lægerne har sagt at hun ikke har så lang tid igen men hvor lang tid er det??

Det er nok nogle umulige spørgsmål men jeg bliver nødt til at spørge alligevel.

Som en anden skriver, så er der ingen der kan sige hvor lang tid hun har tilbage 

Jeg var igennem præcis det samme for nogle år tilbage med min mormor. Hun fik fred 1½ år efter - efter 3 store blodpropper til i hjernen, min morfars død præcis en uge efter hun fik den første blodprop og lammelsen i hendes krop efterfølgende. 

Min mormor valgte til sidst at sulte sig selv i kørestolen 

Bryndis skriver:

Ja det er lige det om jeg tør og tage chancen. Min kæreste siger godt nok at det er bedst hvis jeg bare husker hende som hun var og ikke kommer til at se hende ligge halvdød. Han fortryder at han så sine bedsteforældre da de var syge og også havde fået blodpropper i hjernen.
Så jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal gøre.

Selvfølgelig er det godt at huske de kære som de var, det er aldrig sjovt at skulle se dem ligge bundet til slager og andre ting. Det er ikke lige det der passer til det billedet man har af sine kære.

Personligt når jeg har midstet de kære, så har jeg set dem når de var døde. Det er så fredfuldt at se, men også meget hårdt. Det ser ud som om at de sover meget tungt.

har desværre ingen svar til dig. men ville ikke forlade tråden uden et

Også et kæmpefra mig.Det er så hårdt...jeg mistede selv alle mine bedsteforældre i løbet af 3-4 år,synes ikke jeg lavede andet end at gå til begravelser en overgang

Hvis du kun kan komme afsted 1 gang,kunne en mulighed så ikke være at tage afsted nu,mens du kan nå at sige farvel,og så ikke tage med til begravelsen?

Hvis ikke begravelsen betyder alverden for dig,selvfølgelig,og din farmor er jo helt sikkert ligeglad med den.

Bryndis skriver:

Jeg kunne ikke lige finde den debat der hedder ''følsomt emne'' så jeg skriver det bare her inde.

Jeg har en farmor som desværre har fået en blodprop i hjernen for et par dage siden og har siden da bare lagt i sin seng og kigget op i luften. Hun har ikke kunne gøre noget og sygehuset kan ikke gøre noget for hende
Hun bor desværre på Færøerne så jeg kan ikke bare lige tage hen til hende og sige farvel. Min familie tager derimod der op i morgen for at se hende en sidste gang og så blive der indtil hun går væk. Men hvornår kan man regne med at hun går væk når hun først har fået en blodprop? Kan der gå alt fra dage til uger eller?

Jeg vil sindsygt gerne med min familie der op men jeg kan ikke bare efterlade begge mine børn her hjemme og jeg syns heller ikke at jeg kun kan tage den ene med, da kæresten ihvert fald gerne vil have den ene hjemme hvis jeg nu tog afsted.

Det er det første tætte familie medlem jeg mister og jeg aner ikke hvordan jeg skal tackle det for det er jo min omman (farmor på færøsk)

Jeg er 100% sikker på at jeg skal med til begravelsen som skal foregå der oppe men hvis jeg nu gerne vil se hende inden hun går væk hvad gør jeg så? Lægerne har sagt at hun ikke har så lang tid igen men hvor lang tid er det??

Det er nok nogle umulige spørgsmål men jeg bliver nødt til at spørge alligevel.

jeg ville anbefalde at du tager derop og siger farvel  Puha det er godt nok hårdt.

Der kan desværre gå længe inden hun går bort. bJeg havde slet et familiemedlem som fik en blodprop også i hjernen og der gik næsten 1 måned inden hun gik bort hvor hun også bare lå  Men vil håbe for hende og for jer at hun snarest muligt får fred. (DETTE ER IKKE FOR AT LYDE OND).

Føler med jer