Mutti2B skriver:
Ja, kærligheden holdt ikke. Han var selv forviret for alt fungerede mellem os, men han havde bare ikke følelserne med. Jeg er så ked af det men jeg vil jo heller ikke være sammen med en der ikke holder af mig. Sidder tilbage med en tom følelse og jeg aner ikke hvad jeg skal gøre af mig selv. Troede lige at jeg havde fundet ham jeg skulle være sammen med for evigt, men sådan skulle det ikke være. Jeg tror helt ærligt ikke mere at der er én til mig derude. Hvorfor fanden skal mit liv bare være fyldt af ulykke, død og dårligdom. Puha, hvor har jeg ondt af mig selv lige nu. Giver fandme op!! Jeg er åbenbart uelskelig 
Jeg har allerede besluttet at jeg starter i behandling igen om nogle måneder. Men jeg skal starte som lægesekretærelev til oktober og det tager 2 år, så det er da bare så dårlig timet. Men jeg kan bare ikke holde tanken ud om at skulle vente 2 år; så er jeg jo fandme blevet en gammel kone på 37 år...... Er det fuldstændig åndsvagt?
Æv søde! det er jeg ked af og høre 
Er sikker på der er én til os derude! Men jeg er nået til det punkt, at jeg ikke leder mere! Jeg er sikker på, at han dukker op, når man mindst venter det 

Mht. til udd. og pb. så synes jeg du skal gøre som du føler for. Man kan sagtens holde barsel på den udd.
Udd. forsvinder ikke, det gør muligheden for et barn tilgængæld 
Havde det været mig, der stod i den situation, så var jeg startet i behandling 
Anmeld