Har en veninde der lige har haft ringet til mig for at spørge om hun kunne overføre nogle penge til mig som jeg så skal hæve til hende imorgen..
For det første overvejede jeg på det kraftigste om jeg magtede at snakke i telefon med hende lige nu, men valgte at tage den, og det fortryder jeg virkelig nu.. 
Først så spørger hun hvordan det går, (det ville være fair hvis det var på grund af det med min onkel hun spurgte til, men det havde hun da glemt alt om) Siger til hende at jeg ikke har det godt og bare har brug for ro, og har brug for at sidde for mig selv og sumpe lidt.. Hun begynder så at ævle om hvor godt det var han havde fået fred osv, og det burde jeg jo også selv kunne se!!
hvor er situationsfornemmelsen henne her?? Jeg er meget stille, og siger ikke rigtig noget til hende, og jeg ventede bare på at hun sagde farvel når nu jeg havde gjort det klart at jeg havde brug for at være mig selv.. 
Men nej, hun vælger at spørge mig (på trods af at jeg siger jeg bare gerne vil være mig selv et par dage) om jeg ikke kan hæve nogle penge og komme med til hende hvis hun nu overfører dem til mig.. Hmm tænker jeg, og bliver faktisk lidt irriteret.. Min onkel er lige død, og jeg har brug for at sidde herhjemme alene, og alligevel spørger hun om jeg ikke vil komme hjem til hende med nogen penge??
Tak fordi jeg måtte læsse af, det havde jeg brug for.. 
Anmeld