at fortælle det

LC skriver:

Selvfølgelig kan du klare din uddannelse..

Jeg gik selv til eksamne 11 dage efter jeg fødte første gang, og har gennemført min uddannelse. Så det kan lade sig gøre.

Det er bare vigtig at have en plan for hvordan man får det hele til at hænge sammen.

nemlig men min forlovede virker ikke som om han gider snakke om det.

MichellaMalou skriver:

altså jeg er jo på su og hvis han snart får arbejde kan vi klarer os fint nok.. men hans forældre begynder sikkert på vi ikke har råd osv.. men vi har jo ingen gæld udover han har i sin bil.. og jeg bliver ved med at gå i skole. også barsel også hvis jeg har den rigtig støtte og min forlovede os tager sygedage skulle jeg helt 100 nok klarer min uddannelsen igennem.. 

Folklare dem det, sig i har tænkt det igennem og vær sikker på, at dig og kæresten er enige, altså i, at han fx skal tage barnet første sygedag, da du skal i skole. Så længe i har styr på jeres planer, så skal det nok gå. Men en anden ting er dog, at planerne kan ændre sig 1000 gange eller måske kommer der noget i vejen, men igen, har i styr på det generelle, så skal detaljerne nok komme hen af vejen

Mon ikke i kender nogen, så fx har tøj i kan arve osv. Så kan i priotere en dyre barnevogn fx. Igen snak om det, både nu og stille og oligt hen af vejen. Er sikker på det nok skal gå.

Kofoed33 skriver:

Folklare dem det, sig i har tænkt det igennem og vær sikker på, at dig og kæresten er enige, altså i, at han fx skal tage barnet første sygedag, da du skal i skole. Så længe i har styr på jeres planer, så skal det nok gå. Men en anden ting er dog, at planerne kan ændre sig 1000 gange eller måske kommer der noget i vejen, men igen, har i styr på det generelle, så skal detaljerne nok komme hen af vejen

Mon ikke i kender nogen, så fx har tøj i kan arve osv. Så kan i priotere en dyre barnevogn fx. Igen snak om det, både nu og stille og oligt hen af vejen. Er sikker på det nok skal gå.

altså min mor og min søster og muligvis min far vil shop amok i baby tøj det er helt sikkert og især min mor.. og hans mor gøre det nok os da han er deres eneste barn plus det er deres første barnebarn..

MichellaMalou skriver:

altså min mor og min søster og muligvis min far vil shop amok i baby tøj det er helt sikkert og især min mor.. og hans mor gøre det nok os da han er deres eneste barn plus det er deres første barnebarn..

Sådan noget er også bare lækkert

håber kæresten snart gider snakke om det, for i kommer ikke videre inden i for snakket sammen, desværre.

MichellaMalou skriver:

nemlig men min forlovede virker ikke som om han gider snakke om det.

Tror det er rigtig vigtigt for jer at i får snakket om det...

Ellers så vil i have forskellige holdninger til det når i snakker med svigerforældrene og det kan lynhurtigt skabe splid.. Både fordi dig og din forlovede ikke siger det sammen og ikke virker enige. Så det vil blive nemmere for svigerforældrene at give jer skæld ud for et eller andet.

Min mor plejer at "snyde" mig og min mand, når hun ved jeg har sagt et eller andet, så spørger hun min mand, og hvis han svarer noget andet, som hun heller vil høre så er det sådan mener hun...

Så ved alt om hvor vigtigt det er i rigtig mange situationer at være enige om nogle ting, inden man snakker med andre.

Kofoed33 skriver:

Sådan noget er også bare lækkert

håber kæresten snart gider snakke om det, for i kommer ikke videre inden i for snakket sammen, desværre.

nej præcis og han har selv svært ved og holde kæft. med det.. vi var hos hans kusine idag og han var ved og sige det flere gange 

MichellaMalou skriver:

nej præcis og han har selv svært ved og holde kæft. med det.. vi var hos hans kusine idag og han var ved og sige det flere gange 

Så lidt glæder han sig da

Kofoed33 skriver:

Så lidt glæder han sig da

tror jeg os

MichellaMalou skriver:

nemlig men min forlovede virker ikke som om han gider snakke om det.

Jeg tror du skal tage dig en lang snak med din forlovede, for som du skriver det her (og ift. jeres fortid med en abort) så må jeg indrømme jeg er lidt bekymret for om hvad det ender med. 

Vil du være okey med at jeres forhold ikke holder, fordi han ikke vil have dette barn og du vil - eller hvad gør du hvis han stiller dig det ultimatum? jeg håber for dig at jeg tager fejl, men det lyder slet ikke som om at I er enige om hvad I vil sige, og heller ikke hvordan I har det med det, og jeg mener som en der selv blev uplanlagt gravid at man skylder et kommende barn at tænke så mange forskellige senarier igennem og tage stilling til det, også dem der er mere ubehagelige, og så træffe den beslutning der er bedst for barnet og dernæst en selv/"manden". Jeg overvejede kraftigt abort (som strider imod alt hvad jeg står og tror på), men valgte at følge mit hjerte, men det var på ingen måde uovervejet - langt fra, og det syntes jeg egentlig aldrig det bør være når det handler om at sætte et liv i verdenen, uanset om man er en eller to om det. 

MichellaMalou skriver:

min forlovede og jeg er så skide bange for at fortælle hans forældre om jeg er gravid., da de gik helt amok på hans eks som de ikke kunne li og viste sig os hun havde ståjlet fra dem. og hun faktisk ikke var gravid.. men vi er blevet så bange for at fortælle dem det efter det.. os fordi de jo helst ser jeg er total færdig med min uddannelse. og at min forlovede har arbejde da han lige er blevet fyret.. det er så slemt hos mig og er total skræmt væk af og fortælle dem det jeg har virkelig slet ikke lyst til at tage med derover da jeg ikke har brug for nogen der råber af mig.. da det ikke har været planlagt. da jeg jo har taget mine p piller men er blevet gravid alligevel.. men min forlovede vil bare have jeg tager med.. plus han jo os gerne vil have jeg tager en abort selvom jeg sagde fra starten af forholdet jeg ingen abort ville tage da jeg har taget en før,, og vil bare ikke igen,, og jeg har bare ikke lyst til at de muligvis sidder tre og siger jeg skal tage en abort.. men min forlovede er os bange for at de så ikke vil snakke med ham mere da de os sagde det med hans eks som de ikke kunne li 

skulle bare lige ud med det 

jeg kender til dels til den følelse du sidder med.

da jeg blev gravid var det planlagt mellem min kæreste og jeg men der var ingen i familierne der vidste noget til det ..

så en dag skete det jo så, en posetiv graviditets test .. jeg var rustet, rørt, glad, lykkelig og bange..

ikke bange for a dele det med mine svigerforældre, men mine egne forældre !

jeg var 18 da jeg blev gravid, og vidste min mor ville synes det var tidligt.. men min kæreste, Daniel, tøvede ikke med a sprede det i sin familie, og ringede hurtigt rundt til dem alle.. det kunne jeg ikke.. jeg var meget bange for mine forældres reaktion, især min mors, det var først på 3 dagen efter testen at jeg fik åbnet munden.. og som jeg troede blev hun 'sur' og reagerede med at fortælle stolpe op og stolpe ned om hvad det var jeg skulle ind i, og hvad med dit og hvad med dat.. bla bla..  men efter lægen konstaterede at et barn var på vej og jeg ringede op igen til hende, fik det jo hurtigt en anden lyd..

og nu er hun så glad for sit lille barnebarn, der nu er 5 uger..

det var min historie..