Født i den forkerte krop....

Hejsa Damer

Sidder lige og ser Go Morgen Damnark. Indlægget lige nu handler om en 15 årige pige som følte sig fanget i den forkerte krop og har gjort det hele livet.

Hun startede for 3 mdr siden på homonbehandling, og er nu ved at gennemgå en stor forvaltning fra pige til dreng. På mandag for hun fjernet sine bryster.

Nu skriver jeg godt nok hun, men det er jo i bund og grund ikke sådan landet ligger med sådan et menneske......

Hans forældre bakker ham hundrede procent op, og har accepteret at han gerne vil skifte køn og alt hvad det indebære. I konfimations gave gav de ham nyt navn, fra pige navn til drenge navn.

Hvis du stod i den sitiuation med dit barn, hvordan ville du så tackle det?? Ville du acceptere det når barnet ikke er ældre og støtte barnet i forvaltningen, eller ville du sige at det først skulle være myndig inden det kunne få lov til at skifte køn?

Jeg selv syntes det er en rigtig svær ting at svare på, da jeg ikke kan sætte mig ind i det. Men jo jeg tror faktisk umilbart at når først det gik op for mig hvor vigtig det ville være for mit barn,. så ville jeg som mor støtte hundrede procent, uanset alder.....

Knus

Jeg har også set det 2 gange nu da tvet køre, men jeg vil støtte mit barn 110% i det for man kan jo tydelig se han er fanget i en pige krop hvor han såmeget ønsker at være en dreng...

lige med hvis min dreng ønsker at blive bøsse jamen så støtter jeg ham også i det hvis det er sådan

 elsker ham af hele mit hjerte der for vil jeg også stå 110% bag ham

Fru Nielsen skriver:

Hejsa Damer

Sidder lige og ser Go Morgen Damnark. Indlægget lige nu handler om en 15 årige pige som følte sig fanget i den forkerte krop og har gjort det hele livet.

Hun startede for 3 mdr siden på homonbehandling, og er nu ved at gennemgå en stor forvaltning fra pige til dreng. På mandag for hun fjernet sine bryster.

Nu skriver jeg godt nok hun, men det er jo i bund og grund ikke sådan landet ligger med sådan et menneske......

Hans forældre bakker ham hundrede procent op, og har accepteret at han gerne vil skifte køn og alt hvad det indebære. I konfimations gave gav de ham nyt navn, fra pige navn til drenge navn.

Hvis du stod i den sitiuation med dit barn, hvordan ville du så tackle det?? Ville du acceptere det når barnet ikke er ældre og støtte barnet i forvaltningen, eller ville du sige at det først skulle være myndig inden det kunne få lov til at skifte køn?

Jeg selv syntes det er en rigtig svær ting at svare på, da jeg ikke kan sætte mig ind i det. Men jo jeg tror faktisk umilbart at når først det gik op for mig hvor vigtig det ville være for mit barn,. så ville jeg som mor støtte hundrede procent, uanset alder.....

Knus

Ville støtte mit barn i det 110%  

Altså det er jo svært at sætte sig ind i men jeg ville støtte mit barn i det . Og synes det er helt fint at forældrene hjælper h*n til operation

Fru Nielsen skriver:

Hejsa Damer

Sidder lige og ser Go Morgen Damnark. Indlægget lige nu handler om en 15 årige pige som følte sig fanget i den forkerte krop og har gjort det hele livet.

Hun startede for 3 mdr siden på homonbehandling, og er nu ved at gennemgå en stor forvaltning fra pige til dreng. På mandag for hun fjernet sine bryster.

Nu skriver jeg godt nok hun, men det er jo i bund og grund ikke sådan landet ligger med sådan et menneske......

Hans forældre bakker ham hundrede procent op, og har accepteret at han gerne vil skifte køn og alt hvad det indebære. I konfimations gave gav de ham nyt navn, fra pige navn til drenge navn.

Hvis du stod i den sitiuation med dit barn, hvordan ville du så tackle det?? Ville du acceptere det når barnet ikke er ældre og støtte barnet i forvaltningen, eller ville du sige at det først skulle være myndig inden det kunne få lov til at skifte køn?

Jeg selv syntes det er en rigtig svær ting at svare på, da jeg ikke kan sætte mig ind i det. Men jo jeg tror faktisk umilbart at når først det gik op for mig hvor vigtig det ville være for mit barn,. så ville jeg som mor støtte hundrede procent, uanset alder.....

Knus

Jeg ville godt skifte navn og lade hende leve som ham eller omvendt, men når det gælder hormonelle behandlinger og fx. kosmetiske ting, så mener jeg helt klart man bør vente.. ville heller ikke lade mit barn få kosmetiske operationer før hun var 18, medmindre de fysisk gør skade eller er så omfattende at det er nødvendigt. Problematikken i at gøre som de gør ved hende/ham er at nogle der som hende får lavet kønnet om - fysisk, faktisk fortryder den fysiske forandring, så jeg syntes den er svær og tænker at det er godt der normalt skal en psykologsamtale til før man kan få en forandring, men forstår ikke hvis det ikke er tilfældet for denne "dreng" 

Hvis jeg kunne se at det virkelig gik mit barn på og det tydeligt ikke bare var en overgang så vil jeg da støtte op om det. Hvis ens barn ikke kan regne med sine forældre i sådan en situation hvem kan de så regne med.

Men vil selvfølgelig have det underligt med tanken, men igen er jo ikke min krop

syntes et eller andet sted at det er noget pjat. .  tror at "kønsskifte" er ligeså psykisk betonet som de der lider af anoreksi eller andre psykiske lidelser. min teori er at nogle mentale ting spiller voldsomt ind og så lader man det gå ud over kroppen, i en tro om at hvis bare den var "rigtig" så får man det bedre. . .

jeg mener ikke at man som kvinde, kan sige "at man hører hjemme som mand" . . det handler om at personen her måske altid har følt sig anderledes og ikke kunne finde ro i sin identitet, og så pålaster man det KØNNET... hvis det var mit barn ville jeg betale dyre domme hos psykologer og andet, i håb om at mit barn fandt ro og lærte at acceptere sig selv, som han/hun er skabt. fordi tror det handler om en STOR manglende selvtillid end frem for at man egentlig vil være en mand/dame . . .

tror ikke man får det bedre inderst, for man vil altid være velvidende om hvad man ER, og tror altid det vil ligge i baghovedet .. man kan måske snyde omverden -men ikke sig selv

Når det er sagt er min holdning sådan lidt baah syntes det er så komisk når folk vil ændre køn,

-hvis man er til piger -jamen GO-for it behøver man at kalde sig "mand" for at indrømme at man er til damer og elsker hængerøv?

når nogle siger "jeg har altid følt mig som en mand" -jamen hvad vil det egentlig sige når man er født som kvinde. -der er da ikke en særlig stor distance mellem mand og kvinde?

jeg syntes det er noget pjat pjat. . .

men SUPER flot af jer der kan støtte jeres barn ved sådan et valg

-jeg må ærlig indrømme - at det kunne jeg bare slet ikke!!!

desuden vil jeg ikke klantres for at være en dårlig mor, blot fordi jeg ikke ville kunne støtte mit barn man gør jo op med sig selv hvor ens grænser går og min går altså her!!!

Fru Nielsen skriver:

Hejsa Damer

Sidder lige og ser Go Morgen Damnark. Indlægget lige nu handler om en 15 årige pige som følte sig fanget i den forkerte krop og har gjort det hele livet.

Hun startede for 3 mdr siden på homonbehandling, og er nu ved at gennemgå en stor forvaltning fra pige til dreng. På mandag for hun fjernet sine bryster.

Nu skriver jeg godt nok hun, men det er jo i bund og grund ikke sådan landet ligger med sådan et menneske......

Hans forældre bakker ham hundrede procent op, og har accepteret at han gerne vil skifte køn og alt hvad det indebære. I konfimations gave gav de ham nyt navn, fra pige navn til drenge navn.

Hvis du stod i den sitiuation med dit barn, hvordan ville du så tackle det?? Ville du acceptere det når barnet ikke er ældre og støtte barnet i forvaltningen, eller ville du sige at det først skulle være myndig inden det kunne få lov til at skifte køn?

Jeg selv syntes det er en rigtig svær ting at svare på, da jeg ikke kan sætte mig ind i det. Men jo jeg tror faktisk umilbart at når først det gik op for mig hvor vigtig det ville være for mit barn,. så ville jeg som mor støtte hundrede procent, uanset alder.....

Knus

Uha..det er jo noget meget personligt noget, der virkeligt afhænger af den enkelte person.

Men...jeg vil nu mene, at det unge menneske bør vente til kroppen er udvokset, før han/hun går den slags igennem.
Man kan forandre sig meget fra man er 15 til man er 18, rent holdningsmæssigt.
Her snakker jeg overhovedet ikke om seksuelt tilhørsforhold, men når man kun er 15, er der mange perspektiver man IKKE har tænkt igennem eller forholdt sig til.

Som forældre ville jeg støtte op omkring at h*n helst vil være en dreng i praktiske henseender..og også støtte op omkring de indledende ting, men fysisk operation...nej..der ville jeg stille mig på tværs og sige at h*n må vente til de 18 år eller til kroppen er færdigudvokset.
Det er jo ingen hemmelighed, at rent seksuelt, vil man fx miste en masse, og det er vigtigt at seksualiteten, følelserne er på plads og afprøvet, så h*n ved hvad h*n mister.

Men jeg ville ALDRIg gå imod det, når først h*n er så langt.
Mit barn er mit barn, og det er forfærdeligt at være fanget i den forkerte krop.

Kærligst
Sussie

FÅRK hvor er det nogle seje forældre!

Jeg har ikke set den udsendelse, men læste en artikel i BT i dag om 3 personer som havde skiftet køn. 

Hvis min søn kom og sagde at han følte sig som en pige/kvinde... Så ville jeg selvfølgelig støtte ham.. men OGSÅ sikre mig at det ikke "blot er en fase"....