Røvrendt igen...

Jeg kender det godt

Tit tænker jeg at nu kan det sgu være ligemeget, men jeg har fået et par venskaber hvor chancen var værd at tage

Synes ikke du skal opgive at finde veninder herinde/andre steder, det skal nok lykkedes

Anonym skriver:

Jeg ville gerne, men det handler om nogle mennesker herindefra, så tror det er bedst jeg forbliver anonym :/

Det er bare SÅ trættende og energikrævende! Så lægger man en masse energi i et potentielt venskab, glæder sig over det spirer.. Og så.. Booom! Svigtet igen. Great

Det er også helt i orden Skal nu nok holde min mund, hvis det er du ombestemmer dig.

Men ja, det er så trættende, og på en måde nedladende, at man tror og håber på det, og så ender det med at være noget crap alligevel.

Anonym skriver:

Jeg er ikke typen, som har let ved det med venner. Jeg har haft mange problemer med dem jeg har haft IRL, da jeg er endt i venneflokke, som har endt med at røvrende mig, så jeg har lidt opgivet. Den sidste store venneflok jeg var i, var fantastisk. Indtil én af dem så sig sur på mig, fordi jeg var gode venner med hendes x, og hun derfor spredte en løgn om mig, som de andre valgte at tro på, fordi de havde kendt hende længst, og de endte med at udstøde mig.

Anyway, pointen er, at jeg prøver at skabe venskaber på nettet, og det er faktisk gået fint. Først mødte jeg dog én, som jeg fandt ud af ikke var sig selv. Senest begyndte jeg at ses med en pige, som jeg kom rigtig godt ud af det med.. Jeg ved hun har nogle ting hun døjer med socialt, men det havde vi brugt mange timer på at tale om.

Pludselig begyndte hun dog at aflyse hele tiden. Og komme med alle mulige undskyldninger. Eller slet ikke forklare, med mindre jeg spurgte. Nu har jeg efterhånden givet op.. Jeg er træt af at forsøge.

SKal jeg bare endnu en gang give op og sige, okay.. Her var så endnu én, som ikke var hverken tid eller energi værd? Jeg er bare så træt af at investere i venskaber, og så ende med at blive røvrendt, fordi den anden part har for mange issues. Hold kæft det er spild af tid altså

øv hvor er det en træls ting, når man sådan bliver "svigtet" af dem man tror er ens venner, og hvor kan det dog gøre ondt.

jeg kender det godt, især efter vi har fået børn, pluslig var der ik så mange venner, men okay heller få rigtige venner end 50 falske. desværre er der faldt nogle venner af, som jeg virkelig holdte og holder af, som betød utrolig meget. nogle gange må man bare indse, at man måske er glidet fra hinanden.

desværre er det så bare ik så nemt at få nye rigtige venner, men man må glæde sig over dem man så har.

forstår godt hvordan det såre dig, for selv om man ik forventer noget, gør man måske alligevel lidt inderst inde.

du er velkommen til at skrive en pm hvis du for lyst eller brug for det

tror rigtig mange kender til dette problem,

jeg er selv en person som faktisk ikke har et problem ved at være mig selv, jeg kunne bo i en jordhule uden kontakt til omverden og det ville passe mig fint.

det gør at jeg har utrolig svært ved det sociale, for jeg passer ikke ind og jeg føler mig forkert og når det sker siger jeg ofte noget åndsvagt også,

så jeg har hellere ikke mange venner, for meget få kan acceptere mig som jeg er, jeg kan godt finde på at aflyse en aftale uden stor og gyldig grund, fordi jeg netop har et stort behov for at være mig selv og lukke mig inde i mig selv.

og lige netop det har ødelagt mange venskaber, men jeg er sådan og de venner som jeg har acceptere at jeg er sådan, for de ved at når jeg selv har lyst til at være social og har lyst til dem, så er jeg det også 110 % og de ved at jeg er der for dem, hvis der skulle ske dem noget, selvom jeg er inde i en periode, hvor jeg egentlig ikke har så meget kontakt til dem.

for mig betyder de venner alt og for mig er det netop det venskab handler om, at kunne acceptere vores forskellige behov og personligheder, nogle af mine venner får jeg set 1 gang om året, tilgengæld er det super fedt når vi ses.

så var jeg dig ville jeg måske trække mig for en stund og så se om det ikke er det der skal til, for selvom du synes at have fundet en fin balance, kan den balance godt ændre sig og pludselig være forkert.

men jeg ønsker dig held og lykke med at finde nye venskaber, jeg ved hvor svært det kan være

Anonym skriver:

Jeg er ikke typen, som har let ved det med venner. Jeg har haft mange problemer med dem jeg har haft IRL, da jeg er endt i venneflokke, som har endt med at røvrende mig, så jeg har lidt opgivet. Den sidste store venneflok jeg var i, var fantastisk. Indtil én af dem så sig sur på mig, fordi jeg var gode venner med hendes x, og hun derfor spredte en løgn om mig, som de andre valgte at tro på, fordi de havde kendt hende længst, og de endte med at udstøde mig.

Anyway, pointen er, at jeg prøver at skabe venskaber på nettet, og det er faktisk gået fint. Først mødte jeg dog én, som jeg fandt ud af ikke var sig selv. Senest begyndte jeg at ses med en pige, som jeg kom rigtig godt ud af det med.. Jeg ved hun har nogle ting hun døjer med socialt, men det havde vi brugt mange timer på at tale om.

Pludselig begyndte hun dog at aflyse hele tiden. Og komme med alle mulige undskyldninger. Eller slet ikke forklare, med mindre jeg spurgte. Nu har jeg efterhånden givet op.. Jeg er træt af at forsøge.

SKal jeg bare endnu en gang give op og sige, okay.. Her var så endnu én, som ikke var hverken tid eller energi værd? Jeg er bare så træt af at investere i venskaber, og så ende med at blive røvrendt, fordi den anden part har for mange issues. Hold kæft det er spild af tid altså

Jeg kender godt dine følelser, venner er ikke dem jeg har flest af... Har en veninde, som jeg endda ikke er sikker på jeg vil kalde en veninde...

Hun har tit meget med, når vi mødes tilfældigt at sige at vi endelig snart må mødes så børnene kan lege sammen...

Den ene gang spurgte hun om vi var hjemme i påsken, for så ville hun komme forbi med børnene... Men ikke nikke nej om hun kom... Og det sker detsvære tit at hun bare udebliver... for hun er ikke en gang så flink at melde afbud...