Det der med at være lykkelig...

Er det noget vi alle bør være, eller er det okay at vågne om morgenen, og bare være tilfreds... tilfreds med hvad man har, og det man aldrig fik? Eller bør man vågne op og tænke , det her det bliver bare ikke bedre? Er det okay at gå gennem livet, og bare nøjes?

Jeg vågner sommetider og er taknemmelig for det jeg har, lykkelig vil jeg ikke kalde det ... men taknemmelig, og det er vel også okay, er det ikke?

Anonym skriver:

Er det noget vi alle bør være, eller er det okay at vågne om morgenen, og bare være tilfreds... tilfreds med hvad man har, og det man aldrig fik? Eller bør man vågne op og tænke , det her det bliver bare ikke bedre? Er det okay at gå gennem livet, og bare nøjes?

Jeg vågner sommetider og er taknemmelig for det jeg har, lykkelig vil jeg ikke kalde det ... men taknemmelig, og det er vel også okay, er det ikke?

Jeg vil sige det kommer an på hvad man selv kan leve med.. kan man leve med det man aldrig fik men som man ønskede.. kan man leve med aldrig at få følelsen af at være lykkelig?! Så er det jo helt okay

Personligt kunne jeg ikke, følelsen af at vågne om morgenen og bare være lykkelig for det jeg har og vide at det bare bliver bedre og bedre som tiden går ville jeg aldrig undvære

Altså det ville undrer mig meget hvis alle (eller de fleste folk) vågnede op hver morgen og tænkte "ihh  hvor er jeg lykkelig! ". Dem der siger de er lykkelige  hver morgen de vågner, vil jeg påstå at de lyver..

Jeg vil nærmere sige det drejer sig om at man indimellem føler lykke... At man indimellem har en følelse af at "nej hvor er livet dejligt". Det kan man altså ikke have hver dag...

Jeg vågner de fleste morgener med en "tilfredshedsfølelse" som du beksriver, andre morgener vågner jeg og er irritabel og træt af alt og alle, og en enkel gang imellem vågner jeg og føler mig decideret lykkelig for dte jeg har..

Men det afhænger også af hvad folks definition af "lykke" er...

MinNoah skriver:

Altså det ville undrer mig meget hvis alle (eller de fleste folk) vågnede op hver morgen og tænkte "ihh  hvor er jeg lykkelig! ". Dem der siger de er lykkelige  hver morgen de vågner, vil jeg påstå at de lyver..

Jeg vil nærmere sige det drejer sig om at man indimellem føler lykke... At man indimellem har en følelse af at "nej hvor er livet dejligt". Det kan man altså ikke have hver dag...

Jeg vågner de fleste morgener med en "tilfredshedsfølelse" som du beksriver, andre morgener vågner jeg og er irritabel og træt af alt og alle, og en enkel gang imellem vågner jeg og føler mig decideret lykkelig for dte jeg har..

Men det afhænger også af hvad folks definition af "lykke" er...

Godt skrevet

MinNoah skriver:

Altså det ville undrer mig meget hvis alle (eller de fleste folk) vågnede op hver morgen og tænkte "ihh  hvor er jeg lykkelig! ". Dem der siger de er lykkelige  hver morgen de vågner, vil jeg påstå at de lyver..

Jeg vil nærmere sige det drejer sig om at man indimellem føler lykke... At man indimellem har en følelse af at "nej hvor er livet dejligt". Det kan man altså ikke have hver dag...

Jeg vågner de fleste morgener med en "tilfredshedsfølelse" som du beksriver, andre morgener vågner jeg og er irritabel og træt af alt og alle, og en enkel gang imellem vågner jeg og føler mig decideret lykkelig for dte jeg har..

Men det afhænger også af hvad folks definition af "lykke" er...

nemmerlig  

får sådanne situationer nogle gange hvor alt føles rart og jeg føler mig lykkelig... det varer ikke længe, men så er jeg tilbage til virkeligheden og så er jeg mere glad..

Anonym skriver:

Er det noget vi alle bør være, eller er det okay at vågne om morgenen, og bare være tilfreds... tilfreds med hvad man har, og det man aldrig fik? Eller bør man vågne op og tænke , det her det bliver bare ikke bedre? Er det okay at gå gennem livet, og bare nøjes?

Jeg vågner sommetider og er taknemmelig for det jeg har, lykkelig vil jeg ikke kalde det ... men taknemmelig, og det er vel også okay, er det ikke?

Det kommer jo helt an på hvordan du definere lykkelig.. 

Hvis man undersøger de forskellige psykologiske teorier om "lykke" eller følelsen af det, så peger de ofte på at at lykke er en følelse der opstår når du reflektere over et øjeblik/tidspunkt el. periode hvor du har glemt tid og sted fx lige efter en fødsel - der husker man følelsen - når man så tænker tilbage er det et øjeblik man var lykkelig - så som jeg tolker de teorier jeg nu er stødt på, så er lykke en masse små øjeblikke, hvor man, når man står i dem bare er glad og intet andet betyder noget, ikke om man har opnået hvad indenfor en bestemt tidsrække - men igen det kommer an på hvordan du definere det

Anonym skriver:

Er det noget vi alle bør være, eller er det okay at vågne om morgenen, og bare være tilfreds... tilfreds med hvad man har, og det man aldrig fik? Eller bør man vågne op og tænke , det her det bliver bare ikke bedre? Er det okay at gå gennem livet, og bare nøjes?

Jeg vågner sommetider og er taknemmelig for det jeg har, lykkelig vil jeg ikke kalde det ... men taknemmelig, og det er vel også okay, er det ikke?

Så sandelig jo min ven.

Det er jo det, det handler om..evnen ved at være glad for det man har.
Ellers sidder man bare som Konen i muddergrøften og er utilfreds og gnaven hele livet.
Så glad dig blot...det gør jeg også. 

Kærligst
Sussie

MinNoah skriver:

Altså det ville undrer mig meget hvis alle (eller de fleste folk) vågnede op hver morgen og tænkte "ihh  hvor er jeg lykkelig! ". Dem der siger de er lykkelige  hver morgen de vågner, vil jeg påstå at de lyver..

Jeg vil nærmere sige det drejer sig om at man indimellem føler lykke... At man indimellem har en følelse af at "nej hvor er livet dejligt". Det kan man altså ikke have hver dag...

Jeg vågner de fleste morgener med en "tilfredshedsfølelse" som du beksriver, andre morgener vågner jeg og er irritabel og træt af alt og alle, og en enkel gang imellem vågner jeg og føler mig decideret lykkelig for dte jeg har..

Men det afhænger også af hvad folks definition af "lykke" er...

Tjaaa..så kender du en af dem nu. 
Et af de mennesker, der er lykkelig hver dag.
Jeg vågner og er glad for livet hver eneste dag.
Jeg måler min livslykke på, hvis jeg ikke er glad, når jeg vågner...og hvis jeg ikke er det..så er der sørme noget galt, og så ændrer jeg det.

Man skal huske at være glad..det er det vigtigste af alt.

Kærligst
Sussie

Jeg synes en gang at have læst en defination på lykke er en kortvarig følelse. Men hvordan man så fortolker det, er jo rigtig svært. En undersøgelse sagde en gang at par uden børn (frivillig valgt) var lykkeligere end andre og at det steg i forhold til antal børn. Men hvordan de så har kunne lave sådan en undersøgelse (hvilke kriterier) ja det er jo svært at sige.

Anonym skriver:

Er det noget vi alle bør være, eller er det okay at vågne om morgenen, og bare være tilfreds... tilfreds med hvad man har, og det man aldrig fik? Eller bør man vågne op og tænke , det her det bliver bare ikke bedre? Er det okay at gå gennem livet, og bare nøjes?

Jeg vågner sommetider og er taknemmelig for det jeg har, lykkelig vil jeg ikke kalde det ... men taknemmelig, og det er vel også okay, er det ikke?

Hvis man har hørt Chris Macdonald så snakker han om at vi har et bestemt "reset" humør... Altså at vi kan være fuldt ud lykkelige når vi falder i søvn men om morgenen kan denne være dæmpet til kun et "okay jeg har det giver nok".... Næsten uanset hvad vi gør så kan vi ikke ændre dette... Eller jo men det tager lang tid og er afhængig af mange faktorer... Det vigtigste er at selvom man vågner ned denne følelse at man siger til Sig selv (hvis man er i humør til det)... "jeg er lykkelig og jeg har det skide godt"
Håber det var lidt til at forstå...