Jeg aner ikke mine levende råd

Ja. Det handler om min kæreste og jeg.

Vi har sammen en dreng på snart 2 år. Problemet er bare at jeg ikke rigtig er glad...jo, der er mange ting jeg er glad ved. Men ikke vores forhold.

Jeg har nu tænkt i snart over 6 måneder om det måske ville være det rigtige hvis vi gik fra hinanden? 

Jeg har bare ikke de samme følelser for ham mere. Har ikke lyst til at have sex. Har egentlig ikke rigtig den store lyst til at lave ting sammen med ham. Der er mange ting der irriterer mig ved ham. Vi skændes TIT. Og jeg føler ikke han prøver at gøre en indsats.

Han er en fantastisk far og jeg ved at vi vil være venner for altid. Men jeg har bare svært ved at se ham og jeg sammen resten af vores liv!!!

Især her til aften gik det galt igen. Vi havde nogle venner på besøg og drak nogle øl (jeg holdt igen pga. vores søn var hjemme), men han drak bare alt hvad den kunne trække (hvilket han altid gør når lejligheden byder sig) og jeg kan bare ikke lide ham når han er fuld og blev meget pinlig over ham. Nu sidder jeg så og ikke kan sove. Tænker hvad vores fremtid skal bringe.

Og hvad med vores søn. Jeg vil ikke have han skal være skilsmissebarn....men jeg vil jo også gerne have at han har en lykkelig mor. Vi har både hus og bil sammen, så det gør heller ikke omstændighederne nemmere.

Hvad skal jeg gøre??

PS: tak fordi du læste med.

Anonym skriver:

Ja. Det handler om min kæreste og jeg.

Vi har sammen en dreng på snart 2 år. Problemet er bare at jeg ikke rigtig er glad...jo, der er mange ting jeg er glad ved. Men ikke vores forhold.

Jeg har nu tænkt i snart over 6 måneder om det måske ville være det rigtige hvis vi gik fra hinanden? 

Jeg har bare ikke de samme følelser for ham mere. Har ikke lyst til at have sex. Har egentlig ikke rigtig den store lyst til at lave ting sammen med ham. Der er mange ting der irriterer mig ved ham. Vi skændes TIT. Og jeg føler ikke han prøver at gøre en indsats.

Han er en fantastisk far og jeg ved at vi vil være venner for altid. Men jeg har bare svært ved at se ham og jeg sammen resten af vores liv!!!

Især her til aften gik det galt igen. Vi havde nogle venner på besøg og drak nogle øl (jeg holdt igen pga. vores søn var hjemme), men han drak bare alt hvad den kunne trække (hvilket han altid gør når lejligheden byder sig) og jeg kan bare ikke lide ham når han er fuld og blev meget pinlig over ham. Nu sidder jeg så og ikke kan sove. Tænker hvad vores fremtid skal bringe.

Og hvad med vores søn. Jeg vil ikke have han skal være skilsmissebarn....men jeg vil jo også gerne have at han har en lykkelig mor. Vi har både hus og bil sammen, så det gør heller ikke omstændighederne nemmere.

Hvad skal jeg gøre??

PS: tak fordi du læste med.

Først og fremmest får du et stort  

-ved godt det lyder tomt, men det er kun dig der kan finde ud af hvad der er det rigtige for dig...

Håber du finder en løsning der er den rigtige for dig, og kan næsten sige at lige meget hvad du vælger bliver der noget at arbejde med, og det bliver måske hårdt, men det er måske værd at kæmpe for! (begge dele)

Endnu engang stort

Anonym skriver:

Ja. Det handler om min kæreste og jeg.

Vi har sammen en dreng på snart 2 år. Problemet er bare at jeg ikke rigtig er glad...jo, der er mange ting jeg er glad ved. Men ikke vores forhold.

Jeg har nu tænkt i snart over 6 måneder om det måske ville være det rigtige hvis vi gik fra hinanden? 

Jeg har bare ikke de samme følelser for ham mere. Har ikke lyst til at have sex. Har egentlig ikke rigtig den store lyst til at lave ting sammen med ham. Der er mange ting der irriterer mig ved ham. Vi skændes TIT. Og jeg føler ikke han prøver at gøre en indsats.

Han er en fantastisk far og jeg ved at vi vil være venner for altid. Men jeg har bare svært ved at se ham og jeg sammen resten af vores liv!!!

Især her til aften gik det galt igen. Vi havde nogle venner på besøg og drak nogle øl (jeg holdt igen pga. vores søn var hjemme), men han drak bare alt hvad den kunne trække (hvilket han altid gør når lejligheden byder sig) og jeg kan bare ikke lide ham når han er fuld og blev meget pinlig over ham. Nu sidder jeg så og ikke kan sove. Tænker hvad vores fremtid skal bringe.

Og hvad med vores søn. Jeg vil ikke have han skal være skilsmissebarn....men jeg vil jo også gerne have at han har en lykkelig mor. Vi har både hus og bil sammen, så det gør heller ikke omstændighederne nemmere.

Hvad skal jeg gøre??

PS: tak fordi du læste med.

Ja..let er det ikke, og jeg har selv siddet i din situation.

Men..du bliver nødt til at gøre op med dig selv, om du vil bruge dit liv på at gå og være halvulykkelig sammen med et menneske, som du egentligt kun er venner med.
Hvad ville du råde din bedste veninde til, hvis du var hende??

Efter min mening, så er det vigtigste, at man kan se tilbage på sit liv og sige:
Ja jeg tog de valg jeg tog, ud fra det synspunkt, at livet er for kort til at gå og være ulykkelig, så alt i alt, gjorde jeg mit bedste!

Og hvad tror du egentligt dit barn vil være bedst tjent med?
En mor der er lykkelig, eller en mor der ikke er det??
Hvor tror du at dit barn vil få mest overskud fra dig?

Så..tænk over det..og held og lykke.

Kærligst
Sussie

Anonym skriver:

Ja. Det handler om min kæreste og jeg.

Vi har sammen en dreng på snart 2 år. Problemet er bare at jeg ikke rigtig er glad...jo, der er mange ting jeg er glad ved. Men ikke vores forhold.

Jeg har nu tænkt i snart over 6 måneder om det måske ville være det rigtige hvis vi gik fra hinanden? 

Jeg har bare ikke de samme følelser for ham mere. Har ikke lyst til at have sex. Har egentlig ikke rigtig den store lyst til at lave ting sammen med ham. Der er mange ting der irriterer mig ved ham. Vi skændes TIT. Og jeg føler ikke han prøver at gøre en indsats.

Han er en fantastisk far og jeg ved at vi vil være venner for altid. Men jeg har bare svært ved at se ham og jeg sammen resten af vores liv!!!

Især her til aften gik det galt igen. Vi havde nogle venner på besøg og drak nogle øl (jeg holdt igen pga. vores søn var hjemme), men han drak bare alt hvad den kunne trække (hvilket han altid gør når lejligheden byder sig) og jeg kan bare ikke lide ham når han er fuld og blev meget pinlig over ham. Nu sidder jeg så og ikke kan sove. Tænker hvad vores fremtid skal bringe.

Og hvad med vores søn. Jeg vil ikke have han skal være skilsmissebarn....men jeg vil jo også gerne have at han har en lykkelig mor. Vi har både hus og bil sammen, så det gør heller ikke omstændighederne nemmere.

Hvad skal jeg gøre??

PS: tak fordi du læste med.

Først og fremmest, så bryder jeg mig ikke om når der bliver drukket til/festet, når der er børn i huset/børn hjemme....og så er det ligegyldigti om der er en der holder sig ædru. Men det er så en helt anden snak

Hvis man ikke længere har lyst til sex eller at foretage sig noget sammen med sin kæreste, så synes jeg der er nogle alarmklokker der burde ringe. Enten er i kørt fast i jeres forhold, eller også er i bare vokset fra hinanden. Det sker faktisk tit, at når der er kommet børn ind i forholdet, at så vokser kvinden med opgaven, og tænker i andre banen end manden. Man skal jo tænke på at vi bærer barnet i maven i 9 mdr. og oplever en enorm personlig udvikling med os selv, mens manden ikke kommer igennem den proces på samme måde.

Men hvad siger din mavefornemmelse sig?

Anonym skriver:

Ja. Det handler om min kæreste og jeg.

Vi har sammen en dreng på snart 2 år. Problemet er bare at jeg ikke rigtig er glad...jo, der er mange ting jeg er glad ved. Men ikke vores forhold.

Jeg har nu tænkt i snart over 6 måneder om det måske ville være det rigtige hvis vi gik fra hinanden? 

Jeg har bare ikke de samme følelser for ham mere. Har ikke lyst til at have sex. Har egentlig ikke rigtig den store lyst til at lave ting sammen med ham. Der er mange ting der irriterer mig ved ham. Vi skændes TIT. Og jeg føler ikke han prøver at gøre en indsats.

Han er en fantastisk far og jeg ved at vi vil være venner for altid. Men jeg har bare svært ved at se ham og jeg sammen resten af vores liv!!!

Især her til aften gik det galt igen. Vi havde nogle venner på besøg og drak nogle øl (jeg holdt igen pga. vores søn var hjemme), men han drak bare alt hvad den kunne trække (hvilket han altid gør når lejligheden byder sig) og jeg kan bare ikke lide ham når han er fuld og blev meget pinlig over ham. Nu sidder jeg så og ikke kan sove. Tænker hvad vores fremtid skal bringe.

Og hvad med vores søn. Jeg vil ikke have han skal være skilsmissebarn....men jeg vil jo også gerne have at han har en lykkelig mor. Vi har både hus og bil sammen, så det gør heller ikke omstændighederne nemmere.

Hvad skal jeg gøre??

PS: tak fordi du læste med.

Jeg tænker, har du prøvet at snakke med ham om de ting der går dig på? 

Anonym skriver:

Ja. Det handler om min kæreste og jeg.

Vi har sammen en dreng på snart 2 år. Problemet er bare at jeg ikke rigtig er glad...jo, der er mange ting jeg er glad ved. Men ikke vores forhold.

Jeg har nu tænkt i snart over 6 måneder om det måske ville være det rigtige hvis vi gik fra hinanden? 

Jeg har bare ikke de samme følelser for ham mere. Har ikke lyst til at have sex. Har egentlig ikke rigtig den store lyst til at lave ting sammen med ham. Der er mange ting der irriterer mig ved ham. Vi skændes TIT. Og jeg føler ikke han prøver at gøre en indsats.

Han er en fantastisk far og jeg ved at vi vil være venner for altid. Men jeg har bare svært ved at se ham og jeg sammen resten af vores liv!!!

Især her til aften gik det galt igen. Vi havde nogle venner på besøg og drak nogle øl (jeg holdt igen pga. vores søn var hjemme), men han drak bare alt hvad den kunne trække (hvilket han altid gør når lejligheden byder sig) og jeg kan bare ikke lide ham når han er fuld og blev meget pinlig over ham. Nu sidder jeg så og ikke kan sove. Tænker hvad vores fremtid skal bringe.

Og hvad med vores søn. Jeg vil ikke have han skal være skilsmissebarn....men jeg vil jo også gerne have at han har en lykkelig mor. Vi har både hus og bil sammen, så det gør heller ikke omstændighederne nemmere.

Hvad skal jeg gøre??

PS: tak fordi du læste med.

Jeg mener først og fremmest, at du/I skal forsøge at få kærligheden tilbage i forholdet. Det lyder som om, I er kørt lidt fast, men det er ikke for sent. For jeres søns skyld da han har brug for jer begge. Og for jeres egen skyld - græsset er ikke grønnere.

Først skal du finde ud af, hvad din kæreste mener og føler. Har HAN lyst til at blive i forholdet? Er han villig til at gøre sit for at få forholdet til at fungere? Forholdet bliver ikke bedre, hvis ikke I begge gør en indsats. I må snakke det igennem, og han skal vide, hvilke tanker du har om jeres forhold. I skal begge lytte aktivt til, hvad den anden har at sige. En metode er, at man hele tiden gentager, hvad den anden har sagt - også selvom man ikke er enig. På den måde vil man føle sig hørt og forstået bedre. Hvis I har råd så gå til en parterapeut.

Mit eget forhold kan til tider godt ligne det, du beskriver. Det er ikke let at ændre, for begge parter sidder godt fast i sine gamle roller. Det er altid anstrengende at bryde ud af gamle vaner, men hvis I kan, er det det værd.

Held og lykke!