Hej
Vi har en pige på 9 år, som desværre over en længere periode har haft problemer med, at hun ikke kan lade mine personlig ting så som smykker, perfume, crem, neglelak og andre kvindelig ting være. Derud ud over, har hun op til flere gang taget pålægchokolade fra vores køleskab og spist en hele pakke i i smug, og dette er sket mange gange. I starten har det kun været herhjemme, men nu er det så sket det, at vi var i byen for ca en uge siden, og der havde hun taget en af mine svigerindes læbestifter og prøvet den, men hun tog den ikke prøvede den blot. Men igen det er forkert. Hun blevet taget i det, da min svierinden opdager, at hun er helt rød om munden, hun ar prøvet, at vaske det af. Så har hun tidligere taget en neglelak hos mormor, denne tog hun med hjem. Denne kom hun til, at aflevere, og skulle sige undskyld til hendes mormor.
Nu er det så kommet til, at hun er begyndt, at tage vores penge, der ligger i vores bøtte i køkkent. Ialt 26 kr, over 2 gange. første gang 20 kr og anden 6 kr.
Jeg har prøvet, at tale med hende om det, været meget stille og rolig, men det forsætte bare. Det blevet meget slemt efter, hun har fået en søster mere for 2 måneder siden.
I dag her til morgen, var så anden gang med penge de 6 kr, og jeg endte desværre med at råde meget meget højt, for jeg følger mig sku magtesløs nu. Vi har sat hårde grænser for hende, og sgtt, at der ingen lommepenge er, for hun skal betale det tilbage, hun tager og har brugt herunder en meget dyr crem til 530 kr. jeg har til mit ansigt.
Hun er inden i periode, hvor, jeg også ligger mærke til, at hun ikke ønsker spise morgenmad, og hendes madpakke er ofte med hjemme igen, men skal lige siges, at hun er meget kræsen. Hun har haft et ønske om, at komme ud af SFO. Vi har prøvet, at hun er kommet hjem en del dage efter skole, men hun kender sig, og ved ikke, hvad hun skal lave. Hun har ikke lege tøj som sådan, men er meget opslugt af tv, computer, og sådan. Så der 2 piger, hun søger meget til, som er 2 til 3 år ældre end hende. Jeg har ikke set det som et problem tidligere, men jeg ser det som et problem nu.
Vi er en ganske normal familie. Vi er mor som læser til socialrådgiver, og far der kok. Jeg læser hjemme fra, og har en del tid til mine børn, og følger selv, at jeg er god mor, som lytter og prøver, at skabe fast sturktur for mine børn, og bruger meget tid på, at fortælle, hvad der rigtigt og forkert. Vi har faste regler og sådan, og dem holder vi fast i.
Nå det så er sagt, så må jeg nok også hellere fortælle, at som alle andre, har min mand og jeg deværre haft vores personlig problemer, vi har ingen nu og har det godt kankon sammen i dag. Men i den periode, hvor vi ikke havde det så godt, har vores store pige desværre oplevet ting, hun ikke skulle, og vi har desværre haft 5 flytninger inden for de sidste 3 år, og dertil har hun fået 2 mindre søskende også indefor de sidste 3 år. Hun er ofte meget gal og følger sig forudrettet, og det altid er hendes skyld, og det er især, når vi har besøg af min brors 3 drenge. Hun tyder ofte til, at hun gerne vil være ældre end hun er, hvilket, vi arbejder meget med, at hun IKKE SKAL. Hun har tidligere været meget "gammel klog", men det er i de senere år blevet meget meget bedre.
Hun mangler ikke noget, og får rigtigt mange ting, men hun får skam også kærlighed, og jeg lever meget efter, at vi ikke vil købe vores børn til "pæn opførsel" og kærligehed skal man ikke købe sig til, men det skal gives. Jeg er meget indrette som mennekse, at jeg hjælper gerne andre alt det jeg kan uden og skal have noget igen.
Jeg er " uden at gøre mig selv hellig "den god omsorgsfulde giver". Min mand siger ofte til mig, at jeg ikke skal give og give, folk griner bare af dig min skat, og du får ofte ikke noget igen. Det okay og sige nej, du kan ikke hjælpe alle, og du må ikke glemme dig selv,og huske, at få få igen bare en gang imellem. Jeg kan godt forstå min mands tanke gang, men jeg er bare ikke sådan, og det har jeg jo lært vores store pige, at du kan godt hjælpe, og gøre noget for andre og give uden og skal have noget igen. Måske det har skadet hende????????
I dag kontakter, jeg så hendes klasselære, som fortæller, at hun også har undret sig over, at hun sommetider, har gjort nogle dumme ting, jeg fik ikke, afvide, hvad det var. Men hun sagde, jeg har ikke fundet det nødvendigt, at kontakte jer, da vi selv her på skolen har løst det. Jeg kontakter så SFO også, og der fortæller lederen mig, at det var lidt sjovt, jeg ringede og fortalte hende alt det, for den anden dag havde min datter siddet og lavet perler, og der var så nogle perler, der var meget flottere end de andre. Dem havde hun putte i lomme. Et andet barn, havde så sagt lidt højt "man må altår ikke putte perlerne i lommen og så min datters navn. Lederen overhøre dette, og spørgere min datter om, hun havde taget perlerne i lommen, min datters svar var "ja det har jeg, men det fordi, jeg vil bruge dem til den næste halskæde, jeg skal lave". Lederne siger til hende, det også i orden, men du behøver ikke putte perlerne i lomme vel, og min datter siger nej, undskyld, det jeg også ked af, jeg gjorde, og hun ligger dem pænt tilbage i kassen.
Vi har en fornemmelse af, af hun godt ved, at det her meget forkert, og hun grænder, når vi opdager det, og jeg får et sku så dårligt.
Jeg ved ikke længere, hvordan jeg skal tackle det her, jeg har prøvet, at tale med om det mange gange. Jeg er en mor, der ikke går inden for "straf" herunder så får du ikke det, og så må du ikke det, og så kan du ikke det og i den dur der, men jeg har virkelig prøvet, at snakke os ud af problemet, men det virker bare ikke.
Så her de sidste par gange, har hun været kommet i seng, og der ikke være de goder, som der plejer, men heller ikke det har virket, for i dag da jeg skulle ryde op på hendes værelse finder jeg følgende:
2 par øreringe af mine, en pakke pålægchokolade i skoletasken, og en ting mere, som jeg ikke vil nævne her.
i aften er det sankts hans, og jeg følger bare ikke hun skal med, men at hun skal i seng efter maden, men jeg er i syv sind.....
Så alle mødre der uden, hvad skal jeg gøre og ikke gøre....
Jeg søger gode råd...
En fortvivlet mor, der øsnker at dette må stoppe.
