hvorfor er det lige at når lykken endelig smiler til en, sååå er der noget som ikke lige passer ind.
her har manden endelig efter 1 års ledighed fået job 
de sidste 2 år har han været on/off ledig, men denne gang ser det da lyst ud så vi håber at nu er det nu og de vælger at beholde ham
men med hans job følger nogle usikre arbejdstider, hvilket betyder at han normalt har fri kl 16, meen det sker de arbejder over for at blive færdig.
og det jo fint nok, men jeg har aftenarbejde og børnene er ikke i sfo, grundet en røvdårlig sfo, med pædagogger som desværre ikke er sit erhverv bevidst( de brødne kar samles åbenbart)
men det gør at børnene kommer hjem kl 13 efter skole, hvor jeg er hjemme, men jeg køre jo kl 15 og der er han på ingen måde kommet hjem, eller tæt på.
vi kunne jo så forsøge med sfo, men så har han ingen mulighed for at hente dem og sidste bus hjem køre kl 14:35, de altså hjemme kl 15
manden er jo super glad for sit job, og han er faldet godt til og de synes at være glade for ham, og da han jo tjener mere end mig, er vi enige om at jeg må skifte og så over i dagtur
men jeg har bare ikke lyst, men kan jo godt se at børnene hellere ikke kan være alene hjemme 1-3 timer, hver uge i 2 dage i træk.
og vi har diskuteret ung pige, farmor som har tilbudt at hjælpe, men det er bare som om at den eneste fornuftige løsning er at jeg må finde andet.
ikke fordi de stilling er slået op i flertal, og det er da hellere ikke den bedste arbejdsplads, men har bare nogle kollegaer jeg nødigt vil undvære(og nogle patienter)
nå det var lige lidt brok, og som manden siger se det posetive i det, mulighed for nye udfordringer samt at han har fået job.
så håber jeg bare at finde et sted, hvor en sær snegl som mig kan passe ind, og hvor de er lige så flexible som mit nuværende sted, med afspadsering
