Hjæææælp...!

Go morgen De damer...

Ja som overskriften siger har jeg virkelig brug for noget hjælp...

Jeg har et barn på 3½ år, og ¨h*n har virkelig ramt trods alderen, svare igen når der blir talt, råber og skriger når h*n ikke for sin vilje.. bider sparker og slår...

ud over det er h*n også stoppet med at svare når der blir talt.

problemet for mig er at h*n VIRKELIG kan trykke på mine knapper

jeg blir den slags mor jeg altid har lovet mig selv at jeg ikke ville være.. og jeg kan faktisk ikke li det...  jeg skælder og smælder og blir så sur at jeg faktisk kan tage mig selv i at skulle holde igen for ikke at slå... ( JEG HAR ALDIRG SLÅET MIT BARN OG KOMMER ALDRIG TIL DET)

hva gør jeg for det tager hårdt på ham/hende og det tager hårdt på mig...  

Prøv at skamrose ham for alt hvad han gør rigtigt hele tiden og ignorere ham fuldstændig når han skaber sig. evt sætte ham i gangen så han kan rase af hvis han flipper ud.

undgå negativt opmærksomhed

Go morgen De damer...

Ja som overskriften siger har jeg virkelig brug for noget hjælp...

Jeg har et barn på 3½ år, og ¨h*n har virkelig ramt trods alderen, svare igen når der blir talt, råber og skriger når h*n ikke for sin vilje.. bider sparker og slår...

ud over det er h*n også stoppet med at svare når der blir talt.

 

problemet for mig er at h*n VIRKELIG kan trykke på mine knapper

jeg blir den slags mor jeg altid har lovet mig selv at jeg ikke ville være.. og jeg kan faktisk ikke li det...  jeg skælder og smælder og blir så sur at jeg faktisk kan tage mig selv i at skulle holde igen for ikke at slå... ( JEG HAR ALDIRG SLÅET MIT BARN OG KOMMER ALDRIG TIL DET)

hva gør jeg for det tager hårdt på ham/hende og det tager hårdt på mig...  

Jeg forstår dig fuldt ud for er i nøjagtig samme situation med en pige på samme alder...

Er fuldstændig frustreret og i afmagt...

Har herinde efterlyst andre der var i samme situation.. ved ikke hvad man skal gøre udover tålmodighed og ja rose det positive ignorerer det negative... så meget lettere sagt end gjort... I know... Jeg har tudetur næsten hver aften over det...

Åh hvor jeg føler med dig og jeg håber virkelig jeg kan hjælpe dig. Jeg har en søn der også er 3 1/2 - vi har ikke mødt trodsalderen hos os endnu, men de få ting som der er problemer ved, er hårde nok at takle, så jeg kan godt forstå at du har svært ved at håndtere dine søn's udbrud. Det er jo for det første helt helt normalt og han gør det, fordi han føler at han kan meget mere selv nu og faktisk burde bestemme. For at det ikke skal blive en ond cirkel med bare at råbe, skælde ud og være negativ, tror jeg det er vigtigt, at du "løsner" reglerne lidt på de ting som ikke er så vigtige - dér hvor han så trodser og det burde udløse en konsekvens, ER DET VIGTIGT AT DU ANERKENDER AT DET ER OK AT VÆRE SUR OG AT DU SAGTENS KAN FORSTÅ DET, MEN....... - det er ikke sjovt at være sur, hvis mor og far godt kan forstå at man er dét.... derudover er det meget vigtigt at du bevare roen (selvom det er svært) ting som virker, er liiiiiige at tælle til 5 før man reagerer eller drøm dig væk til første gang du fik ham i armene) Hver gang du mister dit temp. ved din dreng det og har derved opnået en reaktion på sin trodsalder - det er derfor MEGET MEGET  vigtigt og altafgørende at du (lige meget hvad han gør) bare er konsekvent, ikke råber osv. Indfør evt. en pause stol som han max må sidde på i 3 minutter... Men ellers må du væbne dig med tålmodighed for håndterer du det her bare nogenlunde rigtigt, går det jo over helt af sig selv igen, men ja det er hårdt og jeg føler med dig, glæder mig ikke til det bliver min tur. 

Tak for jeres svar De damer, vil jeg helt klart prøve og se om de virker...

for det kan bestemt kun blive beder end det er nu..