hvordan siger jeg det pænt.?

Anonym skriver:

Vil også gerne fortælle hende sandheden , vi har ikke tænkt os og skjule at min 2 veninde kom med til fødslen, havde bare tænk os og sige at min mand bedte min veninde om at kommme med op da hun allerede var kommet med derud. Men kan udemærket godt se hvad du mener .. ! Min 1 veninde regner bare stærkt med at jeg skriver når fødslen går igang og det kan virkelig irritere mig da jeg nok ikke lige har det i tankerne.. Har som jo en datter på snart 2 år, så tingene skal jo planlægges lidt efter hvor hun er henne når det starter. Men hun siger selv at hun var meget skuffet over at jeg ikke skrev sidste gang. og har det lidt på fornnemmelsen at hun vil være med fordi det er spændene og ikke super meget fordi jeg måske kunne have brug for det..  Har bare ikke lyst til og gøre hende ked af det og få hende til og føle sig som et tredje hjul..  

Men jeg synes stadig ikke at i skal lyve - ville du ikke gerne selv høre sandheden?

Jeg tror at det er bedre at fortælle hende det så hurtigt som muligt, så det ikke lige pludselig er for sent.
Kan din veninde ikke passe din 2-årige datter mens du føder, og så komme op på hospitalet med hende efter du har født? - så er hun jo stadig en del af de ting der sker hvis du forstår?

Man er jo ikke med til en fødsel fordi at det er spændende - i hvert fald ikke efter min mening
Har hun selv født før? - for det kan jo godt være at hun ikke tænker over at det ikke er for alle og at det er Dig der bestemmer.

Men det var også sådan min veninde tænkte det, at det kunne da være sjovt at være med.. - og at jeg sikkert havde brug for hende. Men jeg fik hurtigt fortalt hende at jeg synes det er MEGET privat og noget som er forbeholdt de allerede tættest indvoldverede personer.

hvis hun er en rigtig veninde så forstår hun og accepterer, måske med en ærgelse, men hun vil stadig kunne tænke at det er dit ønske og din oplevelse.

SANDHEDEN

Anonym skriver:

Sandheden er jo altid bedst men jeg kan simpelthen ikke rigtig få mig selv til og sige det til hende, ( vil så gerne ) Bare da jeg sagde at min 2 veninde skulle kører os derud kom hun med et såret / surt ansigt og kom med kommentar hele tiden om at min mor´s sambo jo sagtens kunne kører os hvis han var hjemme og bla bla bla. og hun spørger hele tiden min 2 veninde om jeg har født for jeg skrev jo ikke sidste gang jeg gik i fødsel.. ovs ovs.. hun siger det sån med en sur mine, får jeg fortalt. !! Magter bare ikke og tage snakken med hende.. Har selv brugt alt min tålmodighed nu , så og skulle tage den med hende uden at rase ud tror jeg bare ikke jeg kan..

Vi har bare tænkt os og fortælle at det kun er mig og manden der skal med til fødslen, og hvis min mand har behov for at min 2 veninde skal med så kan han bede hende om det da hun jo allerede kører os derud.. !? Kan man ikke godt sige det til hende sån , så ved hun at min 2 veninde har været med .. Men samtidig ikke at det var planlagt.. !????

Org er så forvirret..

Hmm...først og fremmeste må jeg sige: jeg forstår dig godt, MEN

tænk lige på hvor meget magt hun har over dig. Bare hun stiller en sur mine op, så tør du ikke sige noget. Kan det virkelig være rigtigt? Jeg tror ikke din krop går i fødsel før du har fået det her på plads og du dermed kan give dig selv 'lov' til at føde.

Hvad midster du på at hun bliver sur/fornærmet?

Du har jo gjort op med dig selv om at hun ikke skal med. Så nu mangler du 'bare' at sætte handling på også.

Det er aldrig rart at såre andre, men gør du hende en tjeneste ved ikke at sige det? eller ved at pakke det ind? Var der ikke engang en pop-sang med omkvædet: Det er ikke det du siger, det er mere løgnen i sig selv.

Personligt ville jeg tage konfrontationen hurtigst muligt og få den overstået, sådan at jeg kunne komme videre. Hos mig ville konflikten ihvertfald blokkere en del.

Held og lykke med det!!! -og håber du får en rigtig dejlig fødsel!!!

For det første så må jeg sige, at jeg slet ikke kan forstå hvorfor nogle er så utrolig opsat på at være med til en fødsel (ud over manden selvfølgelig) Personligt var det ALDRIG noget jeg ville have lyst til. Men det er jo noget helt andet. Til dit spørgsmål så vil jeg sige, at der kun er en ting der dur: nemlig sandheden. Alt andet bliver endnu mere rodet og det med at holde noget hemmeligt vil såre veninde nr 1 endnu mere.

Så bare kom ud af busken og sig f.eks: Jeg er rigtig glad for at du vil støtte mig, det betyder meget for mig. Men jeg har allerede aftalt med xxx at hun skal med, og hvis du skulle med så ville det blive for meget. Jeg håber ikke du bliver skufftet men selv om du gør, så håber jeg du respekterer at jeg elsker dig nok til at sige sandheden.

Alternativt så kunne du jo vælge, at det bare var dig og din mand.

Mumto3 skriver:

Hmm...først og fremmeste må jeg sige: jeg forstår dig godt, MEN

tænk lige på hvor meget magt hun har over dig. Bare hun stiller en sur mine op, så tør du ikke sige noget. Kan det virkelig være rigtigt? Jeg tror ikke din krop går i fødsel før du har fået det her på plads og du dermed kan give dig selv 'lov' til at føde.

Hvad midster du på at hun bliver sur/fornærmet?

Du har jo gjort op med dig selv om at hun ikke skal med. Så nu mangler du 'bare' at sætte handling på også.

Det er aldrig rart at såre andre, men gør du hende en tjeneste ved ikke at sige det? eller ved at pakke det ind? Var der ikke engang en pop-sang med omkvædet: Det er ikke det du siger, det er mere løgnen i sig selv.

Personligt ville jeg tage konfrontationen hurtigst muligt og få den overstået, sådan at jeg kunne komme videre. Hos mig ville konflikten ihvertfald blokkere en del.

Held og lykke med det!!! -og håber du får en rigtig dejlig fødsel!!!

Helt enig.

Og hvis hun ender med at bliver rigtig sur og mobset, så ville jeg ærligt miste en del for sådan en veninde. Det er jo trods alt din fødsel og ikke hendes.

Det eneste jeg tænker på, at at du TS fra starten skulle have sagt fra, det tyder lidt på, at du hele vejen igennem din graviditet har givet udtryk for (ved ikke at sige det modsatte) at hun ikke skal med.