Er jeg for sippet?

Har snakket med min kæreste og min ekskæreste (som skal have vores barn til samvær om nogle måneder) om mad og drikke med sukker iftl vores barn. Vi er alle enige om, at vi skal vente så længe som overhovedet muligt med de søde sager. Der er ingen grund til at tilbyde cola, slik etc., hvis barnet alligevel ikke viser inetresse for det, eller som direkte spørger om det. 

MEN noget der så irriterer mig er, at HVER GANG vi er til fest med familen el. lignende så sidder min mor og mange andre og spørger: Skal han ikke lige have lidt is? Må han ikke smage en smule kage? Etc. Og når hun spørger så kigger alle bare på mig... og jeg siger HVER gang: Nej, det synes jeg ikke. Han spiser melon. Det er fint til ham. Men hun bliver ved... gggr! Til sidst har jeg mange gange sagt: Okay... så bare en lille skefuld, men ja... min lille babymand bliver selvfølgelig ellevild med det, når han smager det, og vil bare have mere og mere

Er jeg for sippet eller skal man bare give sit barn lidt is til fester og sådan? Hvad gør i andre?

PS. Min søn er ca. 8 mdr.

Jeg synes, at det er ok, at smage i små mængder - men det kommer helt an på hvor gammel barnet er

Men det er selvfølgelig jer der bestemmer og det må andre folk respektere - også familie

Nej det synes jeg ikke du er Jeg har det på samme måde og det skal andre bare slet ikke blande sig i.

Han er dog slet ikke stor nok til det endnu.

Jeg synes overhovedet ikke du er sippet

Men personligt, så lader jeg Cajsa smage, hvis der står noget "nyt" på bordet.. Hun har også smagt en flødebolle, men så er det også smagt, også får hun det ikke igen, hvis du forstår? Hun har også smagt citron.. For mig, er der en verden fuld af forskellige smage derude, og tør hun smage, så får hun lov

jeg synes absolut ikke du er for sippet... Det er dig som er forældre og det er dig som bestemmer. Og det skal alle andre acceptere når de får det af vide. og så er den ikke længere.. I min familie har det sådan at første gang barnet skal have kage og det, er til 1 års fødselsdag. Og stadigvæk derefter, betyder det jo ikke, der skal læses slik, is og kager på når man er nogen steder... Børnene skal nok opleve den usunde verden, så synes også man lige så godt kan holde frugtsnacks kørende så længe det er muligt.. For du har ret så vil barnet bare have mere og mere.

Anonym skriver:

Har snakket med min kæreste og min ekskæreste (som skal have vores barn til samvær om nogle måneder) om mad og drikke med sukker iftl vores barn. Vi er alle enige om, at vi skal vente så længe som overhovedet muligt med de søde sager. Der er ingen grund til at tilbyde cola, slik etc., hvis barnet alligevel ikke viser inetresse for det, eller som direkte spørger om det. 

MEN noget der så irriterer mig er, at HVER GANG vi er til fest med familen el. lignende så sidder min mor og mange andre og spørger: Skal han ikke lige have lidt is? Må han ikke smage en smule kage? Etc. Og når hun spørger så kigger alle bare på mig... og jeg siger HVER gang: Nej, det synes jeg ikke. Han spiser melon. Det er fint til ham. Men hun bliver ved... gggr! Til sidst har jeg mange gange sagt: Okay... så bare en lille skefuld, men ja... min lille babymand bliver selvfølgelig ellevild med det, når han smager det, og vil bare have mere og mere

Er jeg for sippet eller skal man bare give sit barn lidt is til fester og sådan? Hvad gør i andre?

 

PS. Min søn er ca. 8 mdr.

Jeg synes slet ikke du gør noget forkert og du skal bare holde fast, det er dig der er mor ikke din mor, så du må nok tale med lidt større ord for når de først ved hvad det er, så bliver det hårdt at stoppe det igen ) Held og lykke 

Zeus skriver:

Jeg synes overhovedet ikke du er sippet

Men personligt, så lader jeg Cajsa smage, hvis der står noget "nyt" på bordet.. Hun har også smagt en flødebolle, men så er det også smagt, også får hun det ikke igen, hvis du forstår? Hun har også smagt citron.. For mig, er der en verden fuld af forskellige smage derude, og tør hun smage, så får hun lov

Jeg forstår fuldt ud, og min søn smager også løs på alt. Det der irriterer mig er, at folk ikke fatter et nej Hann har smagt is mange gange... og ja, han synes om det, men ikke mere end fx jordbær

Ja og nej. Jeg havde det som dig - og ville have det som dig, hvis jeg fik et barn mere. 8 måneder er for tidligt til den slags. Mit barn var 2 år før disse ting overhovedet kom på tale. Synes dog nu at jeg har et afslappet forhold til det. Der er nogle ting jeg hellere vil give end andre (hellere saftevand end cola, hellere en vingummi end en mars, osv, osv). Alt skal foregå i moderate mængder, men en is i ny og næ over sommeren vil mit barn også få

Det virker som om at folk er blevet mere og mere forstokket i forhold til slik. Så sent som sidste uge kom der end undersøgelse ud med at flertallet af forældrene i undersøgelsen hellere vil have deres barn passet af en der er lidt alkohol påvirket end at give barnet en vingummi. Jeg håber godt nok, at dette skyldes en uheldig udvalgt målgruppe - for det chokerede mig.

Men det der går mig sitrende tosset er når folk blander sig. INGEN skal fortælle mig, at mit barn skal have is, hvis jeg har sagt nej tak. Så det er i virkeligheden det jeg ville reagere mest voldsomt på i din fortælling.  Folk gør det i en god mening, men det er bare SÅ misforstået!

Anonym skriver:

Jeg forstår fuldt ud, og min søn smager også løs på alt. Det der irriterer mig er, at folk ikke fatter et nej Hann har smagt is mange gange... og ja, han synes om det, men ikke mere end fx jordbær

Jeg tror tit folk (inkl mig selv) synes det er sjovt at lade dem smage, og hvis de nu ikke har deres egen prøveklud, så er det jo mindst lige så sjovt at gøre det ved barnebarnet  

Men så må du huske dem på, at det er dit barn, ikke deres, og vil de have det sjovt med at putte mad i munden på nogen, så må de jo give deres mand bind for øjnene, og gøre det på ham  

Zeus skriver:

Jeg tror tit folk (inkl mig selv) synes det er sjovt at lade dem smage, og hvis de nu ikke har deres egen prøveklud, så er det jo mindst lige så sjovt at gøre det ved barnebarnet  

Men så må du huske dem på, at det er dit barn, ikke deres, og vil de have det sjovt med at putte mad i munden på nogen, så må de jo give deres mand bind for øjnene, og gøre det på ham  

HAHAHA - dét der vil jeg prøve at sige om ikke andet så bare for at se deres ansigtsudtryk