Må altså lige ud med det her piger.. Synes der sker uheld hele tiden.
I går skrev min mor, at min stedbror var blevet kørt ned, da han var ude og prøvekøre en motorcykel 
En bil skulle bakke ind i en indkørsel og vende, men valgte så at køre ud igen, så min stedbror kunne hverken gøre fra eller til.. Heldigvis kørte han ikke mere end 30 km/t., og har "kun" ondt i nakken og anklen.. Egentlig rejste han sig op med det samme fordi han ikke havde smerter, men faldt sammen igen. Til hans held, kom en falckredder gående forbi lige i det samme, og fik ringet efter politi og ambulance. Heldigvis, kom han hjem i går aftes igen..
Blev så her for 30 min. siden, ringet op af min fars kone, at min far var blevet indlagt i eftermiddags.. 
Han havde fået et black-out mens han var på arbejde, og hans kollegaer havde så ringet efter en ambulance.. De ved så heldigvis, at det er betændelse i buespytkirtlen.. Så han er i behandling for det.. Tænker bare, hvorfor får jeg det først afvide nu??!! Hans kone, var hjemme og hente tøj og sån til ham ved halv 7 tiden, dér ku hun sku da ha ringet!! Argh.. Sidste gang, fik jeg en sms dagen efter han blev udskrevet, om at han da lige havde været indlagt de sidste TO DAGE!!! Hold da op, det gør mig sku ked af det!! Jeg er trods alt, hans ENESTE barn..
Så ber til, at der ikke er flere i min familie der indlægges eller kommer til skade i det næste LANGE stykke tid!! (Ikke at jeg håber det for nogen andre, heller!!)
Og nåh ja, så var jeg da lige en tur på skadestuen med Simon. Hans DP ringede til mig på arbejdet omkring kl. 12:30, at han var faldet, havde slået hovedet ned i fodlisten i gangen og havde fået en dyv flænge i panden, som hun mente skulle limes. Hentede så den lille mand, vi tog på skadestuen og ganske rigtigt, han blev limet..! På trods af hans vilde styrt, tog han det i stiv arm, og grinede mest af det.. 
