Jeg tror det er slut!

Åhh jeg ville bare lige sige at jeg så godt kender dine følelser/tanker. Jeg ammede min datter til hun var 12 måneder og derefter sagde hun også selv fra. Men min mælkeproduktion var trappet godt ned og det gik heldigvis stærkt med at det ebbede ud. Jeg tog også det værste i badet og resten lod jeg gå i sig selv.

Min søn på knap 11 måneder gik kun at amme lidt om natten og derfor er det også ved at gå i sig selv nu.

Omgivelserne hos mig forstod/forstår heller ikke min frustration over at det stopper men jeg har ikke noget behov lige pt. for at være "fri" - jeg vil amme og have den tætte kontakt, men prøver nu at indstille mig på at det er slut!

Ved præcis hvordan du har det.

Puslingen skriver:

Tak søde
Syntes godt nok også det er hårdt. Og det er sikkert bare homoner, men øv hvor gør det mig ked og mangler virkelig nåede forståelse fra mine nærmeste

Og stort kram til dig Er sikker på du gjorde alt hvad du kunne. Jeg har været super heldig, da jeg ALDRIG har skulle kæmpe for at få amningen til at køre.

Ja tror honomerne fylder en stor del
Jeg kan godt forstå du er ked af det! det er også noget specielt (kun) mellen Mor og Barn.

Jeg manglede også foståelse, man fik bare smidt i hovedet " det ligger i brysterne at være mor" og bla bla. Men for mig var det er stort ønske at kunne amme.
så ved hvordan du har det!

Jeg vendtede så længe (synes jeg selv) på at Elias kunne sutte men vi var så tæt på han miste ham( x2), kunne jeg ikke holde til det psykisk, og så gik det i stå helt af mig selv.

Risen skriver:

Hej søde. Jeg er også stoppet her da Clara blev 11 måneder, dog var det mig selv der sagde fra og ikke orkede mere. Kan godt forstå du synes det er mærkelig og du kommer sikkert også til at savne det, for det er jo et bånd som ingen andre end du kan opfylde. Men når det så er sagt er det virkelig en befrielse ikke at være bundet mere med ens bryster.  Jeg havde ondt og spændte bryster de første par dage og når det var værst tog jeg det værste i badet. Nu har jeg ingenting tilbage. 

Tak søde
Ja det var nemlig vores særlige stund. Havde også regnet med at stoppe inden længe, men over en længere periode. Men fra den ene dag til den anden er det nærmest bare stoppet, uden varsel
Tror også det bliver rart så snart jeg har affundet mig med tanken.
Okay, det er rart at vide. Jeg må prøve det med badet, go ide
Og tak for dit tillykke, det er jo også lige om hjørnet med Clara

Du kan tro jeg ved hvor hårdt du har det.................da min mindste og sidste pige var 10 mdr. ville hun ikke tage mit bryst mere.............hun vendte sig væk, og strittede i mod.

Jeg forsøgte i 3 uger, at få genoptaget amningen, ved at lægge hende til når hun sov, var sulten, var træt og pyldret..................men det resulterede hver gang i en afvisning, og sommetider et regulært grådanfald, fordi jeg ikke respekterede hendes NEJ! Mine 2 andre børn, har aldrig afvist brystet, og det var mig der måtte sige nej til dem........................så dette var helt nyt og uventet. Men, men, men...............jeg fik svaret på, hvorfor hun afviste mit bryst...........det var fordi min mens. var på vej, og mit mælk derfor smagte anderledes. Fik min mens 2-3 dage efter hun sagde fra.

Håber at du får talt det hele igennem, med nogle der kan lytte og prøve at forstå, så du kan få knuden i hjertet løsnet lidt.

Min datter afviste også til sidst at blive ammet, men min mælkeproduktion blev ved med at være den samme. Så jeg gik rundt med to mursten til sidst og det gjorde simpelthen så ondt Så jeg tog til lægen og fik nogle piller til at stoppe det med. Jeg havde ingen bivirkninger ved det

anna-jonas skriver:

Du kan tro jeg ved hvor hårdt du har det.................da min mindste og sidste pige var 10 mdr. ville hun ikke tage mit bryst mere.............hun vendte sig væk, og strittede i mod.

Jeg forsøgte i 3 uger, at få genoptaget amningen, ved at lægge hende til når hun sov, var sulten, var træt og pyldret..................men det resulterede hver gang i en afvisning, og sommetider et regulært grådanfald, fordi jeg ikke respekterede hendes NEJ! Mine 2 andre børn, har aldrig afvist brystet, og det var mig der måtte sige nej til dem........................så dette var helt nyt og uventet. Men, men, men...............jeg fik svaret på, hvorfor hun afviste mit bryst...........det var fordi min mens. var på vej, og mit mælk derfor smagte anderledes. Fik min mens 2-3 dage efter hun sagde fra.

Håber at du får talt det hele igennem, med nogle der kan lytte og prøve at forstå, så du kan få knuden i hjertet løsnet lidt.

med undtagelse af mens er det præcis det samme her. Han blivet Tosset hvis jeg tilbyder
Tak fordi du delte det med mig. Det hjalp mig lidt at læse at andre har oplevet den samme "voldsomme" afvisning. Har lidt tænkt at det ikke kunne være "normalt" at det pludselig er dem så meget i mod.

lds skriver:

Åhh jeg ville bare lige sige at jeg så godt kender dine følelser/tanker. Jeg ammede min datter til hun var 12 måneder og derefter sagde hun også selv fra. Men min mælkeproduktion var trappet godt ned og det gik heldigvis stærkt med at det ebbede ud. Jeg tog også det værste i badet og resten lod jeg gå i sig selv.

Min søn på knap 11 måneder gik kun at amme lidt om natten og derfor er det også ved at gå i sig selv nu.

Omgivelserne hos mig forstod/forstår heller ikke min frustration over at det stopper men jeg har ikke noget behov lige pt. for at være "fri" - jeg vil amme og have den tætte kontakt, men prøver nu at indstille mig på at det er slut!

Ved præcis hvordan du har det.

Tak. Du beskriver det rigtig godt, jeg har heller ikke lyst til at være "fri"

snøvsen skriver:

Min datter afviste også til sidst at blive ammet, men min mælkeproduktion blev ved med at være den samme. Så jeg gik rundt med to mursten til sidst og det gjorde simpelthen så ondt Så jeg tog til lægen og fik nogle piller til at stoppe det med. Jeg havde ingen bivirkninger ved det

Tak
Det er værd at overveje, for de er godt nok hårde efterhånden

daniel stoppede brat da han var ½ år gammel og cathrine var 9 mdr gammel såå vær du glad for at han ville så længe til dig

.Camilla skriver:

Ja tror honomerne fylder en stor del
Jeg kan godt forstå du er ked af det! det er også noget specielt (kun) mellen Mor og Barn.

Jeg manglede også foståelse, man fik bare smidt i hovedet " det ligger i brysterne at være mor" og bla bla. Men for mig var det er stort ønske at kunne amme.
så ved hvordan du har det!

Jeg vendtede så længe (synes jeg selv) på at Elias kunne sutte men vi var så tæt på han miste ham( x2), kunne jeg ikke holde til det psykisk, og så gik det i stå helt af mig selv.

Årh søde, hvor lyder det hårdt
Sikker noget vrøvl, det ligger da i hjertet!
Kan godt forstå det gik/går dig på, men det vigtigste er at i alle trives.
Du er jo stærk fordi du erkendte det ikke kunne fungere OG fordi du prøvede alt hvad du/i kunne