Skal på kirkegården i morgen :(

Anonym skriver:

I morgen går turen til kirkegården. I morgen er det nemlig 10 år siden min kæreste omkom i en solo bilulykke  Selv om der nu er gået 10 år, så savner jeg ham stadig ligeså meget som jeg altid har gjort. Jeg har efter hans død været i et seriøst forhold (ham jeg har barn sammen med) men jeg har endnu ikke mødt nogen, som jeg elskede ligeså højt, som jeg elskede min afdøde kæreste. Jeg har aldrig været så forelsket, som jeg var i ham. Men han var jo så også min første rigtige forelskelse – ja og største  Vi var forlovet og var så småt begyndt at snakke om bryllup. Vi forsøgte at blive gravide, men uden held. Så jeg var overbevist om (pga underlivskomplikationer) at jeg ikke kunne blive gravid. Da jeg fik beskeden om at han var død faldt hele min verden sammen – det eneste jeg kunne tænke var hvorfor pokker jeg ikke var i bilen sammen med ham. Jeg havde på ingen måde lyst til at leve videre uden ham. Jeg har stadig et hul i mit hjerte. Jeg mangler ham stadig!

Puha, ved slet ikke hvad jeg skal sige.. Han lyder til at have betydet enormt meget for dig, og jeg synes det er flot at du står ved at INGEN nogensinde vil atge den plads, selvom du i dag er sammen med en anden mand.. jeg kan slet ikke forestille mig hvordan det må være at få revet ens elskede fra sig på den måde, så kan kun give min dybeste medfølelse

Talbutikken skriver:

Puha det gør helt ondt inde i  når jeg læser dit indlæg.. 10 år er længe uden sin elskede, men påtrods af at live går vidre bliver savnet ikke mindre, som de kloge påstår. Sender dig en masse varme og en kærlig tanke til din .og vil slutte af med et sitat som jeg syntes siger alt!

"You left and forgot to tell my heart  how to live without you."

 

Puha det citat fik da lige tårerne frem. For det bare så sandt som det står skrevet. Nogle gang synes jeg virkelig det er en kamp at leve uden ham. Savner SÅ meget at snakke med ham. Føler at han er den eneste der nogensinde sådan rigtig har forstået mig.

Føler med dig! Stort kram 

signe. skriver:

Puha, ved slet ikke hvad jeg skal sige.. Han lyder til at have betydet enormt meget for dig, og jeg synes det er flot at du står ved at INGEN nogensinde vil atge den plads, selvom du i dag er sammen med en anden mand.. jeg kan slet ikke forestille mig hvordan det må være at få revet ens elskede fra sig på den måde, så kan kun give min dybeste medfølelse

Jeg er ikke længere sammen med min datters far. Vi var sammen 3 år så gik det ikke længere. Så har været alene siden 2006

Tak for dine søde ord

Kære Alle sammen

Tusinde tak for jeres medfølelse  Det er bare en rigtig hård tid, når vi runder hans dødsdag. Ikke mindst fordi han har fødselsdag dagen efter. Jeg er ofte frustreret over, at han stadig fylder så meget som ham gør. Men har valgt at han gerne må blive ved med at være en del af mit liv og ikke prøve at skubbe savnet væk. Jeg forsøge at lære at leve med savnet og ved at komme på kirkegården føler jeg mit tættere på ham og går altid derfra med en dejlig ro

Anonym skriver:

I morgen går turen til kirkegården. I morgen er det nemlig 10 år siden min kæreste omkom i en solo bilulykke  Selv om der nu er gået 10 år, så savner jeg ham stadig ligeså meget som jeg altid har gjort. Jeg har efter hans død været i et seriøst forhold (ham jeg har barn sammen med) men jeg har endnu ikke mødt nogen, som jeg elskede ligeså højt, som jeg elskede min afdøde kæreste. Jeg har aldrig været så forelsket, som jeg var i ham. Men han var jo så også min første rigtige forelskelse – ja og største  Vi var forlovet og var så småt begyndt at snakke om bryllup. Vi forsøgte at blive gravide, men uden held. Så jeg var overbevist om (pga underlivskomplikationer) at jeg ikke kunne blive gravid. Da jeg fik beskeden om at han var død faldt hele min verden sammen – det eneste jeg kunne tænke var hvorfor pokker jeg ikke var i bilen sammen med ham. Jeg havde på ingen måde lyst til at leve videre uden ham. Jeg har stadig et hul i mit hjerte. Jeg mangler ham stadig!

sender dig en masse kram, det har du brug for.

Jeg vil tænde et lys for dig og ham, og sender dig 1000 kærlige tanker.

Kærligst
Sussie

Anonym skriver:

Puha det citat fik da lige tårerne frem. For det bare så sandt som det står skrevet. Nogle gang synes jeg virkelig det er en kamp at leve uden ham. Savner SÅ meget at snakke med ham. Føler at han er den eneste der nogensinde sådan rigtig har forstået mig.

Puha jeg kender den følse alt alt for godt

Det var bare så dejligt og fredeligt at være på kirkegården. Og til min store glædelige overraskelse kunne jeg se, at jeg ikke var den første på besøg

Anonym skriver:

Det var bare så dejligt og fredeligt at være på kirkegården. Og til min store glædelige overraskelse kunne jeg se, at jeg ikke var den første på besøg