vornår er man? Om alder....

Muffi<3 skriver:

Et skægt eksempel   som jeg i øvrigt er stødt på nogle gange på det sidste   Var til fest i vuggestuen i fredags , det var Dennis fra min klasse også , altså vi gik 11 år i folkeskole sammen dvs. lige gamle   Dennis var så blevet en mand , en far , med halv gråt hår osv .   Jeg tænker som jeg plejer , det er da utroligt som alle mine jævnaldrende bliver gamle at se på

Det tænker jeg også med nogle af mine gamle klassekammerater....og hver gang tænker jeg at det er da virkelig heldigt at jeg holder mig så godt og ikke ser så gammel ud.....doooooo...længe leve fornægtelse...

Eva. skriver:

Det tænker jeg også med nogle af mine gamle klassekammerater....og hver gang tænker jeg at det er da virkelig heldigt at jeg holder mig så godt og ikke ser så gammel ud.....doooooo...længe leve fornægtelse...

Ha ha ja lige præcis   jeg har seriøst bildt mig selv ind at jeg stadig ser ud som for 10 år siden , men hvis det gør mig glad såå er det vel også i orden

Muffi<3 skriver:

Ha ha ja lige præcis   jeg har seriøst bildt mig selv ind at jeg stadig ser ud som for 10 år siden , men hvis det gør mig glad såå er det vel også i orden

Lige netop....hehe...jeg lever også fint med det...

Eva. skriver:

For mig er du ung og smuk...og har alle de gode år at gå imøde..

Åhh tak og i lige måde smukke

B&J skriver:

Åhh tak og i lige måde smukke

Fru Nielsen skriver:

Oven på alt det her alders snak...

Hvornår er man gammel? Hvornår er man ung?

Jeg selv er 25 år. Men jeg betegner overhovedet ikke mig selv som gammel, men egentlig heller ikke som ung... Jeg syntes det er svært, for hvornår og hvad bestemmer hvad man er??

Knusser fra Louise

Jeg aner det ikke

Visse mandag morgener kan jeg føle mig som 87, mens visse dage er jeg bare en ung pige, men sådan havde jeg det også da jeg var 40, 20 og 6 år..såe...

Alder er noget jeg overhovedet ikke gider beskæftige mig med, for min erfaring siger mig, at når man først begynder at snakke om sin alder, SÅ er man ved at være gammel.
Jeg er mig, og det har jeg altid været...kroppen er bare et hylster, der rummer mig, og ja..den blir der slidt på...men inden i..der er jeg stadig mig.

Jeg kan kun sige, at jeg somme tider bliver yderst chokkeret når andre gør mig gammel eller ældre...men det skyldes jo nok, at de slet ikke kender mig

Kærligst
Sussie