Synes godt nok at det kan være hårdt herhjemme engang imellem. 
Jeg er alene med ham og vi er begge to syge denne her weekend.
Han har været småt forkølet og utilpas et par dage. Næsen render på ham non-stop og han er ikke til at stille tilfreds særlig længe ad gangen.
Igår begyndte jeg så med ondt i halsen. Tog nogle panodiler for at holde det lidt nede, men igår nat virkede det simpelhen bare ikke mere. Jeg vågnede med feber. Ikke at jeg målte, men når man ligger i et varmt soveværelse med 2 store dyner over sig og kampfryser, så må der være noget om det. Så hele dagen idag har bare været et helvede at komme igennnem.
Ringede så til vagtlægen for at høre om jeg må tage de der benadryl når jeg ammer, og får så svaret at når det er så slemt så SKAL vi komme derud til tjek. Ja tak tid kl 19.30. og med mindre du lægger op til en kæmpe taxaregning kan man ikke komme derud på under 3 kvarter (med bus). Det kan jeg simpelthen ikke med en sur lillemand, hvis sengetid er overskredet der, og mig selv.. ja jeg kan dårlig stå på benene i forvejen. Jeg er smurt ind i snot (ikke mit eget 
) og babymos, og ligner mildest talt noget der er løgn!
Aahh vil ikke noget med dette indlæg. Bare fortælle at denne her dag overhovedet ikke går efter mit hoved. TUD altså.
Anmeld
