Jer der bor alene uden en mand...:)

savner I at bo sammen med en eller?

Jeg tror sgu jeg er en smule unormal...for jeg nyder i den grad at bo selv og kunne aldrig forestille mig at bo sammen med en...en kæreste er ok, men jeg gider ikke han skal bo her, jeg vil have MIT hjem og bestemme over MIT...

Hvordan har I andre det og hvor mange år har I boet selv?

Jeg har boet alene i 4½ år og hvor er det bare skønt...eneste ulempe er at jeg er lidt fattig i det.

Savner noget hygge, en at dele oplevelser med. Men det behøver man jo ikke bo sammen for at kunne dele. Må dog også indrømme, at mit økonomiske råderum efter lang tid som single (med boliggæld) er på et absolut minimum.

Jeg nyder dog som dig at have mit eget, hvor jeg ikke skal gå på kompromis med hverken min stil, vaner eller opdragelse. Jeg har boet alene i 3 år.

Så jeg tror at jeg savner en kæreste, men ikke en bofælle. Det kan komme når/hvis forelskelsen og savnet i hverdagen opstår på magisk vis når man møder den rigtige mand

madagaskar skriver:

Savner noget hygge, en at dele oplevelser med. Men det behøver man jo ikke bo sammen for at kunne dele. Må dog også indrømme, at mit økonomiske råderum efter lang tid som single (med boliggæld) er på et absolut minimum.

Jeg nyder dog som dig at have mit eget, hvor jeg ikke skal gå på kompromis med hverken min stil, vaner eller opdragelse. Jeg har boet alene i 3 år.

Så jeg tror at jeg savner en kæreste, men ikke en bofælle. Det kan komme når/hvis forelskelsen og savnet i hverdagen opstår på magisk vis når man møder den rigtige mand

Præcis sådan jeg også har det og tænker...jeg ser dog en, men bare for at jeg kan lave voksenting og nyde nærværet med en anden voksen. Men det er mere end rigeligt de gange han har sovet her, bliver sgu så irriteret over ikke at være alene om morgenen...

Jeg savnede det ikke de år jeg var alene med min ældste. Altså jeg savnede at have en der kunne glædes sammen med mig når han var fjollet og vidunderlig, men jeg savnede ikke at bo sammen med en mand sådan i al almindelighed.

Og selvom jeg elsker min mand og elsker at være gift og alt det der, så synes jeg ind imellem stadig det er svært at bo sammen med nogen. Det var faktisk noget vi snakkede en del om da vi købte hus... Jeg har et stort behov for at kunne være mig selv ind imellem, så vi har meget bevidst købt et hus der kan rumme at der er en god stol på altanen som er MIN, og som er det sted jeg kan sætte mig hen når jeg skal tømme hovedet ind imellem

Jeg savner bestemt ikke at bo med en, men savner at have den voksensamvær der er. Har lige haft noget med en fyr, som så viste sig at være pænt konfliktsky, så det gik ikke Men har mod på at finde en fyr, som også kan være der for mig Men tror ikke jeg ønsker at bo med en igen.

Har været single i 1½ år nu

Jeg savner ikke at bo sammen med en mand og det skræmmer mig da lidt. For tænker, at med den klare holdning med at nyde at bo alene, så kan det jo være, at jeg ubevidst signalerer overfor mænd at jeg ikke er interesseret. Who knows? I hvert fald synes jeg at ha lidt svært ved at finde en mand, hvor jeg tænker at HAM her ville jeg kunne holde ud til at være sammen med i længere tid. Jeg har nu boet alene i 5 år og har på intet tidspunkt savnet at bo sammen med en (andet end på det økonomiske plan høhø) men savner da ofte en at have tosomheden med.  

duddi. skriver:

Jeg savner ikke at bo sammen med en mand og det skræmmer mig da lidt. For tænker, at med den klare holdning med at nyde at bo alene, så kan det jo være, at jeg ubevidst signalerer overfor mænd at jeg ikke er interesseret. Who knows? I hvert fald synes jeg at ha lidt svært ved at finde en mand, hvor jeg tænker at HAM her ville jeg kunne holde ud til at være sammen med i længere tid. Jeg har nu boet alene i 5 år og har på intet tidspunkt savnet at bo sammen med en (andet end på det økonomiske plan høhø) men savner da ofte en at have tosomheden med.  

Jeg tror egentlig det tiltrækker mænd at vi kvinder kan og vil selv...i hvert fald de rigtige mænd, eller...? måske vi tiltrækker de vattede som vil have en moaaar, til at styre det hele... jeg har desværre mødt alle de nitter der er hernede, tror jeg...gider bare ikek mere...så nu holder jeg mig bare til en jeg kan have det hyggeligt med og som der ikke bliver andet ved...

Men mon ikke der en dag er en til os...som kan leve med vi ikke gider vaske deres sure underhylere..

Jeg har kun nået at bo alene med min dreng i lidt over ½ år inden en anden mand fandt mit hjerte..

Jeg syntes faktisk ikke det var så rart at bo alene.
Jeg boede i udkanten til Odense i et hus på 120 kvm, og hold da FAST der er stille på landet om aften..
Så der skete bare intet...

Jeg savnede en at snakke og hygge med om aften..
Jeg dur bare ikke til at være alene.. så den tanke har altid været skræmmende for mig.

Bshizzle skriver:

Jeg har kun nået at bo alene med min dreng i lidt over ½ år inden en anden mand fandt mit hjerte..

Jeg syntes faktisk ikke det var så rart at bo alene.
Jeg boede i udkanten til Odense i et hus på 120 kvm, og hold da FAST der er stille på landet om aften..
Så der skete bare intet...

Jeg savnede en at snakke og hygge med om aften..
Jeg dur bare ikke til at være alene.. så den tanke har altid været skræmmende for mig.

Tror måske også det er derfor at du ikke er alene så længe og andre, som jeg er det...der skal ikke meget til før jeg siger væk med ham, hvorimod jeg nok ville være meget mere medgørelig hvis det var attraktivt for mig at bo med en... jeg har aldrig følt det var trist om aftenen, men jeg nyder også roen og mit eget selskab...

Hmmm den er svær for egentlig nyder jeg det rigtig meget og synes ikke altid det har været skide morsomt at skulle bo sammen med nogen...udover min datter, altså

Omvendt kan jeg mærke, at jeg i den grad er begyndt at savne tosomheden og en mands krop