Sindsyg frustreret, og samtidig VILDT lykkelig!?

Har simpelthen brug for at høre om jeg er "unormal" eller i andre har haft samme følelser!? Har haft en HELT normal og nem graviditet. Baby vender med hovedet nedad, men sidder ikke fast endnu. På Søndag er der 1 uge til termin, er i uge 39... Jeg er SÅ frustreret over at der er så længe til, og samtidig så kort til...Kan næsten ikke vente længere...Derudover spøger min svigerinde i mit hoved...Hun måtte føde et dødt barn, da hun for 7 år siden gik 12 dage over tid. Det var noget med at barnets skelet var for småt til organerne? MEGET sjællent det sker..Tænker på den lille pige, og deres ansigtsudtryk, da de skuffede og ulykkelige måtte forlade sygehuset med en tom lift. Er SÅ bange for at opleve det samme!? Min Jordemor lover at jeg bliver sat i gang efter max 10 dage, da den oplevelse spøger så meget...Hvis baby drejer sig for meget, bliver jeg straks nervøs for om han får navlesnoren om halsen...AGGHHH...Er Bange men også lykkelig...Undskyld mit lange og måske lidt dumme indlæg...Havde behov for at dele det med andre gravide. Tak fordi i læste med. Mvh. Zibi

Åhh jeg kan sagtens forstå dig, i morgen har jeg 1 uge til termin, og jeg kan slet heller ikke holde det ud mere.. Nu er man SÅ tæt på målet, og man er SÅ bange for, at noget så skal gå galt Vores dreng er rimelig stor, vejer på nuværende tidspunkt omkring 4 kg. og jeg er såå bange for, at de lader mig gå 14 dage over tid, og der så pludselig ikke er mere næring tilbage i moderkagen...

Men altså, jeg tror det er meget naturligt at man tænker alle de grumme tanker her til sidst, vi må bare holde hovedet koldt, og tænke, at der selvfølgelig ikke sker noget, og at vi når som helst sidder med vores skønne unger i armene, og griner af de åndssvage bekymringer som var totalt nytteløse

Held og lykke med den kommende fødsel

Lotus86 skriver:

Åhh jeg kan sagtens forstå dig, i morgen har jeg 1 uge til termin, og jeg kan slet heller ikke holde det ud mere.. Nu er man SÅ tæt på målet, og man er SÅ bange for, at noget så skal gå galt Vores dreng er rimelig stor, vejer på nuværende tidspunkt omkring 4 kg. og jeg er såå bange for, at de lader mig gå 14 dage over tid, og der så pludselig ikke er mere næring tilbage i moderkagen...

Men altså, jeg tror det er meget naturligt at man tænker alle de grumme tanker her til sidst, vi må bare holde hovedet koldt, og tænke, at der selvfølgelig ikke sker noget, og at vi når som helst sidder med vores skønne unger i armene, og griner af de åndssvage bekymringer som var totalt nytteløse

Held og lykke med den kommende fødsel

Hvor er det dejligt at man pludselig ikke er palle alene i verden, med den "grimme" følelse! Selvom jeg er ked af at høre at du også har det sådan Kan sagtgens følge dig i din tankegang, selvom de selvfølgelig aldrig ville lade dig gå for længe, hvis de mente at det kunne være farligt. Jeg har selv sagt til min jordemor at jeg frygter at gå mere end en uge over tid, og hun sagde at de nok skal sørge fro at jeg bliver sat i gang. Kan du evt. aftale det samme med din jordemor? Synes "på dine indlæg" at det tyder på en snarlig fødsel Tænker på slimproppen og svage mens. agtige smerter...Det var da dig ikke? Skal lige høre dig hvordan din dreng bevæger sig nu han er nede i bækkenet? Sover han meget, eller er han konstant aktiv? Mange tanker fra Zibi

Zibi_84 skriver:

Har simpelthen brug for at høre om jeg er "unormal" eller i andre har haft samme følelser!? Har haft en HELT normal og nem graviditet. Baby vender med hovedet nedad, men sidder ikke fast endnu. På Søndag er der 1 uge til termin, er i uge 39... Jeg er SÅ frustreret over at der er så længe til, og samtidig så kort til...Kan næsten ikke vente længere...Derudover spøger min svigerinde i mit hoved...Hun måtte føde et dødt barn, da hun for 7 år siden gik 12 dage over tid. Det var noget med at barnets skelet var for småt til organerne? MEGET sjællent det sker..Tænker på den lille pige, og deres ansigtsudtryk, da de skuffede og ulykkelige måtte forlade sygehuset med en tom lift. Er SÅ bange for at opleve det samme!? Min Jordemor lover at jeg bliver sat i gang efter max 10 dage, da den oplevelse spøger så meget...Hvis baby drejer sig for meget, bliver jeg straks nervøs for om han får navlesnoren om halsen...AGGHHH...Er Bange men også lykkelig...Undskyld mit lange og måske lidt dumme indlæg...Havde behov for at dele det med andre gravide. Tak fordi i læste med. Mvh. Zibi

Du får lige et trøstekram og et cheer up.
Det skal nok gå alt sammen.
Selvfølgelig bliver du ikke ramt af det samme som din svigerinde, den slags er så sjældent at det drejer sig om micro chancer.
Og med den scanningsteknik de har i vore dage, der ville de forlængst have spottet hvis din bebs havde det problem.
Så nyd de sidste besværlige dage, og hold fast i at alt går som det skal.

Kærligst
Sussie

Først en kæmpe 

Tror det er helt normalt man går og frygter en masse, har selv to dejlige unger og selvom jeg havde født før så gik jeg under sidste graviditet og frygtede det samme som dig, kender desværre også flere der har mistet så sent.. Men man er nødtil at glæde sig over man snart skal være forældre og se om det ikke kan overgå frygten... Ved godt det er meget svært men jeg prøvede virkelig at glæde mig over hvert spark og tumlen rundt denne gang, for første gange frgtede jeg også alt, men det hjalp mig denne gang og vende det om... Held og lykke og så en masse ve støv for det er jo snart du bliver moar.... 

Zibi_84 skriver:

Hvor er det dejligt at man pludselig ikke er palle alene i verden, med den "grimme" følelse! Selvom jeg er ked af at høre at du også har det sådan Kan sagtgens følge dig i din tankegang, selvom de selvfølgelig aldrig ville lade dig gå for længe, hvis de mente at det kunne være farligt. Jeg har selv sagt til min jordemor at jeg frygter at gå mere end en uge over tid, og hun sagde at de nok skal sørge fro at jeg bliver sat i gang. Kan du evt. aftale det samme med din jordemor? Synes "på dine indlæg" at det tyder på en snarlig fødsel Tænker på slimproppen og svage mens. agtige smerter...Det var da dig ikke? Skal lige høre dig hvordan din dreng bevæger sig nu han er nede i bækkenet? Sover han meget, eller er han konstant aktiv? Mange tanker fra Zibi

Du er bestemt ikke alene, tror der er mange højgravide der kan tilslutte sig her, desværre..

Og jo, det var mig med slimprop og menssmerter, meen jeg tror sgu ikke rigtig den lille bandit gider tage sig af det, der sker i hvert fald ingenting, og der er heller ikke tegn på at der er ved at ske noget, så nu har jeg besluttet mig for, at indstille mig på at jeg går over tid..

Selvom han står helt fast og har gjort det længe nu, så er han stadig helt vildt aktiv, mærker ham nærmest hele tiden, så tror det er en meget livlig dreng vi får ud

SussieThyssen skriver:

Du får lige et trøstekram og et cheer up.
Det skal nok gå alt sammen.
Selvfølgelig bliver du ikke ramt af det samme som din svigerinde, den slags er så sjældent at det drejer sig om micro chancer.
Og med den scanningsteknik de har i vore dage, der ville de forlængst have spottet hvis din bebs havde det problem.
Så nyd de sidste besværlige dage, og hold fast i at alt går som det skal.

Kærligst
Sussie

Hvor var det en dejlig opmundrende svar! Tusind tak... Jeg forsøger at nyde hver dag med maven, og prøver virkelig at lukke de grimme tanker ude. Mvh. Zibi(Maria)

Mette 27 skriver:

Først en kæmpe 

Tror det er helt normalt man går og frygter en masse, har selv to dejlige unger og selvom jeg havde født før så gik jeg under sidste graviditet og frygtede det samme som dig, kender desværre også flere der har mistet så sent.. Men man er nødtil at glæde sig over man snart skal være forældre og se om det ikke kan overgå frygten... Ved godt det er meget svært men jeg prøvede virkelig at glæde mig over hvert spark og tumlen rundt denne gang, for første gange frgtede jeg også alt, men det hjalp mig denne gang og vende det om... Held og lykke og så en masse ve støv for det er jo snart du bliver moar.... 

Mange tak for din besked! Tror måske de bekymringer ligger til de fleste gravide, specialt når der er så kort tid til fødsel Mvh. Zibi

Lotus86 skriver:

Du er bestemt ikke alene, tror der er mange højgravide der kan tilslutte sig her, desværre..

Og jo, det var mig med slimprop og menssmerter, meen jeg tror sgu ikke rigtig den lille bandit gider tage sig af det, der sker i hvert fald ingenting, og der er heller ikke tegn på at der er ved at ske noget, så nu har jeg besluttet mig for, at indstille mig på at jeg går over tid..

Selvom han står helt fast og har gjort det længe nu, så er han stadig helt vildt aktiv, mærker ham nærmest hele tiden, så tror det er en meget livlig dreng vi får ud

Uha, det er da vildt spændende! i realiteten kan det blive når som helst! Jeg krydser finger for at du snart får veer eller at vandet går Glæder mig til at læse din Fb herinde Held og lykke Mvh. Maria

Zibi_84 skriver:

Uha, det er da vildt spændende! i realiteten kan det blive når som helst! Jeg krydser finger for at du snart får veer eller at vandet går Glæder mig til at læse din Fb herinde Held og lykke Mvh. Maria

Ja det kan det jo også for dig, det er spændende

I nat lå jeg i nogle timer med voldsommme menstrautionssmerter, og tænkte at der nok var ved at ske noget, men de gik desværre i sig selv igen