Hvorfor er mødre så fordømmende?

Jeg har tænkt meget over her på det seneste hvorfor man bliver mere fordømmende (i mangel af et bedre ord) når man bliver mor?

Pludseligt bliver det helt legitimt at kommentere ting om andre mennesker, man aldrig ville have blandet sig i, før man fik børn.

Her er nogle af de ting jeg har fået smidt i hovedet siden jeg fik børn, samt ting der er blevet skrevet i debatter herinde - jeg ved godt at tingene er sat lidt på spidsen, men det er også min mening at udfordre folks holdninger lidt:

- Jeg bliver en total ravnemor (fordi jeg omtalte graviditeten som en tilstand der går over og da jeg blev spurgt hvordan det føles at få 2 børn med 18 måneders mellemrum, svarede jeg "som at blive slået hjem i ludo")

- Jeg burde slet ikke have lov til at få børn (fordi jeg åbent har udtrykt at jeg ikke synes spædbørn er specielt fascinerende. Jeg foretrækker dem fra de er 6 måneder).

- Jeg vil ikke mine børns bedste (fordi jeg har udtrykt at hvis jeg får en 3'er ønsker jeg slet ikke at gøre en indsats for at amme).

- Jeg burde igen ikke få børn (fordi jeg fortalte at nu var jeg træt af at gå hjemme på barsel og nu ville jeg gerne ud og pleje min karriere og beskæftige mig med andet end mine unger - samtidigt valgte jeg kun at tage 9 måneders barsel med min yngste)

- Jeg køber mine børn med mærketøj fordi jeg ikke gider at bruge tid på dem (stammer fra de 117 debatter der har kørt omkring at købe mærketøj til sine børn)

- Jeg er skyld i at forældre med færre penge føler sig som dårlige forældre (Igen fordi jeg prioriterer at give mine børn mærketøj i en vis udstrækning og gerne betaler 700 kr for et par vinterstøvler og 1000 kr for en flyverdragt.)

- Jeg gider ikke mine børn (fordi jeg ikke ser dem om morgenen men er taget afsted på arbejde når de står op, så deres far afleverer)

Hvorfor er det okay at kommentere andre folks handlinger (og ikke mindst deres børns) uden at kende hele historien?

Alle disse udtryk er ting der er blevet sagt eller skrevet direkte og afsenderne har hver gang været en anden mor.

Jeg kan absolut ikke sige mig fri for at være blevet mere fordømmende efter jeg har fået børn, men det er ikke en person jeg gerne vil være, så jeg gør mit bedste for at holde mine fordømmende tendenser for mig selv, når de stikker hovedet frem.

Jamen så er jeg da også en dårlig mor, for jeg passer da også ind i flere af de udtalelser......

Mon ikke alle bare syntes de selv ved bedst og gør alt rigtigt?

Og det er bare lidt ligesom om at er man selv i samme situation så er det legalt at sige det..... Altså jeg må jo ikke sige noget om en i rullestol, men det må en med krykker jo godt.... Mærkelig sammenligning, men var det tætteste jeg kunne komme....

Måske vi mødre føler et ansvar over for ALLE børn??

Jeg læste engang en artikel hvor en psykolog fortæller at når mødre bliver forarget så er det som oftes noget de selv har fejlet/gjort. Det synes jeg var lidt tankevækkende Prøver lige om jeg kan goggle mig frem til den.

Jeg synes ikke rigtig jeg oplever at mødre er mere fordømmende end andre er. 

Men nu er jeg også selv sådan af natur, at jeg ikke kaster min mening efter folk, der ikke har bedt om det. Synes simpelthen det er så belastende, når jeg er sammen med mennesker, der konstant skal fortælle deres meninger om alt, og at de så også mener at de sidder med den korrekte version af at gøre tingene på

wamse skriver:

Jeg synes ikke rigtig jeg oplever at mødre er mere fordømmende end andre er. 

Men nu er jeg også selv sådan af natur, at jeg ikke kaster min mening efter folk, der ikke har bedt om det. Synes simpelthen det er så belastende, når jeg er sammen med mennesker, der konstant skal fortælle deres meninger om alt, og at de så også mener at de sidder med den korrekte version af at gøre tingene på

Enig...

Og jeg må indrømme jeg ikke oplever det som ts beskriver...måske det ikke var in da jeg fik børn...

Skouboe skriver:

Jeg har tænkt meget over her på det seneste hvorfor man bliver mere fordømmende (i mangel af et bedre ord) når man bliver mor?

Pludseligt bliver det helt legitimt at kommentere ting om andre mennesker, man aldrig ville have blandet sig i, før man fik børn.

Her er nogle af de ting jeg har fået smidt i hovedet siden jeg fik børn, samt ting der er blevet skrevet i debatter herinde - jeg ved godt at tingene er sat lidt på spidsen, men det er også min mening at udfordre folks holdninger lidt:

- Jeg bliver en total ravnemor (fordi jeg omtalte graviditeten som en tilstand der går over og da jeg blev spurgt hvordan det føles at få 2 børn med 18 måneders mellemrum, svarede jeg "som at blive slået hjem i ludo&quot

- Jeg burde slet ikke have lov til at få børn (fordi jeg åbent har udtrykt at jeg ikke synes spædbørn er specielt fascinerende. Jeg foretrækker dem fra de er 6 måneder).

- Jeg vil ikke mine børns bedste (fordi jeg har udtrykt at hvis jeg får en 3'er ønsker jeg slet ikke at gøre en indsats for at amme).

- Jeg burde igen ikke få børn (fordi jeg fortalte at nu var jeg træt af at gå hjemme på barsel og nu ville jeg gerne ud og pleje min karriere og beskæftige mig med andet end mine unger - samtidigt valgte jeg kun at tage 9 måneders barsel med min yngste)

- Jeg køber mine børn med mærketøj fordi jeg ikke gider at bruge tid på dem (stammer fra de 117 debatter der har kørt omkring at købe mærketøj til sine børn)

- Jeg er skyld i at forældre med færre penge føler sig som dårlige forældre (Igen fordi jeg prioriterer at give mine børn mærketøj i en vis udstrækning og gerne betaler 700 kr for et par vinterstøvler og 1000 kr for en flyverdragt.)

- Jeg gider ikke mine børn (fordi jeg ikke ser dem om morgenen men er taget afsted på arbejde når de står op, så deres far afleverer)

Hvorfor er det okay at kommentere andre folks handlinger (og ikke mindst deres børns) uden at kende hele historien?

Alle disse udtryk er ting der er blevet sagt eller skrevet direkte og afsenderne har hver gang været en anden mor.

Jeg kan absolut ikke sige mig fri for at være blevet mere fordømmende efter jeg har fået børn, men det er ikke en person jeg gerne vil være, så jeg gør mit bedste for at holde mine fordømmende tendenser for mig selv, når de stikker hovedet frem.

Fordi enhver der er mor, tror hun sidder med sandheden og de vise sten om hvordan det er at være mor og opdrager.

Kort og godt. Og det vil de så gerne tvære ud i hovedet på andre

Træk på skuldrene, kig på dine børn- trives de? Så har du nok dine egne vise sten fundet

*Camilla 25+1, med nummer 3

chael skriver:

Fordi enhver der er mor, tror hun sidder med sandheden og de vise sten om hvordan det er at være mor og opdrager.

Kort og godt. Og det vil de så gerne tvære ud i hovedet på andre

Træk på skuldrene, kig på dine børn- trives de? Så har du nok dine egne vise sten fundet

*Camilla 25+1, med nummer 3

chael skriver:

Fordi enhver der er mor, tror hun sidder med sandheden og de vise sten om hvordan det er at være mor og opdrager.

Kort og godt. Og det vil de så gerne tvære ud i hovedet på andre

Træk på skuldrene, kig på dine børn- trives de? Så har du nok dine egne vise sten fundet

*Camilla 25+1, med nummer 3

Sikkert - det undrer mig bare at det pludseligt bliver "socialt acceptabelt" at kritisere andre...

Jeg er slet ikke i tvivl om at mine børn trives og jeg tager mig ikke synderligt af folks kommentarer, udover at jeg bliver irriteret over at folk ofte bare dømmer uden at sætte sig ind i hele historien.

Årsagen til at jeg har skrevet indlægget på den måde jeg har er lige så meget for at få folk til at kigge lidt indad og overveje måden de udtrykker sig på - både her og ude i virkelige verden.

Skouboe skriver:

Sikkert - det undrer mig bare at det pludseligt bliver "socialt acceptabelt" at kritisere andre...

Jeg er slet ikke i tvivl om at mine børn trives og jeg tager mig ikke synderligt af folks kommentarer, udover at jeg bliver irriteret over at folk ofte bare dømmer uden at sætte sig ind i hele historien.

Årsagen til at jeg har skrevet indlægget på den måde jeg har er lige så meget for at få folk til at kigge lidt indad og overveje måden de udtrykker sig på - både her og ude i virkelige verden.

Jeg synes det er et kanont indlæg du har skrevet - for du har fuldstændig ret mange peger fingre af andre mødres beslutninger i forhold til deres børn og det er til at  sig over, idet vi alle (forhåbentlig) gør det der er bedst for vores børn eller for mor/spædbarn relationen...

Stumpen skriver:

Jeg synes det er et kanont indlæg du har skrevet - for du har fuldstændig ret mange peger fingre af andre mødres beslutninger i forhold til deres børn og det er til at  sig over, idet vi alle (forhåbentlig) gør det der er bedst for vores børn eller for mor/spædbarn relationen...