Fra PolitikenI december er der ingen grænser for, hvad forældre bilder poderne ind. Men hvordan undgår man bagslag, når børnene bliver klogere? På loftet sidder nissen, og i Grønland bor julemanden. De er gode og søde, og julegrøden er deres bedste mad.
»Eleverne i børnehaveklassen, 1. klasse og en del i 2. klasse tror blindt på ham. I 3. klasse er han død og borte. Forældrene har nok aflivet ideen om ham, eller også er børnene blevet skeptiske, fordi onkel sjovt nok altid mangler, når julemanden tropper op derhjemme juleaften«, siger Marianne Lærke, klasselærer i 1. klasse og juleudvalgsformand på Sct. Jacobi Skole.
Jørn Martin Steenhold er forskningschef i borneliv.dk og ekspert i leg og – efter eget udsagn – ’nissesisme’. Han fortæller, at forældre endelig skal holde fast i at fodre de små størrelser med små hvide løgne.
»Nisser og flinke mus er en del af juletraditionen, og det er historiefortællinger mellem generationer, som man skal dyrke. Man kan jo ikke komme tættere på sine børn end ved at fortælle dem en god historie«, siger Jørn Martin Steenhold.
Hun har svært ved at fastslå en alder for, hvornår børnene skal vide, at julemandens rensdyr altså ikke pisker rundt på decemberhimlen.
»Det kommer an på barnets modningsgrad og de omgivelser, barnet kommer i. Men hvis et niårigt barn stadig tror på julemanden, er det ikke så hensigtsmæssigt. Man kan vildlede et barn ved at holde sandheden hen, for barnet kan jo gå hen og blive til grin i skolegården, og det er ikke så sjovt«, siger børnepsykologen
Læs mere her
Anmeld