Jehovas vidner??

tror ikke man skal dømme dem så hårdt. DE missionere i deres tro fordi de skal. Det er vist noget med at de en gang i deres liv skal ud og misiionere. Kan sammenlignes med f.eks. pilgrimsrejse som nogle religioner mener man skal på. Her er det så bare at gå rundt og fortælle deres budskab. Men helt klar kunne det være at fortrække at det blev gjort på en lidt anden måde. Synes så bestemt de skal blive bedre til at respekterer folks nej ved døren og så altså ik komme igen. Og synes det er under alt kritik at de rent faktisk (nogle af dem vel at mærke) skulle have en bog hvor de skriver noter ned om folk f.eks. hvis dem de ringer på hos er syge, så er der nogle som noterer det ned og sørme om de så ik kommer igen fordi man måske er ekstra sårbar hvis man er syg. Det synes jeg er mega frækt. Men at de pga. deres tro og de regler som eksisterer indenfor denne. vælger at tage på mission enten her eller i udlandet, det må være op til dem. Tror de mener det i bedste mening.

Da jeg studerede religion var jeg med en veninde op i deres landshus (kan ik lige huske hvad det hedder) det var i forbindelse med hendes BA-opgave. Nå men altså der var vi i Silkeborg hvor det ligger. det var en noget speciel oplevelse blandt andet fordi de prædikede ud i forsamlingen om alle os andre "fortabte" som skulle frelses. Det var sku lidt provokerende at høre på, men jo deres tro og vi var der for at observere. Dog var det rigtig hyggeligt inden alt prædiken. der mindede det om en masse familier på udflugt. Nåja så var vi også så heldige at være opleve en form for konfirmation (der hvor de aflægger deres løfte om altid at være jehova). det var vældig interessant, men kan huske at jeg på en eller anden måde havde ondt af de to piger. At de skulle vokse op i det osv. men jo deres valg der og de var glade. Så fred være med det.

Så det kort af det lange må være: at de har deres overbevisninger og vi vores. Men at de gerne må finde en lidt anden måde at missionere på en at rende os på dørene. Synes dog at når de gør det så skal de have et pænt og høfligt afslag og ik bare få smækket døren i hovedet som nogle oplever. Vi skal have respekt for hinanden og hinandens tro, om det er det ene eller andet. Tror absolut ikke de mener, at de gøre noget træls ved at ringe på, tværtimod tror jeg at de dybt indeni virkelig mener at det de gør er det rigtig og for at "hjælpe os". Så hvis man ik er interesseret skal man afvise høfligt, men sørme bestemt for der er nogle som bare ik forstår et nej og kommer igen.

Det er egntlig ret interessant hvad folk er villige til at gøre i troens navn, nogle går i askese (f.eks. munke, lever afsondret fra verden), nogle beder 5 gange, andre danser regndans til deres gud, vi døber vores børn og andre igen vælger måske at forlade familie og venner for at missionere..

Alt sammen er efter min mening en måde hvorpå vi realisere os i den tro vi nu har. Og samtidig en måde vi laver grænsedragning på, således at vi viser vores forskelligheder, som et udtryk for vores tro. fascinerende hvis I spørger mig

-Sigrid- skriver:

Nå ja okay, ville bare lige sige at det ikke er alle der bliver gift tidligt pga religion

Nej nej, det ved jeg skam godt

IsabellaCiinea skriver:

Puha nej!

åhh minder mig om at jeg hader når de banker på døren og spørger om de må synge.. NEJ!!!

Tror jeg sætter sådan et bloddonor skilt op

Så ringer de da ikk på

Tro mig donor skiltet gør INGEN forskel

Har en Pige ansat som er Jehovas vidne, hun siger de går ind lige meget hvad, fordi de ved folk bare sætter dem op.

Så du må finde på noget nyt

MalleH skriver:

mine forældre, min farmor og min storesøster er døbte men "dyrker" det ikke.. De holder sig fra det, fordi de er blevet træt af den måde tingene kører på. Min mormor og onkel + tante + fætter og kusine, er der og går til møderne. 

Jeg fik min første fødselsdag da jeg blev 10 og første jul samme år. Det var hårdt når alle andre i skolen fik invi. til fødselsdag eller kunne fortælle om hvilke gaver de havde fået til jul.. men her i familien, er vi ikke af dem der går fra dør til dør.. og har endnu heller ikke hørt om forbud for blod i den menighed vi har kommet i. Jeg er ikke døbt jehovas vidner og tror heller ikke på det.. men går til påskemødet for jesu død pga min mormor.. for at gøre hende glad og for at familien samles ellers er jeg aldrig. men med hensyn til bloddonor osv, så er det en ting jeg stærkt overvejer, med eller uden støtte fra mormor og den "bande".

Min historie ligner din meget.

Er også vokset op i det, men mine forældre droppede det også stille og roligt, da de ikke brød sig om miljøet. Min farmor kommer der vist stadig, men hende ser jeg slet ikke.

Kommer der slet ikke mere - og synes, at det er lidt naivt at være JV'er.

Gaia skriver:

tror ikke man skal dømme dem så hårdt. DE missionere i deres tro fordi de skal. Det er vist noget med at de en gang i deres liv skal ud og misiionere. Kan sammenlignes med f.eks. pilgrimsrejse som nogle religioner mener man skal på. Her er det så bare at gå rundt og fortælle deres budskab. Men helt klar kunne det være at fortrække at det blev gjort på en lidt anden måde. Synes så bestemt de skal blive bedre til at respekterer folks nej ved døren og så altså ik komme igen. Og synes det er under alt kritik at de rent faktisk (nogle af dem vel at mærke) skulle have en bog hvor de skriver noter ned om folk f.eks. hvis dem de ringer på hos er syge, så er der nogle som noterer det ned og sørme om de så ik kommer igen fordi man måske er ekstra sårbar hvis man er syg. Det synes jeg er mega frækt. Men at de pga. deres tro og de regler som eksisterer indenfor denne. vælger at tage på mission enten her eller i udlandet, det må være op til dem. Tror de mener det i bedste mening.

Da jeg studerede religion var jeg med en veninde op i deres landshus (kan ik lige huske hvad det hedder) det var i forbindelse med hendes BA-opgave. Nå men altså der var vi i Silkeborg hvor det ligger. det var en noget speciel oplevelse blandt andet fordi de prædikede ud i forsamlingen om alle os andre "fortabte" som skulle frelses. Det var sku lidt provokerende at høre på, men jo deres tro og vi var der for at observere. Dog var det rigtig hyggeligt inden alt prædiken. der mindede det om en masse familier på udflugt. Nåja så var vi også så heldige at være opleve en form for konfirmation (der hvor de aflægger deres løfte om altid at være jehova). det var vældig interessant, men kan huske at jeg på en eller anden måde havde ondt af de to piger. At de skulle vokse op i det osv. men jo deres valg der og de var glade. Så fred være med det.

Så det kort af det lange må være: at de har deres overbevisninger og vi vores. Men at de gerne må finde en lidt anden måde at missionere på en at rende os på dørene. Synes dog at når de gør det så skal de have et pænt og høfligt afslag og ik bare få smækket døren i hovedet som nogle oplever. Vi skal have respekt for hinanden og hinandens tro, om det er det ene eller andet. Tror absolut ikke de mener, at de gøre noget træls ved at ringe på, tværtimod tror jeg at de dybt indeni virkelig mener at det de gør er det rigtig og for at "hjælpe os". Så hvis man ik er interesseret skal man afvise høfligt, men sørme bestemt for der er nogle som bare ik forstår et nej og kommer igen.

Det er egntlig ret interessant hvad folk er villige til at gøre i troens navn, nogle går i askese (f.eks. munke, lever afsondret fra verden), nogle beder 5 gange, andre danser regndans til deres gud, vi døber vores børn og andre igen vælger måske at forlade familie og venner for at missionere..

Alt sammen er efter min mening en måde hvorpå vi realisere os i den tro vi nu har. Og samtidig en måde vi laver grænsedragning på, således at vi viser vores forskelligheder, som et udtryk for vores tro. fascinerende hvis I spørger mig

Enten var du i Rigssalen eller måske et landsstævne? Der er der MANGE samlet. Til stævnerne plejer der også at være dåb.

Dåb har de først for voksne - dvs. teenagere kan også vælge at blive dømt. Deres overbevisning er, at babyer ikke bør døbes, da de ikke kan tage et valg som babyer - Jesus blev også først døbt som ca. 30 årig. Dvs de bruger ikke en slags konfirmation, der er tale om dåb.

De skal ikke ud at missionere én gang i deres liv. Det er noget som unge mormon-mænd vælger at gøre, som en slags dannelsesrejse. Altså en anden religion

JV'er forkynder og det er en del af at dyrke deres religion at gå på feltet, som de kalder det.

Lukasmor skriver:

Ja, og så har jeg altid troet at det var fordi at de var bange for sygdomme eller de syntes det var urent men så finder man ud af at det er fordi at det i deres tro er en ære at dø!

Grunden til de ikke modtager blod er, at blod er helligt. En tanke om, at sjælen sidder i blodet. Så vidt jeg husker.

Det er en misforståelse at tro, at det handler om, at det er en ære, at dø.

Det er i øvrigt de senere år (ved ikke hvor mange) blevet frivillgt for jv'er at modtage blod - og lade deres børn modtage det. Det er ikke udstødelsesgrund, men selvfølgelig i mod deres overbevisning, at modtage blod og organer fra andre mennesker - og dyr for den sags skyld.

Nej det har jeg aldrig været og bliver det heller aldrig. 

KaMa skriver:

Grunden til de ikke modtager blod er, at blod er helligt. En tanke om, at sjælen sidder i blodet. Så vidt jeg husker.

Det er en misforståelse at tro, at det handler om, at det er en ære, at dø.

Det er i øvrigt de senere år (ved ikke hvor mange) blevet frivillgt for jv'er at modtage blod - og lade deres børn modtage det. Det er ikke udstødelsesgrund, men selvfølgelig i mod deres overbevisning, at modtage blod og organer fra andre mennesker - og dyr for den sags skyld.

Lollo1987 skriver:

Tro mig donor skiltet gør INGEN forskel

Har en Pige ansat som er Jehovas vidne, hun siger de går ind lige meget hvad, fordi de ved folk bare sætter dem op.

Så du må finde på noget nyt

Dammit!

Så kommer jeg tonsende ud til døren helt nøgen!!! ??

Lukasmor skriver:

Det er der da også jv der har misforstået så der jeg har fået det at vide gang på gang

Sikke en dum misforståelse.

Fandt dette her på nettet:

Blodtransfusion
Jehovas Vidner afviser blodtransfusion med henvisning til bibelsteder, der omtaler blodet som sjælens sæde. Man har intet mod bloderstatningsmidler. Man forholder sig kritisk overfor organdonation. Problemet omkring blodtransfusion tages meget alvorligt af Jehovas Vidner

På deres egen hjemmeside, står følgende:

¹⁰ After Cain killed his brother Abel, Jehovah told Cain: “Your brother’s blood is crying out to me from the ground.” ( Genesis 4:10) When God spoke of Abel’s blood, he was speaking of Abel’s life. Cain had taken Abel’s life, and now Cain would have to be punished. It was as if Abel’s blood, or life, were crying out to Jehovah for justice. The connection between life and blood was again shown after the Flood of Noah’s day. Before the Flood, humans ate only fruits, vegetables, grains, and nuts. After the Flood, Jehovah told Noah and his sons: “Every moving animal that is alive may serve as food for you. As in the case of green vegetation, I do give it all to you.” However, God set this restriction: “Only flesh with its soul [or, life]—its blood—you must not eat.” ( Genesis 1:29; 9:3, 4) Clearly, Jehovah links very closely the life and the blood of a creature.

¹¹ We show respect for blood by not eating it. In the Law that Jehovah gave the Israelites, he commanded: “As for any man . . . who in hunting catches a wild beast or a fowl that may be eaten, he must in that case pour its blood out and cover it with dust. . . . I said to the sons of Israel: ‘You must not eat the blood of any sort of flesh.’” ( Leviticus 17:13, 14) God’s command not to eat animal blood, first given to Noah some 800 years earlier, was still in force. Jehovah’s view was clear: His servants could eat animal meat but not the blood. They were to pour the blood on the ground—in effect, returning the creature’s life to God.

¹² A similar command rests upon Christians. The apostles and other men taking the lead among Jesus’ followers in the first century met together to decide what commands had to be obeyed by all in the Christian congregation. They came to this conclusion: “The holy spirit and we ourselves have favored adding no further burden to you, except these necessary things, to keep abstaining from things sacrificed to idols and from blood and from things strangled [leaving the blood in the meat] and from fornication.” ( Acts 15:28, 29; 21:25) So we must ‘keep abstaining from blood.’ In God’s eyes, our doing that is as important as our avoiding idolatry and sexual immorality.

¹³ Does the command to abstain from blood include blood transfusions? Yes. To illustrate: Suppose a doctor were to tell you to abstain from alcoholic beverages. Would that simply mean that you should not drink alcohol but that you could have it injected into your veins? Of course not! Likewise, abstaining from blood means not taking it into our bodies at all. So the command to abstain from blood means that we would not allow anyone to transfuse blood into our veins.

¹⁴ What if a Christian is badly injured or is in need of major surgery? Suppose doctors say that he must have a blood transfusion or he will die. Of course, the Christian would not want to die. In an effort to preserve God’s precious gift of life, he would accept other kinds of treatment that do not involve the misuse of blood. Hence, he would seek such medical attention if that is available and would accept a variety of alternatives to blood.

__ http://www.watchtower.org/e/bh/article_13.htm_

Dvs. sjælen mener de, sidder i blodet.

....nu ved du mere om det end den omtalte jv'er