Hej alle sammen,
Jeg har luret med herinde i noget tid efterhånden, men er nu parat til at melde mig under fanerne i denne gruppe.
Jeg blev gift i september sidste år, og min mand og jeg har siden forsøgt at skabe et lille nyt medlem af familien. Det har sidenhen vist sig, at det ikke skulle blive så nemt endda 
Igennem de sidste måneder overvejede jeg for alvor, om der måske kunne være noget galt, og endte derfor med at gå til min læge, selv om vi kun havde forsøgt i 8 måneder på pågældende tidspunkt og ikke i et år, som man typisk siger er grænsen.
Min mand har imidlertid en kronisk tarmsygdom og tager medicin for at holde den nede, og min læge mente sagtens, at medicinen ville kunne påvirke hans sædkvalitet. Min mand fik derfor foretaget to sædprøveanalyser, som begge viste nedsat sædkvalitet (17% chance på 1 år, 27% på to år... 49% på 9 år). Vi er derfor blevet henvist til egentlig fertilitetsudregning/-behandling på en klinik i Helsingør.
Den første tid ("snakke-tid") har vi imorgen tidlig. Jeg er meget spændt på, hvad der skal ske og glæder mig meget til at få sat gang i processen. Afhængig af, hvordan det ser ud med mig, kommer vi forhåbentlig i gang med inseminationsbehandling til august 
Anmeld