Jeg bliver vanvittig.........

Jeg ville helt klart prioritere. Ellers kører du dig selv i sænk, og det er hverken du eller dine børn tjent med. Ved godt det er svært at prioritere når det kommer til ens unger, men er det ikke det eneste der er at gøre?

Er dine børn ikke så gamle at i kan tage en snak om det? Måske er der nogle bedsteforældre som kan tage med til noget af det?

Jeg kan også i perioder miste pusten helt af alle de arrangementer. Jeg har tre børn og er dagplejer så jeg deltager også i et utal af arrangmenter. Både med mine egne børn og det jeg skal deltage i pga mit job.

Jeg hader det. Jeg har stor respekt for børnefødselsdage og at børnene skal udvikle et godt socialt miljø i klassen. Men jeg som forælder behøver vel ikke være bedste-venner med de andre forældre.

fødselsdagene her er på et middelniveau. Det vildeste (dyreste) min datter har været inviteret til har været en tur i legeland.

Vi selv har holdt en halloween fødselsdag hvor børnne skulle være udklædte.

Er helt og aldeles enig med dig... Vi har oplevet at blive ringt op af en forældre og klasselærer, som har spurgt til hvorfor vi har meldt fra... .. Jeg skal f...... ikke stå skoleret fordi vi melder fra.

Vi er tilflyttere og i alle invitationer står der aldrig en adresse og heller ej hvem personen er forældre til... Så vi aner aldrig hvem og hvor vi skal hen... .

Og vi har ligeså mange skole/hjem samtaler og andre arangementer som dig... Incl vi har en meget travl hverdag med arbejde og ungernes plus vores egne interesser.

Vi deltager i det vi kan og har lyst til og hvis vi føler for noget andet eller bare ligge på sofaen istedet, så gør vi det. Nægter at lige undder for det pres BASTA!!!

jeg ved at mine forældre ofte sagde nej til alle de der angementer og den gang forstod jeg ikke hvorfor de gjorde det, for savnede dem jo, og syntes det var lidt kedeligt ( var ikke en af dem der rigtigt gad de andre, og slet ikke drik hjernen ud festerne)

men idag forstår jeg godt hvorfor de gjorde det, tænk at blive slæbt med til ting man enligt ikke gider. men husker at lærerne skældte dem ud fordi de godt mente at mine forældre kunne være lidt sociale

jydeinden skriver:

jeg ved at mine forældre ofte sagde nej til alle de der angementer og den gang forstod jeg ikke hvorfor de gjorde det, for savnede dem jo, og syntes det var lidt kedeligt ( var ikke en af dem der rigtigt gad de andre, og slet ikke drik hjernen ud festerne)

men idag forstår jeg godt hvorfor de gjorde det, tænk at blive slæbt med til ting man enligt ikke gider. men husker at lærerne skældte dem ud fordi de godt mente at mine forældre kunne være lidt sociale

NETOP! Kan nemlig og så huske at mine forældre ikke var med til samtlige arrangementer i min klasse, og jeg følte mig nogle gange snydt pga det, og forstod det ikke altid.......

Men det gør jeg virkelig i dag! Men egenlig kan det jo psykologisk set, også være grunden til, at jeg simpelhen ikke mener at det kan være rimeligt, at alle klassens forældre altid skal snakke og være bedste venner.....arven fra min egen barndom.

Jeg for søger at tale med mine børn om det, men den yngste af de skolesøgende er kun 6 år, og forstår ikke hvorfor vi ikke bare kan være 2 steder på en gang, og jeg synes virkelig ikke det er noget som lærene skal pådutte vores børn. Det må jo helt og holdent være forældrene der bestemmer antallet af arrangementer man orker at deltage i. Synes bare ofte der virker til at de tror man er en dårligere mor/far fordi man ikke er med til alt det tam tam....

Tin skriver:

NETOP! Kan nemlig og så huske at mine forældre ikke var med til samtlige arrangementer i min klasse, og jeg følte mig nogle gange snydt pga det, og forstod det ikke altid.......

Men det gør jeg virkelig i dag! Men egenlig kan det jo psykologisk set, også være grunden til, at jeg simpelhen ikke mener at det kan være rimeligt, at alle klassens forældre altid skal snakke og være bedste venner.....arven fra min egen barndom.

 

Jeg for søger at tale med mine børn om det, men den yngste af de skolesøgende er kun 6 år, og forstår ikke hvorfor vi ikke bare kan være 2 steder på en gang, og jeg synes virkelig ikke det er noget som lærene skal pådutte vores børn. Det må jo helt og holdent være forældrene der bestemmer antallet af arrangementer man orker at deltage i. Synes bare ofte der virker til at de tror man er en dårligere mor/far fordi man ikke er med til alt det tam tam....

måske man skulle tage det fra den lidt sjove vinkel der, når barnet spørg hvorfor mor eller far ikke kan være to steder på en gang " jamen mor eller far har bare ikke lange arme nok, de kan kun nå lige hen til det her sted, og derefter mangler der meter i at nå derhen hvor du gerne vil"

den går selvfølgelig kun i en vis alder, men derefter burde de også være gamle nok til at forstå at mor og far måske ikke gider alt som andre synes er hylende morsomt.

Nu har jeg ikke selv børn endnu (en på vej), men tænker om ikke der f.eks. er nogle bedsteforældre eller andre som engang imellem kunne tage med? Min kæreste og jeg deltager somme tider i arrangementer i hans nieces børnehave, når mor og far ikke har tid

Ved selvfølgelig ikke om det er en mulighed hos jer, bare et forslag. Det var i vert fald en mulighed for at blive aflastet lidt, det må dælme hobe sig op med arrangementer med alle de unger

Kageelsker skriver:

Nu har jeg ikke selv børn endnu (en på vej), men tænker om ikke der f.eks. er nogle bedsteforældre eller andre som engang imellem kunne tage med? Min kæreste og jeg deltager somme tider i arrangementer i hans nieces børnehave, når mor og far ikke har tid

Ved selvfølgelig ikke om det er en mulighed hos jer, bare et forslag. Det var i vert fald en mulighed for at blive aflastet lidt, det må dælme hobe sig op med arrangementer med alle de unger

Vi har 1 farmor og 1 stk bedste indenfor rækkevidde. Farmor arbejder om aftenen, og det er jo tit der alle de her ting ligger, derudover har hun 14 andre børnebørn i samme alle aldre som mine, så jeg bryder mig ikke om at trække mere på hende end højst nødvendigt.

Bedste arbejder godt nok om dagen, men hun har egenlig nok i hendes eget liv og gøremål. Ikke at hun ikke vil børnene, for det vil hun rigtig gerne, men hun er alene og har somregel dagen fyldt med så meget......

Derudover bor min mands 2 søskende ret langt væk, og de har selv store børneflokke. Jeg har desværre ingen søskende mere.

Både farmor og bedste deltog fornyeligt i bedsteforældre dag i sfo´en, hvilket var til stor glæde og fornøjelse for alle.

Jeg må nok bare indse, at vi med fem børn bare må takke nej flere gange end andre uden dårlig samvittighed, for selvfølgelig nager samvittigheden overfor børnene jo også....