ingen mens - negativ test - ingen symptomer

Giraffen skriver:

iih altså al den snak om teste og jeg er lige ved at tro jeg blir nødt til at teste imorgen tidlig - men hver anden dag er måske for tit ?

hmmm det er altså både godt og skidt og sådan holde sig opdateret herinde hele tiden

Det siges jo at graviditets hormonet stiger hver anden dag, så i princippet skal man vel tage en hver anden dag.

Men jeg venter til torsdag/fredag Tror ikke man får noget ud af at gøre det i morgen, men ved det ikke.

Men sidder lige og er små irriteret. Er så træt af at folk (som er gravide) siger, at grunden til udebleven mens, er fordi man tænker så meget på det.

Er så træt af den latterlige bemærkning

Denne måned er den hvor vi har spekuleret aller mindst på det, og de måned hvor mens er udeblevet længst. Så det hænger jo ikke sammen.

Er ikke engang så desperat at vi bruger ÆL test. måler temperaturer eller noget. Så er simpelthen så træt af at høre på det.

Ja undskyld, men sad lige og blev små irriteret over en kommentar her inde.

metski83 skriver:

Det siges jo at graviditets hormonet stiger hver anden dag, så i princippet skal man vel tage en hver anden dag.

Men jeg venter til torsdag/fredag Tror ikke man får noget ud af at gøre det i morgen, men ved det ikke.

Men sidder lige og er små irriteret. Er så træt af at folk (som er gravide) siger, at grunden til udebleven mens, er fordi man tænker så meget på det.

Er så træt af den latterlige bemærkning

Denne måned er den hvor vi har spekuleret aller mindst på det, og de måned hvor mens er udeblevet længst. Så det hænger jo ikke sammen.

Er ikke engang så desperat at vi bruger ÆL test. måler temperaturer eller noget. Så er simpelthen så træt af at høre på det.

Ja undskyld, men sad lige og blev små irriteret over en kommentar her inde.

Altså jeg synes egentlig først det var ved den udeblevne menstruation at jeg blev frustreret.

For vi er egentlig startet et par måneder før vi havde planlagt for jeg vil gerne nå at blive færdig med min bachelor til næste sommer, så det kommer lidt pludseligt hvis det bliver nu - men den her venten på menstruation er rigtig træls også fordi der sker så mange ting nu her som man ikke helt ved om man kan sige ja eller nej til (som fx festivaler)

Så jeg kan virkelig godt følge dig! 

På den anden side forstår min søde kæreste ikke helt hvor frustreret det er at blive mindet om at man ikke ved hvor man står hver eneste gang man tisser 

Anyways hvis min mens bare var kommet som den skulle i weekenden så havde jeg ikke været så frustreret som jeg er lige nu - og tænker lidt det er sådan du også har det

Giraffen skriver:

Altså jeg synes egentlig først det var ved den udeblevne menstruation at jeg blev frustreret.

For vi er egentlig startet et par måneder før vi havde planlagt for jeg vil gerne nå at blive færdig med min bachelor til næste sommer, så det kommer lidt pludseligt hvis det bliver nu - men den her venten på menstruation er rigtig træls også fordi der sker så mange ting nu her som man ikke helt ved om man kan sige ja eller nej til (som fx festivaler)

Så jeg kan virkelig godt følge dig! 

På den anden side forstår min søde kæreste ikke helt hvor frustreret det er at blive mindet om at man ikke ved hvor man står hver eneste gang man tisser 

Anyways hvis min mens bare var kommet som den skulle i weekenden så havde jeg ikke været så frustreret som jeg er lige nu - og tænker lidt det er sådan du også har det

Ja præcis, det er kun fordi mens ikke kommer man bliver frustreret, ikke de andre gange. Det har det bare været ærgeligt.

Det er først når det ikke kommer, for så ved man der er en mulighed for graviditet, hvilket man jo ønsker. Og så gider jeg simpelthen ikke høre på det med at man tænker for meget over det, for præcis som du siger, så er det først når mens udebliver at ma sådan rigtig tænker på det.

Min kæreste tænker heller ikke så meget på det.

metski83 skriver:

Ja præcis, det er kun fordi mens ikke kommer man bliver frustreret, ikke de andre gange. Det har det bare været ærgeligt.

Det er først når det ikke kommer, for så ved man der er en mulighed for graviditet, hvilket man jo ønsker. Og så gider jeg simpelthen ikke høre på det med at man tænker for meget over det, for præcis som du siger, så er det først når mens udebliver at ma sådan rigtig tænker på det.

Min kæreste tænker heller ikke så meget på det.

 

det er sjovt hvor stor forskel det gør på ens tanker når man først står i det - og han stadig ikke gør

Har forklaret ham at det nok er fordi jeg kommer til at stå i situationen fra dag 1 af hvor han først reelt set kommer til at stå i det 9 måneder frem og det gav egentlig meget god mening for ham men han tror ikke på den er der denne her gang og han syns heller ikke jeg skal teste før tidligst på fredag

Giraffen skriver:

det er sjovt hvor stor forskel det gør på ens tanker når man først står i det - og han stadig ikke gør

Har forklaret ham at det nok er fordi jeg kommer til at stå i situationen fra dag 1 af hvor han først reelt set kommer til at stå i det 9 måneder frem og det gav egentlig meget god mening for ham men han tror ikke på den er der denne her gang og han syns heller ikke jeg skal teste før tidligst på fredag

Nej tror først at de kære mænd kan sætte sig ind i det, når man rent faktisk er gravid. Så skal de lige vænne sig til tanken om at skulle være far.

metski83 skriver:

Nej tror først at de kære mænd kan sætte sig ind i det, når man rent faktisk er gravid. Så skal de lige vænne sig til tanken om at skulle være far.

En dejlig tanke alligevel - ens kæreste som far, så kan man næsten ikke elske ham højere

Giraffen skriver:

En dejlig tanke alligevel - ens kæreste som far, så kan man næsten ikke elske ham højere

Nej det er stort, ens kæreste som far.

Tanken om han holder ens barn, snakker til den. Leger med den når den bliver ældre osv.

Og tanken om at han er så stolt, fordi det er hans søn el. datter.

Har også snakket med min om, at man nok først kan forholde sig til det når jeg bliver gravid, og endnu mere når barnet kommer.

metski83 skriver:

Nej det er stort, ens kæreste som far.

Tanken om han holder ens barn, snakker til den. Leger med den når den bliver ældre osv.

Og tanken om at han er så stolt, fordi det er hans søn el. datter.

Har også snakket med min om, at man nok først kan forholde sig til det når jeg bliver gravid, og endnu mere når barnet kommer.

jaa tror jeg er meget rigtigt - jeg tror de skal se resultater før de rigtig forstår 

Noget helt andet - jeg ku se du også har fundet et navn (så flot!) som din kæreste ikke er vild med.

Det er sådan at hvis vi får en pige, så skal hun opkaldes efter min fantastiske farmor (og hedde Nina) - hvis det bliver en dreng vil han gerne ha en Lukas (som er rigtig sødt, men synes bare det er synd hvis han så bliver Lukas#6 hele vejen igennem hans barndom)

Så jeg har forelsket mig fuldstandig færdig i Louis (som Louis Armstrong - altså med stumt s) - og han er SLET ikke med på den... hehe de forstår sig ikke på navne de mænd

Giraffen skriver:

jaa tror jeg er meget rigtigt - jeg tror de skal se resultater før de rigtig forstår 

Noget helt andet - jeg ku se du også har fundet et navn (så flot!) som din kæreste ikke er vild med.

Det er sådan at hvis vi får en pige, så skal hun opkaldes efter min fantastiske farmor (og hedde Nina) - hvis det bliver en dreng vil han gerne ha en Lukas (som er rigtig sødt, men synes bare det er synd hvis han så bliver Lukas#6 hele vejen igennem hans barndom)

Så jeg har forelsket mig fuldstandig færdig i Louis (som Louis Armstrong - altså med stumt s) - og han er SLET ikke med på den... hehe de forstår sig ikke på navne de mænd

Ja er spændt på havd vi bliver enige om af navne. Han skal selvfølgelig også kunne lide det.

Vi har egentlig ikke snakket så meget om navne, men det kommer vi forhåbenlig snart til

Sagde til ham igår da vi gik i seng, om han havde tænkt på at der faktisk var en mulighed for at han skulle være far nu.

Det havde han.

Giraffen skriver:

eej er ked af at høre med SA - kan slet ikke begynde at sætte mig ind i hvor hårdt det må være

kan godt forstå du er frustreret over ikke at ha fået mens endnu - har desværre ingen erfaring på det punkt, har du prøvet at snakke med lægen eller en anden med faglig indsigt?

så er i også stadig i projektfasen kan jeg næsten forstå, hvor længe har I været i gang?

Og velkommen til forresten kan se du er ny

Nej det var faktisk os rimelig hårdt må jeg ærligt sige. Det var en hård omgang og samtidig også hårdt for vores forhold. Men vi er sammen endnu og det hjalp at snakke om det.

Nåh ok. Jo har snakket med lægen og de siger at det jo kan variere og alt fra 1 mdr. til 6 mdr. men synes bare jeg har mange af de symptomer fra sidst undtagen nogle få. Men jo vi er stadig i projektfasen – men håber da snart der kommer to streger på den lille testpind.

Mht. hvor lang tid vi har prøvet, smed jeg mine p-piller i december sidste år, fik så to regelmæssige menstruationer efterfølgende og så var der den første positive test den 17/4 2011. Jeg aborterede så desværre den 6/5 og weekenden over. Men håber os snart for jer at i tester positiv.

Og tak for velkomsten, jeg er nogenlunde ny herinde.