Jeg tror jeg har ADHD :-/

Jeg er kommet dertil hvor både jeg og kæresten mener jeg har den lidelse. Jeg får ofte de vildeste raserianfald, jeg er stille og genert og har virkelig svært ved at være social med andre mennesker. Jeg har få, men gode veninder, og har svært ved at få nye. Jeg kan efterhånden ikke overskue noget som helst herhjemme, og er så bange for at jeg kommer til at gøre mine børn fortræd en dag - går hjemme på barsel pt . Kan mærke på mig selv, at jeg bliver vildt gal og arrig på min den mindste hvis jeg fx ikke lige kan få ham til at sove. Jeg bliver jo så ked af det bagefter, for forstår ikke hvordan jeg kan have de her tanker, og opføre mig sådan. Jeg kaster tit med ting og ud af det blå, får jeg et raserianfald og bliver nødt til at forlade situationen jeg står i. Lyde er jeg også meget opmærksomme på og bliver hurtigt irriteret over det mindste.

Min storebror har ADHD og fik først sin bekræftet da han var 25 år! Inden da havde han stjålet biler, og lavet div narrestreger og endda siddet i fængsel x2. Han var helt udbrændt til sidst og bad selv om at blive indlagt på psyk og der fandt de så endelig ud af at han havde ADHD og har haft det siden han var lille!

Jeg er enormt bange for jeg har det, men er faktisk ret sikker på det, for jeg har alle symptomer på det - desværre!  

Åh ved slet ikke hvordan jeg skal klare det her - ved ikke hvad jeg skal sige til lægen for at få det tjekket?? Jeg tuder og raser ud stort hver dag og får intet lavet herhjemme - her er ikke styr på noget som helst. Igår var det så grælt at jeg sagde til kæresten at jeg ville indlægges, for kan ikke klare det mere - jeg kan ikke klare at være den stærke herhjemme og skulle ordne det hele. Jeg har tit lyst til bare at stikke af fra det hele - ja endda mine egne børn  jeg er slet ikke rar at være sammen med når jeg har det sådan her..

Anonym skriver:

Jeg er kommet dertil hvor både jeg og kæresten mener jeg har den lidelse. Jeg får ofte de vildeste raserianfald, jeg er stille og genert og har virkelig svært ved at være social med andre mennesker. Jeg har få, men gode veninder, og har svært ved at få nye. Jeg kan efterhånden ikke overskue noget som helst herhjemme, og er så bange for at jeg kommer til at gøre mine børn fortræd en dag - går hjemme på barsel pt . Kan mærke på mig selv, at jeg bliver vildt gal og arrig på min den mindste hvis jeg fx ikke lige kan få ham til at sove. Jeg bliver jo så ked af det bagefter, for forstår ikke hvordan jeg kan have de her tanker, og opføre mig sådan. Jeg kaster tit med ting og ud af det blå, får jeg et raserianfald og bliver nødt til at forlade situationen jeg står i. Lyde er jeg også meget opmærksomme på og bliver hurtigt irriteret over det mindste.

Min storebror har ADHD og fik først sin bekræftet da han var 25 år! Inden da havde han stjålet biler, og lavet div narrestreger og endda siddet i fængsel x2. Han var helt udbrændt til sidst og bad selv om at blive indlagt på psyk og der fandt de så endelig ud af at han havde ADHD og har haft det siden han var lille!

Jeg er enormt bange for jeg har det, men er faktisk ret sikker på det, for jeg har alle symptomer på det - desværre!  

Åh ved slet ikke hvordan jeg skal klare det her - ved ikke hvad jeg skal sige til lægen for at få det tjekket?? Jeg tuder og raser ud stort hver dag og får intet lavet herhjemme - her er ikke styr på noget som helst. Igår var det så grælt at jeg sagde til kæresten at jeg ville indlægges, for kan ikke klare det mere - jeg kan ikke klare at være den stærke herhjemme og skulle ordne det hele. Jeg har tit lyst til bare at stikke af fra det hele - ja endda mine egne børn  jeg er slet ikke rar at være sammen med når jeg har det sådan her..

Hej..
Jeg har det selv, og har stor viden om det.
Hvis du vil vide mere, og har brug for at snakke. Så send mig en privatbesked

Anonym skriver:

Jeg er kommet dertil hvor både jeg og kæresten mener jeg har den lidelse. Jeg får ofte de vildeste raserianfald, jeg er stille og genert og har virkelig svært ved at være social med andre mennesker. Jeg har få, men gode veninder, og har svært ved at få nye. Jeg kan efterhånden ikke overskue noget som helst herhjemme, og er så bange for at jeg kommer til at gøre mine børn fortræd en dag - går hjemme på barsel pt . Kan mærke på mig selv, at jeg bliver vildt gal og arrig på min den mindste hvis jeg fx ikke lige kan få ham til at sove. Jeg bliver jo så ked af det bagefter, for forstår ikke hvordan jeg kan have de her tanker, og opføre mig sådan. Jeg kaster tit med ting og ud af det blå, får jeg et raserianfald og bliver nødt til at forlade situationen jeg står i. Lyde er jeg også meget opmærksomme på og bliver hurtigt irriteret over det mindste.

Min storebror har ADHD og fik først sin bekræftet da han var 25 år! Inden da havde han stjålet biler, og lavet div narrestreger og endda siddet i fængsel x2. Han var helt udbrændt til sidst og bad selv om at blive indlagt på psyk og der fandt de så endelig ud af at han havde ADHD og har haft det siden han var lille!

Jeg er enormt bange for jeg har det, men er faktisk ret sikker på det, for jeg har alle symptomer på det - desværre!  

Åh ved slet ikke hvordan jeg skal klare det her - ved ikke hvad jeg skal sige til lægen for at få det tjekket?? Jeg tuder og raser ud stort hver dag og får intet lavet herhjemme - her er ikke styr på noget som helst. Igår var det så grælt at jeg sagde til kæresten at jeg ville indlægges, for kan ikke klare det mere - jeg kan ikke klare at være den stærke herhjemme og skulle ordne det hele. Jeg har tit lyst til bare at stikke af fra det hele - ja endda mine egne børn  jeg er slet ikke rar at være sammen med når jeg har det sådan her..

Jeg har ADHD, og ja, der er mange forskellige grene af ADHD, men jeg synes nu at det du beskriver med den sociale adfærd og raseri, ligeså godt kunne være "Borderline".... Synes du skulle snakke med din læge om det, og evt få en henvisning til en psykiater.. Hvis hun henviser dig til psykolog har du ikke ADHD

Skynd dig til lægen...diagnose eller ej, så er du jo som du altid har været, intet vil ændre det..men du vil kunne få den støtte, hjælp og vejledning og måske medicin som du og ikke mindst dine børn har brug for.

Ring nu, fortæl det du fortæller her og få en afklaring..

Knus til dig..

Har du selv tænkt om det er en fødselsdepression du kan have??

Jeg kender godt de følelser du sidder med. Man tænker "Hvorfor lige mig?!". Den første periode er meget svær, og du skal acceptere hele din sygdom. Men jeg lover dig, det bliver bedre.

Efterhånden som du tager det første spring, og kommer til læge, måske får en dianogse, og får medicin. Ja, så begynder du at får hjælp, og lige pludselig kan du mærke en bedring dag for dag..

Det har taget mig 4 år, at nå her til hvor jeg er i dag. Men det har været det hele værd..

Vil anbefale dig at læse nogle bøger om ADHD, eller skriv 3 positive ting ned ved din dag..

Fokuser på det positive, og få det bedste ud af det!

Mange knus til dig

Anonym skriver:

Jeg er kommet dertil hvor både jeg og kæresten mener jeg har den lidelse. Jeg får ofte de vildeste raserianfald, jeg er stille og genert og har virkelig svært ved at være social med andre mennesker. Jeg har få, men gode veninder, og har svært ved at få nye. Jeg kan efterhånden ikke overskue noget som helst herhjemme, og er så bange for at jeg kommer til at gøre mine børn fortræd en dag - går hjemme på barsel pt . Kan mærke på mig selv, at jeg bliver vildt gal og arrig på min den mindste hvis jeg fx ikke lige kan få ham til at sove. Jeg bliver jo så ked af det bagefter, for forstår ikke hvordan jeg kan have de her tanker, og opføre mig sådan. Jeg kaster tit med ting og ud af det blå, får jeg et raserianfald og bliver nødt til at forlade situationen jeg står i. Lyde er jeg også meget opmærksomme på og bliver hurtigt irriteret over det mindste.

Min storebror har ADHD og fik først sin bekræftet da han var 25 år! Inden da havde han stjålet biler, og lavet div narrestreger og endda siddet i fængsel x2. Han var helt udbrændt til sidst og bad selv om at blive indlagt på psyk og der fandt de så endelig ud af at han havde ADHD og har haft det siden han var lille!

Jeg er enormt bange for jeg har det, men er faktisk ret sikker på det, for jeg har alle symptomer på det - desværre!  

Åh ved slet ikke hvordan jeg skal klare det her - ved ikke hvad jeg skal sige til lægen for at få det tjekket?? Jeg tuder og raser ud stort hver dag og får intet lavet herhjemme - her er ikke styr på noget som helst. Igår var det så grælt at jeg sagde til kæresten at jeg ville indlægges, for kan ikke klare det mere - jeg kan ikke klare at være den stærke herhjemme og skulle ordne det hele. Jeg har tit lyst til bare at stikke af fra det hele - ja endda mine egne børn  jeg er slet ikke rar at være sammen med når jeg har det sådan her..

Jeg kender ikke så meget til ADHD, men jeg kender en del til borderline, og ja, jeg synes også det er lyder mere som borderline  Men få fat i din læge, og få en god lang snak med ham/hende, eller din sagsbehandler, hvis du har sådan en..

Min læge er først til at få fat i på tirdag .. Det er ikke hver dag jeg har det sådan her. Nogen dage er jeg i fantastisk humør, hvor jeg andre dage og lige pludselig bliver overfaldet af mørke og kedelige tanker. Jeg har også enormt dårligt selvværd og går hele tiden og sammenligner mig med alle andre. Jeg er slet ikke tålmodig anlagt, og afbryder desværre tit og ofte folk når de snakker og afslutter deres sætninger

Må snakke med lægen og håber på i hvert fald at få noget antidepressiv .

Min familie har desværre en del dårlige sygdomme på de områder - det tæller ADHD, autist, depressioner, forfølgelsesvanvid m.m.

 

Da jeg var lille var jeg MEGET genert og sagde INTET når jeg var i skole. Jeg gik til psykolog, men de mente bare at jeg var MEGET genert og nok ville vokse fra! Hele min skolegang har jeg været plaget af min generthed - jeg gjorde ALT for ikke at komme op til tavlen og rakte ALDRIG fingeren i vejret, for ville ikke være midtpunkt. Engang hvor jeg skulle fremlægge i historie, fik jeg det så skidt at jeg begyndte at ryste over det hele og sveden drev af mig - jeg var DRIVVÅD i tøjet, og måtte forlade rummet