Er rigtig meget i tvivl!

Åh jeg er virkelig i tvivl om jeg skal blive i mit nuværende forhold! Jeg er 31 år og har været sammen med min kæreste i 4 år. Vi har endnu ingen børn sammen, men min kæreste har 2 fra tidligere forhold. Vi har prøvet at blive gravide i et år nu, men desværre uden held. Min læge vil derfor henvise os til til fertilitetsbehandling. Inden man dog kan komme igang med det skal man dog igennem nogle forskellige prøver. Jeg har derfor fået taget en del blodprøver, klamydia test, vandskanning osv. Og venter nu bare på svar. Min kæreste skal også ha taget nogle blodprøver samt aflevere 1-2 sædprøver. Det er nu 2 mdr siden jeg var til lægen og fik at vide at vi skulle til alt det her. Men min kæreste har endnu ikke kontaktet lægen mhp at få foretaget de nødvendige prøver! Det gør mig ærlig talt rigtig ked af det. Vi ved jo godt at det er mig der er problemet, da jeg ikke har ægløsning og min kæreste har jo 2 børn, så han burde jo ikke ha problemer. Men man skal igennem de prøver for at komme videre. Han har flere gange sagt "kan vi ikke bare sige at jeg har fået foretaget de prøver?", hvor jeg så prøver at forklare ham, at vi jo skal ha kopier af det hele, som skal afleveres på fertilitetsklinikken. Selvom vi sammen er blevet enige om at skulle ha en lille, føler jeg, at jeg er helt alene med det.

Der er også et andet problem i vores forhold og det er, at min kæreste er ret jaloux anlagt. Det har bl.a gjort at jeg har ofret mig en del i vores forhold, for ikke at gøre ham sur/ trist (byture, drenge venner osv), selvom jeg ikke føler at jeg har gjort noget for at han skulle tvivle på mig. jalousien betyder bl.a også at han er meget bekymret for om jeg evt skal insemineres i forbindelse med barnløshedsbehandling (i første omgang skal jeg hjælpes til at få ægløsning), og han blev også meget mærkelig da han læste at jeg også skulle scannes gennem skeden!!!

Om det er hans jalousi eller hans manglende lyst til at få et barn (eller en go blanding) ved jeg ikke. Han snakker altid udenom når jeg prøver at spørge ham om det, eller også ender vi med at diskutere noget helt tredje.

Hva ville I gøre? Skal jeg gi ham en deadline? Hvis du ikke har været til lægen inden en vis dato så.....! Eller skal jeg se i øjnene at han bare ikke rigtig ønsker dette lige så meget som mig, og gå fra ham? Jeg er jo som sagt 31 og har jo ikke lige så meget tid foran mig.

I det store hele synes jeg vi har det godt. Men det her fylder bare rigtig meget i mit hoved og mit liv og for mig er det en kæmpe drøm at blive mor og ikke noget jeg har tænkt mig at gi op på. Jeg synes også at jeg har givet mig rigtig meget i forhold til ham, hans jalousi, hans børn osv. Han ved hvor meget det betyder for mig og det gør mig ekstra ked af at han ikke gør mere for mig i denne situation.

Det skal også lige siges at jeg altid har ønsket mig mange børn. Min kæreste vil kun ha en mere, hvilket jeg også synes er lidt svært, men hvis han så virkelig var på med det ene barn, så ville det nok også betyde noget mere. Men når han viser så lidt interesse nu, så irriterer det med et barn mig også bare rigtig meget.

Anonym skriver:

Åh jeg er virkelig i tvivl om jeg skal blive i mit nuværende forhold! Jeg er 31 år og har været sammen med min kæreste i 4 år. Vi har endnu ingen børn sammen, men min kæreste har 2 fra tidligere forhold. Vi har prøvet at blive gravide i et år nu, men desværre uden held. Min læge vil derfor henvise os til til fertilitetsbehandling. Inden man dog kan komme igang med det skal man dog igennem nogle forskellige prøver. Jeg har derfor fået taget en del blodprøver, klamydia test, vandskanning osv. Og venter nu bare på svar. Min kæreste skal også ha taget nogle blodprøver samt aflevere 1-2 sædprøver. Det er nu 2 mdr siden jeg var til lægen og fik at vide at vi skulle til alt det her. Men min kæreste har endnu ikke kontaktet lægen mhp at få foretaget de nødvendige prøver! Det gør mig ærlig talt rigtig ked af det. Vi ved jo godt at det er mig der er problemet, da jeg ikke har ægløsning og min kæreste har jo 2 børn, så han burde jo ikke ha problemer. Men man skal igennem de prøver for at komme videre. Han har flere gange sagt "kan vi ikke bare sige at jeg har fået foretaget de prøver?", hvor jeg så prøver at forklare ham, at vi jo skal ha kopier af det hele, som skal afleveres på fertilitetsklinikken. Selvom vi sammen er blevet enige om at skulle ha en lille, føler jeg, at jeg er helt alene med det.

Der er også et andet problem i vores forhold og det er, at min kæreste er ret jaloux anlagt. Det har bl.a gjort at jeg har ofret mig en del i vores forhold, for ikke at gøre ham sur/ trist (byture, drenge venner osv), selvom jeg ikke føler at jeg har gjort noget for at han skulle tvivle på mig. jalousien betyder bl.a også at han er meget bekymret for om jeg evt skal insemineres i forbindelse med barnløshedsbehandling (i første omgang skal jeg hjælpes til at få ægløsning), og han blev også meget mærkelig da han læste at jeg også skulle scannes gennem skeden!!!

Om det er hans jalousi eller hans manglende lyst til at få et barn (eller en go blanding) ved jeg ikke. Han snakker altid udenom når jeg prøver at spørge ham om det, eller også ender vi med at diskutere noget helt tredje.

Hva ville I gøre? Skal jeg gi ham en deadline? Hvis du ikke har været til lægen inden en vis dato så.....! Eller skal jeg se i øjnene at han bare ikke rigtig ønsker dette lige så meget som mig, og gå fra ham? Jeg er jo som sagt 31 og har jo ikke lige så meget tid foran mig.

I det store hele synes jeg vi har det godt. Men det her fylder bare rigtig meget i mit hoved og mit liv og for mig er det en kæmpe drøm at blive mor og ikke noget jeg har tænkt mig at gi op på. Jeg synes også at jeg har givet mig rigtig meget i forhold til ham, hans jalousi, hans børn osv. Han ved hvor meget det betyder for mig og det gør mig ekstra ked af at han ikke gør mere for mig i denne situation.

 Puha, det lyder som en svær og hård situation..

altså til at starte med, så kunne det godt være at du en sidste gang skulle prøve at hive fat i ham, og spørge om han ønsker det her'? og hvis han stadig ikke har været til de undersøgelser indenfor, en måned eller 2?! så syntes jeg måske det lader til at han ikke rigtig gider?

Men ved ikke rigtig om jeg er den rette at spørge, har aldrig selv stået i lign situation.. håber du finder ud af hvad der er bedst for dig/jer

kæmpe  til dig!

Sinore skriver:

 Puha, det lyder som en svær og hård situation..

altså til at starte med, så kunne det godt være at du en sidste gang skulle prøve at hive fat i ham, og spørge om han ønsker det her'? og hvis han stadig ikke har været til de undersøgelser indenfor, en måned eller 2?! så syntes jeg måske det lader til at han ikke rigtig gider?

Men ved ikke rigtig om jeg er den rette at spørge, har aldrig selv stået i lign situation.. håber du finder ud af hvad der er bedst for dig/jer

kæmpe  til dig!

Tak for dit svar. Er selv meget i vildrede, så alle råd/ svar kan bruges

Ej hvor jeg synes det er synd for dig  Jeg tror ikke der er nogen tvivl om at han selvfølgelig ville elske Jeres barn uendeligt højt, men det lyder ikke helt som om det er noget han springer ud af sengen for at få ordnet. 

Hans jalousi lyder MEGET slem og det synes jeg slet ikke du skal leve med - du kan ikke gå og begrænse dig i hvad du MÅ og ikke kan gøre - DU LEVER KUN 1 GANG, husk det..... 

Håber du finder frem til en løsning, men tror desværre slet ikke det hjælper at tale med ham, det er prof hjælp der skal til dér )

Anonym skriver:

Åh jeg er virkelig i tvivl om jeg skal blive i mit nuværende forhold! Jeg er 31 år og har været sammen med min kæreste i 4 år. Vi har endnu ingen børn sammen, men min kæreste har 2 fra tidligere forhold. Vi har prøvet at blive gravide i et år nu, men desværre uden held. Min læge vil derfor henvise os til til fertilitetsbehandling. Inden man dog kan komme igang med det skal man dog igennem nogle forskellige prøver. Jeg har derfor fået taget en del blodprøver, klamydia test, vandskanning osv. Og venter nu bare på svar. Min kæreste skal også ha taget nogle blodprøver samt aflevere 1-2 sædprøver. Det er nu 2 mdr siden jeg var til lægen og fik at vide at vi skulle til alt det her. Men min kæreste har endnu ikke kontaktet lægen mhp at få foretaget de nødvendige prøver! Det gør mig ærlig talt rigtig ked af det. Vi ved jo godt at det er mig der er problemet, da jeg ikke har ægløsning og min kæreste har jo 2 børn, så han burde jo ikke ha problemer. Men man skal igennem de prøver for at komme videre. Han har flere gange sagt "kan vi ikke bare sige at jeg har fået foretaget de prøver?", hvor jeg så prøver at forklare ham, at vi jo skal ha kopier af det hele, som skal afleveres på fertilitetsklinikken. Selvom vi sammen er blevet enige om at skulle ha en lille, føler jeg, at jeg er helt alene med det.

Der er også et andet problem i vores forhold og det er, at min kæreste er ret jaloux anlagt. Det har bl.a gjort at jeg har ofret mig en del i vores forhold, for ikke at gøre ham sur/ trist (byture, drenge venner osv), selvom jeg ikke føler at jeg har gjort noget for at han skulle tvivle på mig. jalousien betyder bl.a også at han er meget bekymret for om jeg evt skal insemineres i forbindelse med barnløshedsbehandling (i første omgang skal jeg hjælpes til at få ægløsning), og han blev også meget mærkelig da han læste at jeg også skulle scannes gennem skeden!!!

Om det er hans jalousi eller hans manglende lyst til at få et barn (eller en go blanding) ved jeg ikke. Han snakker altid udenom når jeg prøver at spørge ham om det, eller også ender vi med at diskutere noget helt tredje.

Hva ville I gøre? Skal jeg gi ham en deadline? Hvis du ikke har været til lægen inden en vis dato så.....! Eller skal jeg se i øjnene at han bare ikke rigtig ønsker dette lige så meget som mig, og gå fra ham? Jeg er jo som sagt 31 og har jo ikke lige så meget tid foran mig.

I det store hele synes jeg vi har det godt. Men det her fylder bare rigtig meget i mit hoved og mit liv og for mig er det en kæmpe drøm at blive mor og ikke noget jeg har tænkt mig at gi op på. Jeg synes også at jeg har givet mig rigtig meget i forhold til ham, hans jalousi, hans børn osv. Han ved hvor meget det betyder for mig og det gør mig ekstra ked af at han ikke gør mere for mig i denne situation.

Tænker det samme som det første indlæg i din tråd... plus at du måske skulle læse op hvad du her har skrevet - det er jo formuleret pænt, og forklarer hvordan du har det, og hvilke tanker man får, når han ikke viser initiativ...

Stefanie8 skriver:

Ej hvor jeg synes det er synd for dig  Jeg tror ikke der er nogen tvivl om at han selvfølgelig ville elske Jeres barn uendeligt højt, men det lyder ikke helt som om det er noget han springer ud af sengen for at få ordnet. 

Hans jalousi lyder MEGET slem og det synes jeg slet ikke du skal leve med - du kan ikke gå og begrænse dig i hvad du MÅ og ikke kan gøre - DU LEVER KUN 1 GANG, husk det..... 

Håber du finder frem til en løsning, men tror desværre slet ikke det hjælper at tale med ham, det er prof hjælp der skal til dér )

Ja det har jeg også haft spurgt om det kunne være en idé, at gå til parterapi eller lign (i forhold til jalousien), men det nægter han også

Holbæktrunten skriver:

Tænker det samme som det første indlæg i din tråd... plus at du måske skulle læse op hvad du her har skrevet - det er jo formuleret pænt, og forklarer hvordan du har det, og hvilke tanker man får, når han ikke viser initiativ...

Ja det kunne godt være at jeg skulle læse det op. Det hjalp mig faktisk en del selv, bare at få skrevet mine tanker ned.