Psysisk nede..

( flere gange nu har jeg overvejet at oprette en tråd om dette.. men ikke turde i frygt for at virke dum.. så dette er skrevet flere gange, men altid blevet slettet lige inden jeg trykkede "opret emne" ).

Hey Hey... 


Hvad gør man hvis man føler man er ved at køre fast i et spor som får en til at føle sig psysisk nede og bare lyst til at slippe alt man har i hænderne.. ?

Sagen er den...
Jeg venter nu mit 2 barn med en rigtig dejlig kæreste som jeg elsker SÅ meget.
Men han får mig til at føle mig SÅ udnyttet, Utiltrækkende, Usexet, Svigtet, til side sat.... - Ja jeg kunne blive ved i den dur..

Jeg kææææmper et brag med at holde fast i forholdet med ham, og fortælle ham meget tit at jeg virkelig elsker ham og savner ham.
Savner tiden vi brugte sammen engang hvor arbejde ikke altid var i vejen..
Savner at han viser han virkelig elsker mig..
Savner han SELV kommer hen til mig og kysser/krammer mig..
Savner hans fulde opmærksomhed når vi endelig er alene..
Savner han gider sex med mig, og ikke at det kun er mig der skal lette trykket for ham  ( flere mdr uden sex nu )...


Han ved alle disse ting.. vi har snakket om det flere gange.
Men han ønsker ikke parterapi eller andre "kloge hoveder" til at snakke med os.

Han siger godt nok han elsker mig og gerne vil det her forhold..
Men det er bare ikke nok for mig..

Jeg savner ham SÅ meget.. jeg ved jeg elsker ham og glæder mig så meget til at føde hans/vores barn..

Men jeg kan snart ikke holde til mere.. ..
Jeg tuder mig selv i søvne om aften, da vi aldrig kan gå i seng samtidig.. ( og hvis vi endelig gør, så er det sent da han altid vil se film til sent aften/nat .. ergo én af os er trætte)..
.... Jeg aner bare snart ikke hvad jeg skal gøre mere, så søger nok råd og vejledning til hvad jeg kan gøre for at jeg ikke går psysisk ned med flaget.

Jeg elsker manden.. men ved osse kærlighed kan gøre blind.
Men jeg tør og vil ikke give slip på ham.. ønsker vi er en familie.


... Skriver som ano, da jeg kender flere her inde som ikke kender til min anden personlige side..
For vi er ingen "Happy family" her hjemme, selvom man tror det..

( beklager hvis det er skrevet rodet.. ).

Ved dårlig hvad jeg skal sige, men du kan altid skrive hvis du har brug for en snak 

KamillaT skriver:

Ved dårlig hvad jeg skal sige, men du kan altid skrive hvis du har brug for en snak 

hvor er det sødt af dig.. tak

Anonym skriver:

hvor er det sødt af dig.. tak

Det var så lidt. 

Du skriver jo bare 

det er rigtigt svært når forholdet kører sådan som det gør. kender selv til det og ved det er svært at komme op igen. en ting som hjalp rigtig meget var jeg begyndte at arbejde med mig selv. altså personlig udvikling. samme tid med den personlige udvikling så finde ud af hvordan man fungere som mennesker. mænd reagere på en måde kvinder en anden og hvis man er klar over hvordan den anden par er så bliver alt meget lettere for så ved man hvad man skal gøre for at de hører en og lytter og er der for at opfylde ens behov. skal selvfølgelig også gælde den anden vej. jeg kunne skrive en lang besked om dette, men vil nok ikke hjælpe meget da der gik længe før jeg forstod det selv. men hvis du er intresseret så skriv gerne. elsker at dele ud af mine gode råd. er altid dejligt at kunne hjælpe andre.

så du velkommen til at skrive, og hvis ikke over beskked her inde svarer jeg også gerne bare her på tråden