det skete for mig, en meget grædende færdig beretning

Jeg havde simon hjemme i dag, da jeg stadigvæk venter på at dagplejekontoret har fundet en ny sted han skal være inden han skal i vuggestuen, beslutning blev truffet da vi ikke længere kunne med dagplejemoren, som kom med negative bemærkninger om simon hver eneste dag i en længere periode, hvilket vi og ikke mindst jeg ik kunne hæmme.

I dag fik jeg et anbefattet brev, og da jeg lukket det op, jeg har aldrig grædt så voldsomt før. Jeg har haft bostøtter i mit liv, da jeg lider af borderline og har on og of depressioner, hvor jeg har haft behov for at få det svære ting snakket igennem med fagpersoner. Men da jeg er gravid for 3 gang og fortalte det til mine bostøtter, kom de med nogle dybt sørgende udtaler, og jeg føltet fatisk at de havde dømt mig på forhånd, at jeg var ueget som mor, skønt jeg har 2 dejlige børn i forevejen, som lever et stabil og trygt liv herhjemme. Jeg vælge at afsluttet at bostøtte skulle komme mere, da jeg følte at der ikke længere var tillid og at de havde såret mig så meget. De havde gået langt over grænse

Brevet var for lederen for bostøtte, som mente at vi som familie havde mange problemer og at hun var bekymtet for mine børn. og havde sendt en underterning til børne og familieafdeling

Jeg har aldrig nogensinde grædt så meget som jeg gjort i formiddags og ringet til min mand som ikk forstod ret meget, da jeg var rystet og græd så meget i røret, han havde en skøn og forstående chef, som mente at han måtte tage fri og tage hjem....

Bare fordi du er syg er det jo ikke ensbetydende med at du er dårlig mor... Der er så mange der klare moder-rollen flot selvom de er psykisk syge. Og det lyder for mig som om du er en af dem. Det lyder helt hen i vejret at de først melder dig EFTER du siger du ikke har brug for dem... Hvorfor er du ikke meldt LÆNGE inden hvis de ikke mener du kan varetage dine børns interesser??

Det lyder ikke til de har noget at have det i, og syntes også du skal sige du føler dig dømt på forhånd når de vil i gang med alle mulige undersøgelser... Det er bare ikke fair

STOR

anjaditte skriver:

 

Jeg havde simon hjemme i dag, da jeg stadigvæk venter på at dagplejekontoret har fundet en ny sted han skal være inden han skal i vuggestuen, beslutning blev truffet da vi ikke længere kunne med dagplejemoren, som kom med negative bemærkninger om simon hver eneste dag i en længere periode, hvilket vi og ikke mindst jeg ik kunne hæmme.

I dag fik jeg et anbefattet brev, og da jeg lukket det op, jeg har aldrig grædt så voldsomt før. Jeg har haft bostøtter i mit liv, da jeg lider af borderline og har on og of depressioner, hvor jeg har haft behov for at få det svære ting snakket igennem med fagpersoner. Men da jeg er gravid for 3 gang og fortalte det til mine bostøtter, kom de med nogle dybt sørgende udtaler, og jeg føltet fatisk at de havde dømt mig på forhånd, at jeg var ueget som mor, skønt jeg har 2 dejlige børn i forevejen, som lever et stabil og trygt liv herhjemme. Jeg vælge at afsluttet at bostøtte skulle komme mere, da jeg følte at der ikke længere var tillid og at de havde såret mig så meget. De havde gået langt over grænse

Brevet var for lederen for bostøtte, som mente at vi som familie havde mange problemer og at hun var bekymtet for mine børn. og havde sendt en underterning til børne og familieafdeling

Jeg har aldrig nogensinde grædt så meget som jeg gjort i formiddags og ringet til min mand som ikk forstod ret meget, da jeg var rystet og græd så meget i røret, han havde en skøn og forstående chef, som mente at han måtte tage fri og tage hjem....

 

 

.....

Åh, det må være forfærdeligt at modtage sådan et brev, men du har (aff hva jeg forstår) klaret 2 børn, som du selv skriver er trygge og velfungernede, så mon ikke det nok ska gå alt sammen, du ska hvert fald li ha et klem fra os...

Kan godt forstå du bliver ked...men på den anden side tænker jeg også lidt hvad du havde tænkt der ville komme ud af bare at droppe den støtte du har haft og som der helt sikkert er en mening med du har fået tildelt...altid let at være bagklog, men det værste man kan gøre er bare at lukke ned og af, du må gå ind i det og samarbejde, ellers sker der bare sådan noget her.

Ring og snak med dem og fortæl det du fortæller os....de vil jo bare støtte jer som familie..

knus og held og lykke..

Du skal huske at når de laver en underretning så er det fordi de ikke har andre redskaber til at gøre kommunen opmærksom på deres bekymring. En underretning er ikke ensbetydende med at de vil tage dine børn fra dig!!!! Det betyder blot at de mener at i skal have noget støtte og det vil de sørge for at i får. Når mange mennesker hører ordet "underretning" tror de ofte at så kommer kommunen og tager børnene. Det er næsten aldrig tilfældet og pædagoger, lærer, politi og alm borgere har ikke andre muligheder end underretning når man skal få kommunen til at yde støtte.

Jeg håber at i kan få et godt samarbejde med sagsbehandleren om det videre forløb. Og håber at de kan berolige dig, så du ikke skal være bange for hvad der sker i fremtiden.

Der er ikke grund til bekymninger! jeg har bare valgt at sige at jeg ikke skal have bostøtter længere, og at de så sender sådan et brev til en ja, hvordan tror du så jeg regeagere?

De laver en underretning fordi de skal lave en underretning iflg. loven.

Hvis du har behov for en bostøtte, men er gået uklar med den du har, så skal du have en anden istedet.

Måske skal du skrive til dem at du gerne vil have en anden.