Aaargh, svigerforældrene!! Hvordan takler jeg dem?

Jeg er så træt af mine svigerforældre. Ja, så træt af dem at når vi er på ferie hos dem eller de hos os, er kæresten og jeg hver gang ved at gå fra hinanden så meget vi skændes!!

Jeg bliver bare nødt til at acceptere at de driver mig til vanvid, men hvordan gør jeg lige det?! De spørger ind til alt og er vildt påtrængende. De ønsker alt det bedste, men det bliver bare for meget, speciellt når de blander sig i ALT.

De hilser ikke på os, kun på vores datter, spørger HENDE om ting og forventer selvfølgelig ikke svar fra hende, da hun er 16 måneder.. Jeg fatter ikke hvorfor de ikke kan stille spørgsmålene direlte til os, når de så åbenbart indirekte spørger os. Kender I det?

Udover det behandler de os som små børn, går ind på værelset som vi bor i og samler vores tøj op for siden at vaske og tørretumle tøj, uden at spørge om lov. Når jeg og kæresten har haft nogle neutrale diskutioner, føler de sig berettiget til at blande sig og bede os være søde mod hinanden - som om vi er små børn som skal deles om et legetøj.

Jeg kan ikke på nogen måde, som jeg hidtil har prøvet, løse problemerne uden at jeg er led og ond i deres øjne. Jeg har ignoreret, sagt fra, grint ad dem på en pæn måde og spurgt indtil de ting som irreterer mig og vi har også sat os ned sammen og snakket om det hele - hvilket resulterede i at svigerfar sagde mange grimme og ubehagelige ting, selv om vi aftalte at vi IKKE skulle skændes, og at det skulle holdes neutralt. Uanset hvad, er jeg den dumme som bare skal acceptere det.

Hvad gør I, når det bliver for meget?

Hmm hvis det var mig ville jeg nok fortsætte med at prøve at ignorere dem og bare ryste på hovedet af dem. Sådan lidt ''det må de sku selv om''. Se på sagen som at det er dem der har et problem - ikke dig.

Og ellers må du jo prøve at forhindre de ting der irriterer dig. Fx. det med vasketøjet, sørg for at have det pakket ned i en taske eller noget, så det ikke er tilgængeligt for dem.

I sidste ende må de vel forstå at det ikke er rart for jer at tilbringe tid med dem, når det foregår på den måde, og hvis de ikke forstår det, jamen så ser de jer bare ikke særlig ofte :s det er de vel heller ikke interesserede i. Det kan selvfølgelig være svært hvis din kæreste ikke er enig - hvad tænker han om situationen?

MaikenR skriver:

Hmm hvis det var mig ville jeg nok fortsætte med at prøve at ignorere dem og bare ryste på hovedet af dem. Sådan lidt ''det må de sku selv om''. Se på sagen som at det er dem der har et problem - ikke dig.

Og ellers må du jo prøve at forhindre de ting der irriterer dig. Fx. det med vasketøjet, sørg for at have det pakket ned i en taske eller noget, så det ikke er tilgængeligt for dem.

I sidste ende må de vel forstå at det ikke er rart for jer at tilbringe tid med dem, når det foregår på den måde, og hvis de ikke forstår det, jamen så ser de jer bare ikke særlig ofte :s det er de vel heller ikke interesserede i. Det kan selvfølgelig være svært hvis din kæreste ikke er enig - hvad tænker han om situationen?

Ja, jeg kan ignorere og lade som luft - men det er bare så hårdt, føler at mine grænser hele tiden bliver ignorerede. Jeg føler virkelig ikke at jeg kan sige fra, og det har jeg også fortalt dem. Det synes både svigerforældrerne og kæresten er noget pjat.. Det er som om jeg er problemet, de vil bare at jeg skal acceptere dem. Og det vil jeg jo også, men jeg kan ikke acceptere at de ikke har lyst til at acceptere de grænser jeg sætter, uden at de bliver sure og fornærmede.

Jeg er ond hvis jeg siger fra, på hvilken som helst måde. Det er ekstra svært når nu de jo er rigtig glade for deres barnebarn og bare ønsker en fantastisk relation med os. En helt anderledes relation end hvad jeg er vandt til og ønsker. Min kæreste har ingen grænser når det kommer til dem, for ham er det naturligt at de er som de er.

MajaPiraya skriver:

Ja, jeg kan ignorere og lade som luft - men det er bare så hårdt, føler at mine grænser hele tiden bliver ignorerede. Jeg føler virkelig ikke at jeg kan sige fra, og det har jeg også fortalt dem. Det synes både svigerforældrerne og kæresten er noget pjat.. Det er som om jeg er problemet, de vil bare at jeg skal acceptere dem. Og det vil jeg jo også, men jeg kan ikke acceptere at de ikke har lyst til at acceptere de grænser jeg sætter, uden at de bliver sure og fornærmede.

Jeg er ond hvis jeg siger fra, på hvilken som helst måde. Det er ekstra svært når nu de jo er rigtig glade for deres barnebarn og bare ønsker en fantastisk relation med os. En helt anderledes relation end hvad jeg er vandt til og ønsker. Min kæreste har ingen grænser når det kommer til dem, for ham er det naturligt at de er som de er.

Hmm jamen gør de noget som er decideret upassende, eller er de bare utroligt åbentsindede ?? For det lyder lidt som en ''kulturforskel'' hvis du forstår hvad jeg mener.. Du er vant til tingene på en måde, de er vant til en anden måde.

Men hvis du ikke kan leve med den måde de opfører sig på, så er du jo nødt til at sige fra en gang for alle, og så blæse på om de synes du er ''ond''. Jeg tænker, at de har brug for at kende grænsen en gang for alle...

Synes ikke du skal ignorere dem. Det bliver du i længde bare mere frustreret over og ked af. Synes du skal konfronterer dem og synes du skal få din kæreste til at forstå hvad det gør ved jeres forhold at han forældre blander sig i alt. Han skal sku være på din side (hvis man kan sige det sådan). det er dit hjem og dit liv. Og I er voksne mennesker og dine svigerforældre må  begynde at indse det ellers vil jeg begrænse min omgang med dem hvis jeg var jer. Så kan det være de forstår et hint.

Håber på det bedre for jer alle.

Gaia skriver:

Synes ikke du skal ignorere dem. Det bliver du i længde bare mere frustreret over og ked af. Synes du skal konfronterer dem og synes du skal få din kæreste til at forstå hvad det gør ved jeres forhold at han forældre blander sig i alt. Han skal sku være på din side (hvis man kan sige det sådan). det er dit hjem og dit liv. Og I er voksne mennesker og dine svigerforældre må  begynde at indse det ellers vil jeg begrænse min omgang med dem hvis jeg var jer. Så kan det være de forstår et hint.

Håber på det bedre for jer alle.

MaikenR skriver:

Hmm jamen gør de noget som er decideret upassende, eller er de bare utroligt åbentsindede ?? For det lyder lidt som en ''kulturforskel'' hvis du forstår hvad jeg mener.. Du er vant til tingene på en måde, de er vant til en anden måde.

Men hvis du ikke kan leve med den måde de opfører sig på, så er du jo nødt til at sige fra en gang for alle, og så blæse på om de synes du er ''ond''. Jeg tænker, at de har brug for at kende grænsen en gang for alle...

Ja, jeg synes også at det er tale om kulturforskelle - selv om vi kommer fra samme land! Deres familie er bare helt anderledes end min, og det behøver jo ikke nødvendigvis være negativt.. Men jeg synes bare at det er meget overvældende.

Vi ses ca. 3 gange årligt, i min. 2 uger ad gangen. Så selv om det er sjældent, så er "koncentrationen" meget høj lige de 2-4 uger.

Gaia skriver:

Synes ikke du skal ignorere dem. Det bliver du i længde bare mere frustreret over og ked af. Synes du skal konfronterer dem og synes du skal få din kæreste til at forstå hvad det gør ved jeres forhold at han forældre blander sig i alt. Han skal sku være på din side (hvis man kan sige det sådan). det er dit hjem og dit liv. Og I er voksne mennesker og dine svigerforældre må  begynde at indse det ellers vil jeg begrænse min omgang med dem hvis jeg var jer. Så kan det være de forstår et hint.

Håber på det bedre for jer alle.

Ja, nemlig.. Jeg føler også selv hvor frustreret og vred jeg bliver for hver gang jeg lader dem gøre som det lyster dem, uden at tænke på hvad jeg synes om det.

Min kæreste forstår desværre ikke mine frustrationer. Han synes at jeg er urimelig. Nogle gange kommer jeg til et punkt hvor jeg tror han har forstået det, efter jeg har snakket med ham om det i timevis. Men så glemmer han det igen eller også har han aldrig forstået det, og lader bare som om, for at få lidt ro.. Jeg prøver virkelig at være large overfor dem, og snakker med min kæreste om det - så han/vi sammen kan tage en snak om det med svigerforældrerne.

Så jeg tror bare, at jeg uanset hvad bliver det onde svigerdatter, som de bare ignorerer når vi er sammen.

Det er jo som om de bliver ved med at stræbe efter at få nøjagtig den relation DE ønsker, og alt andet er uacceptabelt. Jeg ønsker jo også en god relation, og jeg stræber efter at oprette en sådan..

Jeg kan ikke begrænse omgangen med dem, desværre. Vi er sammen ca. 3 gange årligt, vi bor i to forskellige lande. Så vi besøger dem og de besgøger os.. Det er som oftest 2-4 uger ad gangen. Jeg ønsker jo at min datter skal have en god relation til dem og kæresten vil jo være sammen med sine forældre. Det accepterer jeg lige meget hvad, og sørger for at de er sammen og knytter bånd.

Jeg skal måske bare holde mig væk.. Hm, men jeg ved at de og kæresten ville blive kede af det, og min datter kommer da også til at undre sig over det når hun bliver ældre. Så det er ikke en mulighed.

Man vælger desværre ikke sin svigerfamilie...
Jeg ville bare ønske at jeg kunne få en god relation til dem, UDEN at alle mine grænser skal overtrædes. Opskrift ønskes!!

Syntes da du skal fortælle dem at det er jer som bor der og at i gerne selv vil vaske jeres tøj og gør rent.

Min svigerforælder blandet sig også meget en overgang og til sidst blev det altså alt alt for meget og han måtte jeg jo lige tale med stor bogstaver både for manden og mine svigerforældre for vi kan altså godt selv løse vores problemer.

og den dag i dag blander de sig ikke...

Men hvis det er et problem at i er samme så lang tid af gangen så syntes jeg da i skal lade være.