Han griner af mig...

Jeg søger hjælp/gode råd...

Jeg har en søn på 4 år... Han er egentlig god som dagen er lang, men ind imellem, reagerer han på en træls måde, når han får en besked...

Idag, da han skulle i seng: Jeg beder ham om at gå ud på badeværelset, så han kan få tøjet af og børstet tænder... han griner bare, og løber rundt i køkkenet... min mand får så fat i ham, og tager ham med ud på badeværelset for at gøre ham klar til natten... da jeg så kommer ud for at se hvorfor han skriger (i hidsighed), griner han bare af mig... jeg smider ham så i seng, for jeg bliver så sur over at han reagerer på den måde... det er ikke første gang han bare griner når man siger noget til ham, og jeg har faktisk bestemt at jeg vil snakke med sundhedsplejersken når hun kommer imorgen til 4-års samtale om ham...

Men er der nogen der har oplevet det, eller har nogle gode råd til hvordan man tackler det???

knus

 

Jeg søger hjælp/gode råd...

Jeg har en søn på 4 år... Han er egentlig god som dagen er lang, men ind imellem, reagerer han på en træls måde, når han får en besked...

Idag, da han skulle i seng: Jeg beder ham om at gå ud på badeværelset, så han kan få tøjet af og børstet tænder... han griner bare, og løber rundt i køkkenet... min mand får så fat i ham, og tager ham med ud på badeværelset for at gøre ham klar til natten... da jeg så kommer ud for at se hvorfor han skriger (i hidsighed), griner han bare af mig... jeg smider ham så i seng, for jeg bliver så sur over at han reagerer på den måde... det er ikke første gang han bare griner når man siger noget til ham, og jeg har faktisk bestemt at jeg vil snakke med sundhedsplejersken når hun kommer imorgen til 4-års samtale om ham...

Men er der nogen der har oplevet det, eller har nogle gode råd til hvordan man tackler det???

knus

Hmm, ikke rigtigt. Men jeg tror (desværre) at det er meget normalt for en 4-årig at reagere sådan, egentlig. Måske fordi han godt ved at han overskrider Jeres grænser, men han alligevel prøver at trodse Jer for at se, hvad det fører med sig.......Grinet KAN jo også skyldes en smule usikkerhed? - Jeg tror endnu ikke, at han er heeelt udspekuleret nok til at provokere med vilje med sit grin....og dog, måske. Jeg ved det jo ikke!

Min datter på 3½ år, er netop begyndt at svare igen  - Sååå trælst!!

Anonym skriver:

Jeg søger hjælp/gode råd...

Jeg har en søn på 4 år... Han er egentlig god som dagen er lang, men ind imellem, reagerer han på en træls måde, når han får en besked...

Idag, da han skulle i seng: Jeg beder ham om at gå ud på badeværelset, så han kan få tøjet af og børstet tænder... han griner bare, og løber rundt i køkkenet... min mand får så fat i ham, og tager ham med ud på badeværelset for at gøre ham klar til natten... da jeg så kommer ud for at se hvorfor han skriger (i hidsighed), griner han bare af mig... jeg smider ham så i seng, for jeg bliver så sur over at han reagerer på den måde... det er ikke første gang han bare griner når man siger noget til ham, og jeg har faktisk bestemt at jeg vil snakke med sundhedsplejersken når hun kommer imorgen til 4-års samtale om ham...

Men er der nogen der har oplevet det, eller har nogle gode råd til hvordan man tackler det???

knus

ihhhhhhhh tror mig JEG KENDER DET... min pige på snart 5 og min pige på 3½ er NØJAGTIG som du beskriver... ik hver dag men TIT....

tror desværrer det er en periode de skal igennem... mine piger er ved og være over den tror jeg... det er SLET ik så slemt mere som det har været...

jeg har desværrer ik rigtig nogle mirakel kur.. jeg har bare været ret BESTEMT i mit toneleje når jeg VIRKELIG fik nok...

ellers tror ejg desværrer bare du skal se tiden an...

Anonym skriver:

Jeg søger hjælp/gode råd...

Jeg har en søn på 4 år... Han er egentlig god som dagen er lang, men ind imellem, reagerer han på en træls måde, når han får en besked...

Idag, da han skulle i seng: Jeg beder ham om at gå ud på badeværelset, så han kan få tøjet af og børstet tænder... han griner bare, og løber rundt i køkkenet... min mand får så fat i ham, og tager ham med ud på badeværelset for at gøre ham klar til natten... da jeg så kommer ud for at se hvorfor han skriger (i hidsighed), griner han bare af mig... jeg smider ham så i seng, for jeg bliver så sur over at han reagerer på den måde... det er ikke første gang han bare griner når man siger noget til ham, og jeg har faktisk bestemt at jeg vil snakke med sundhedsplejersken når hun kommer imorgen til 4-års samtale om ham...

Men er der nogen der har oplevet det, eller har nogle gode råd til hvordan man tackler det???

knus

Vi har det samme problem her! Vores ældste bliver 4 til september og reagerer på samme måde som du beskriver, hvis vi siger noget alvorligt til ham. Det sker ikke så tit længere, men hvis tog ved ham kunne han sagtens lægge sig ned og grine og fjolle og ikke høre efter. 

Vi kom frem til, at det er en slags forsvarsmekanisme for at mildne vores reaktion. Vi satte ham på skødet og holdt ham indtil han holdt op og hørte efter.

Han gør det ikke særlig tit længere, så jeg går ud fra, at det er en fase nogle børn går igennem. Det er SÅ frustrerende, fordi man bliver totalt afmagtet og kan slet ikke trænge igennem. Forstår godt din frustration, men det går snart over. 

Jeg ville nok høre hans pædagoger ad, hvordan I skal håndtere situationen.

Anonym skriver:

Jeg søger hjælp/gode råd...

Jeg har en søn på 4 år... Han er egentlig god som dagen er lang, men ind imellem, reagerer han på en træls måde, når han får en besked...

Idag, da han skulle i seng: Jeg beder ham om at gå ud på badeværelset, så han kan få tøjet af og børstet tænder... han griner bare, og løber rundt i køkkenet... min mand får så fat i ham, og tager ham med ud på badeværelset for at gøre ham klar til natten... da jeg så kommer ud for at se hvorfor han skriger (i hidsighed), griner han bare af mig... jeg smider ham så i seng, for jeg bliver så sur over at han reagerer på den måde... det er ikke første gang han bare griner når man siger noget til ham, og jeg har faktisk bestemt at jeg vil snakke med sundhedsplejersken når hun kommer imorgen til 4-års samtale om ham...

Men er der nogen der har oplevet det, eller har nogle gode råd til hvordan man tackler det???

knus

min mand som er pædagog fortalte mig at grunden til at børn griner når man skælder dem ud/sætter grænser er fordi at de bliver usikre på dem selv. de ved ikke hvordan de skal reagere.

han sammenligner det med at voksne nogengange kan begynde at grine til en begravelse fordi de netop ikke ved hvordan de skal reagere - at det er samme princip.

Tusind tak for jeres svar!!! Det er jo sådan med vores søn, at han har lidt af seperations-angst, og har enormt svært ved store forsamlinger osv... Jeg har idag snakket med en pædagog i børnehaven, som kender ham fra den gamle børnehave (2 børnehaver er slået sammen til én - han har så fået 2 nye pædagoger som ikke var der da jeg afleverede...), og hun vil rykke for at han kommer igang med det forløb han skal have med en pædagogisk konsulent...