Jeg kan godt forstå, andre misforstår dit indlæg, for udgangspunktet og overskriften handler om campingweekenden, men den beslutning har du truffet, og den står ikke til debat - heller ikke dine spørgsmål om, hvorvidt du burde sende ham afsted. Personligt tror jeg nu heller ikke, det er muligt for andre at rådgive dig netop om det, da det er et valg, du selv har måttet træffe ud fra dit kendskab til familien og dine følelser og oplevelser omkring denne familie.
Jeg ved ikke, om du skal "lukke øjnene" - det synes jeg faktisk ikke, du gør, og det tror jeg heller ikke er muligt. Om du skal tale med moren - handle på det, du ser - er et godt spørgsmål. Det afhænger efter min mening af, hvordan dit forhold til hende er. Er I i øvrigt ligeværdige? - vil hun være i stand til at lytte til dig og evt. turde betro sig til dig, eller vil hun opfatte dig som emsig og som om, du gør dig til dommer over hendes familieliv? Du risikerer jo ikke alene, at hun bliver vred på dig, men også, at det kommer til at påvirke jeres børns venskab - hvis hun føler, du "holder øje" og dømmer, vil hun nok føle sig utryg ved, at din søn og hendes søn er venner, og spørgsmålet er, om hendes søn ikke netop har kolossalt brug for venskaber?
Den er rigtigt svær - hvis du hører eller oplever noget helt utilstedeligt, så synes jeg, du skal reagere - måske ikke ved at konfrontere moren med det, men ved at gå til klasselæreren eller de sociale myndigheder med det. Hvis der er tale om forhold, der allerede "bliver set på", må du nok ruste dig med tålmodighed. Det er det lange, seje træk at ændre på dårlige familieforhold - ikke noget, der ændrer sig over kort tid. Desværre.
Anmeld