var idag til begravelse ved en kammerat,
han blev kun 30år og blev slået ihjel på sin elskede motorcykel sidste torsdag, ved at en 77 årig mand drejede lige ud foran ham,
han kørte ikke engang det han måtte havde ingen alkohol i blodet så var helt uskyldig,
han boede ude ved min søster i en lejlighed de har så har set en del til ham og hans datter, og han var en helt igennem fantastisk fyr self ikke perfekt,
men idag var dagen hvor vi for alvor skulle tage afsked, og hvor var det dog en fantastisk vejr, der var utrolig mange blomster, og kirken var så flot,
hans kiste stod aller forest og var så flot med hvide blomster på, i kisten havde han sine breve han skrev til sin moster da han får mange år siden sad i fængsel, han havde en hundesnor med da hans elskede hund døde for et par år siden og hans fantastiske mor mente at nu var det tid til han skulle gå tur med hende i himlen, han havde et stykke af sin elskede motórcykel med,
der var de mest fantastiske sange og præsten holdte en helt uforglemmelig flot tale om michael. den var så smuk og så rørende og ja så sand.
hans onkel læste et af michaels digte op, michael var en stor fyr med tatoveringer men med en stort varmt blødt hjerte og havde skrevet mange digte, men dette var fantastisk,
hans datter var med i kirken og sad ved sin mor, og hun var så sød og sagde endelig ikke så meget i kirken,
da vi kom ud og han kom i rustvognen igen blev der lagt røde roser på hans kiste, alle de store fyre fra hans MC Klub stod med røde øjen og tårene trillede på selv den støreste af dem,
til slut lagde hans 3 årige datter den sidste rose på kisten, med orende
My, "hvornår kommer far igen"
Farmor," far kommer desværre ikke igen my"
My," skal far så op i himlen igen og flyve rundt?"¨
årh hun er så fantastisk og tager det hele så pænt,
og da rustvognen kørte med michael begyndte det at blæse, men det holdte med det samme man ikke kunne se bilen mere
men hvor er det hårdt,
tak for jeg måtte dele mine tanker
