Søvnterror........

Er der nogle der har kendsskab til dette??

Vores dreng på 3 år har siden han blev født sovet mindre end gennemsnittet om natten. Det der er speciel med ham, er at man kan sætte uret efter ham....

Han bliver puttet omkring kl 19.30. Og falder rolig i søvn efter en historie. Han nyder at sove, bede ofte selv om at komme i seng til aften.

Kl 23.30-24 vågner han. Han er vred, råber og kan ikke stilles til freds. Man kan faktisk ikke komme ordenlig i kontakt til ham. "udbrudet" varer fra ca 10 min til 5 kvarter. Herefter falder han i søvn igen.

 

mellem kl 03 og 04 er den gal igen. Han skælder ud, skriger og vrider sig. Oftest ender han i vores seng, hvor han absolut skal klynge sig til mig...Begge arme om min hals, og så ligger jeg ellers og forsøger at trække vejret meget forsigtigt, så jeg ikke vækker ham igen, med det resultat at jeg ikke får sovet mere. Her varer det ogsa mellem 10 min og 5 kvarter.

Om dagen er han en skøn og charmerende dreng, han har dog begyndene symtomer på ADHD, i form af at han er meget flakkende i hans adfærd, og vil være med i alt. Han kommer tit i konflikter, men kun med ham selv, da han ikke har energi til at kæmpe med en sko der driller mv.

Nå men altså, så var jeg til møde med en meget klog dame i går. Hun skulle vide en helt masse om søvn hos børn......må indrømme at jeg var ret skepsis....

Hun fortæller mig om søvnterror, og at det faktisk er en lidelse som kan give adhd symtomer. Og hvad skal vi så gøre ved det????? Hjælp jeg vil sove............

 

Hun fortæller så, at eftersom vi kan sige meget præsis hvornår han vågner, skal vi faktisk vække ham ca 30 min før, han selv vågner. Ikke helt vække, men så meget at han lige når op og runder overfladen, så jeg kan se at han lige åbner øjnene og så skal jeg ikke gøre mere..... Det skal jeg gøre i 14 dage .

Det drejer sig om at rykke hans søvn rytme, fordi han ikke selv har fået lært, at glide fra den tunge søvn over i den lette og tilbage igen.

Men masser af mod vækkede jeg ham så i nat............................................................OG KÆMPE BIFALD TIL DEN KLOGE DAME.........................Han har ikke været vågen en eneste gang i nat!!!!!!!!!! Jeg er i chok! Men måske er det tilfældigt. Jeg var sikker på at han havde forladt huset eller noget i morges, da jeg ikke kunne finde ham i min seng, så jeg farede ind og gloede i hans seng, og der lå han nok så sødt

 

Jeg vil egenlig bare med dette indlæg, også gøre andre med netop det her problem opmærksom på, at det faktisk kan afhjælpes ret nemt selvom man ikke tror det! Og så vil jeg selvfølgelig rigtig gerne høre fra andre der kender til det......

Tin skriver:

Er der nogle der har kendsskab til dette??

Vores dreng på 3 år har siden han blev født sovet mindre end gennemsnittet om natten. Det der er speciel med ham, er at man kan sætte uret efter ham....

Han bliver puttet omkring kl 19.30. Og falder rolig i søvn efter en historie. Han nyder at sove, bede ofte selv om at komme i seng til aften.

Kl 23.30-24 vågner han. Han er vred, råber og kan ikke stilles til freds. Man kan faktisk ikke komme ordenlig i kontakt til ham. "udbrudet" varer fra ca 10 min til 5 kvarter. Herefter falder han i søvn igen.

 

mellem kl 03 og 04 er den gal igen. Han skælder ud, skriger og vrider sig. Oftest ender han i vores seng, hvor han absolut skal klynge sig til mig...Begge arme om min hals, og så ligger jeg ellers og forsøger at trække vejret meget forsigtigt, så jeg ikke vækker ham igen, med det resultat at jeg ikke får sovet mere. Her varer det ogsa mellem 10 min og 5 kvarter.

Om dagen er han en skøn og charmerende dreng, han har dog begyndene symtomer på ADHD, i form af at han er meget flakkende i hans adfærd, og vil være med i alt. Han kommer tit i konflikter, men kun med ham selv, da han ikke har energi til at kæmpe med en sko der driller mv.

Nå men altså, så var jeg til møde med en meget klog dame i går. Hun skulle vide en helt masse om søvn hos børn......må indrømme at jeg var ret skepsis....

Hun fortæller mig om søvnterror, og at det faktisk er en lidelse som kan give adhd symtomer. Og hvad skal vi så gøre ved det????? Hjælp jeg vil sove............

 

Hun fortæller så, at eftersom vi kan sige meget præsis hvornår han vågner, skal vi faktisk vække ham ca 30 min før, han selv vågner. Ikke helt vække, men så meget at han lige når op og runder overfladen, så jeg kan se at han lige åbner øjnene og så skal jeg ikke gøre mere..... Det skal jeg gøre i 14 dage .

Det drejer sig om at rykke hans søvn rytme, fordi han ikke selv har fået lært, at glide fra den tunge søvn over i den lette og tilbage igen.

Men masser af mod vækkede jeg ham så i nat............................................................OG KÆMPE BIFALD TIL DEN KLOGE DAME.........................Han har ikke været vågen en eneste gang i nat!!!!!!!!!! Jeg er i chok! Men måske er det tilfældigt. Jeg var sikker på at han havde forladt huset eller noget i morges, da jeg ikke kunne finde ham i min seng, så jeg farede ind og gloede i hans seng, og der lå han nok så sødt

 

Jeg vil egenlig bare med dette indlæg, også gøre andre med netop det her problem opmærksom på, at det faktisk kan afhjælpes ret nemt selvom man ikke tror det! Og så vil jeg selvfølgelig rigtig gerne høre fra andre der kender til det......

Hejsa

Jeg har en masse erfaring. MIn dreng er i dag 8 år og han har haft det siden han var spæd...

Vi har prøvet ALT!!! og det trækker tænder ud helt sikkert og ja manglende søvn er roden til alt ondt.. også for ham...

Der siges de vokser fra det når de bliver mellem 7 og 12 år gammel...

Jeg har prøvet at vække ham 30 min inden et "anfald", ikke have det for varmt, ikke for mange indtryk om dagen, ikke for meget slik inden sengetid osv...

Jeg har forsøgt mig med en cd med selvværdsopbyggende historier på for børn, at spraye hans værelse om aftenen med vand i blandet lavendel dråber...

I perioder har noget hjulpet og i perioder ikke...

Efter sommerferien sidste år blev det helt slemt... det var en 3-4 gange om natten HVER NAT!!.

Jeg tænkte at nu skulle der sørme gøres en virkelig ny indsats. Skiftede hans dyne ud med en TUNG dyne så hans krop kan mærke noget hele natten og forhindrer ham i at falde i den dybe søvn for hurtig. For det er det der sker for dem...

Og så læste jeg noget nyt.. nemlig at når de har haft "anfaldene" i en årrække så er kroppen indstillet til at de "skal" have dem.. altså er dette blevet en vane for dem.. den skal man bryde igen..

Så man skal i 3 uger vække dem.. helt vække dem. have dem ud af sengen og have fuld kontakt med dem, inden man lader dem falde i søvn igen.. dette skal ske 2 max 3 timer efter de har lukket øjnene første gang...

Og det gjorde jeg.. og det var HVER DAG.. og han blev "kureret".. nu kan han have det hvis vi har været til noget hele dagen, hvis han har det for varmt.. men der er lææænge i mellem...

Men jeg kender til frustration, afmagt, udskæld, opgivelse you name it.. jeg har været der..

Håber du kan finde hoved og hale i det og hvis du har flere spørgsmål er du velkommen til at spørge løs...

Vi har oplevet det et par gange med Liva og det er simpelthen skrækkeligt...

Vi kunne ikke få kontakt med hende, hun skreg og skreg og løb over og gemte sig i et hjørne af værelset...

Heldigvis er det meget meget længe siden sidst, så vi håber det er overstået her.

Men thumbs up for dit indlæg der sikkert også kan hjælpe en masse andre der står i samme situation!

Tin skriver:

Og må jeg komme med en tilføjelse... det er meget vigtigt at huske på at de INTET HUSKER overhovedet... de har ingen erindring om det what so ever...

Hansen97 skriver:

Og må jeg komme med en tilføjelse... det er meget vigtigt at huske på at de INTET HUSKER overhovedet... de har ingen erindring om det what so ever...

Nej han husker absolut ikke at han har været sur om natten. Og han kan blive meget sur over, at han rent faktisk er endt i min seng.

Han er dog 3 år, så vi har selvfølgelig forsøgt at tale med ham, om hvad det er der sker om natten, men han se fuldstændig uforstående på os, og mener at det er vores skyld at han ligger i sengen ( Hvad det jo egenlig også er....)

 

Men puha.......jeg orker ikke timer af skrig og skrål om natten, og at sidde nat eftter nat på hans sengekant mens han bare vrider sig og skriger er virkelig ikke til at holde til, så jeg napper ham med ind til os, der omkring kl 3 når han vågner. Jeg var virkelig overrasket over at der var/er noget der hedder sådan, og at det kan afhjælpes i nogle tilfælde. Det var faktisk børnehaven der kendte hende her, der er sundhedsplejerske, og som så satte et møde i stand. De ser jo og så en meget træt dreng om dagen.

Men vi har valgt at kæmpe vidre og forsøger igen til aften at vække ham før han selv vågner. At kæmpe med det i 8-10-12 år?????? Puha det tør jeg slet ikke tænke på, synes allerede nu at jeg er godt træt, og så fordi min mand har 2 søvnsygdomme(søvnabnø + narkopleksi), så han sover med ilt, og kan derfor ikke deltage om natten. Så jeg skal ud af sengen HVER nat!

Åh hvor er det dejligt at I har fundet noget at arbejde med... Jeg håber, at alt går godt og at han har fundet en rytme efter de der 14 dage. Det kunne være, at han har bare været noget overtræt om dagen pga han vågnede hver eneste nat og når han begynder at sove, så begynder han at kunne koncentrere sig i forskellige ting   

Jeg synes altid det er dejligt når folk skriver om noget der har virket på dem. For der sidder sikkert en masse som nu eller fremover vil kunne få gavn af det. Om det så drejer sig om søvn, vægt, opførsel osv.

Så synes det er rigtig fint du poster sådan et indlæg

Tin skriver:

Nej han husker absolut ikke at han har været sur om natten. Og han kan blive meget sur over, at han rent faktisk er endt i min seng.

Han er dog 3 år, så vi har selvfølgelig forsøgt at tale med ham, om hvad det er der sker om natten, men han se fuldstændig uforstående på os, og mener at det er vores skyld at han ligger i sengen ( Hvad det jo egenlig også er....)

 

Men puha.......jeg orker ikke timer af skrig og skrål om natten, og at sidde nat eftter nat på hans sengekant mens han bare vrider sig og skriger er virkelig ikke til at holde til, så jeg napper ham med ind til os, der omkring kl 3 når han vågner. Jeg var virkelig overrasket over at der var/er noget der hedder sådan, og at det kan afhjælpes i nogle tilfælde. Det var faktisk børnehaven der kendte hende her, der er sundhedsplejerske, og som så satte et møde i stand. De ser jo og så en meget træt dreng om dagen.

Men vi har valgt at kæmpe vidre og forsøger igen til aften at vække ham før han selv vågner. At kæmpe med det i 8-10-12 år?????? Puha det tør jeg slet ikke tænke på, synes allerede nu at jeg er godt træt, og så fordi min mand har 2 søvnsygdomme(søvnabnø + narkopleksi), så han sover med ilt, og kan derfor ikke deltage om natten. Så jeg skal ud af sengen HVER nat!

Ja men så er det vel også vigtigt at nævne at sandsynligheden for at det er søvnterror er endnu større når også faderen lider af søvn problemer... min mand har også milde søvnproblemer...

Ja 8 år er lang tid og jeg har være rigtig langt ude især da fødselen af lillesøster var oppe over for hvordan skulle jeg takle en baby og samtidig takle ham om natten. Manden arbejder nemlig om natten.