Jeg er jo både alenemor og har en deltidsstilling som pæd.medhjælper. Ved ikke om jeg hører til de heldige men synes jeg nu nok jeg gør. Min datter har arvet en masse tøj fra sine kusiner og også masser af legetøj fra den dyre ende af skalaen. Noget jeg ikke selv ville kunne give hende. Jeg køber jo selvfølgelig også nyt til hende. Jeg prioriterer så ordentlige sko til hende, oplevelser, at vi kan komme ud at rejse 1 gang om året og at vi har tid til bare at hygge, lege og slappe af. At jeg kan handle ind og forberede det meste af aftensmaden inden jeg henter hende i dp. At vi begge har det godt og trives, fremfor at stresse rundt og ikke kan nå ret meget alligevel. At kunne spare lidt op til både konfirmation og børneopsparing. Når hun så bliver ældre vil jeg selvfølgelig arbejde mere igen, da der jo så er andre ting der gør sig gældende der men alt det ovenstående ville jeg jo ikke kunne gøre hvis vi ikke fik børnefamilieydelsen, som jo gør at det giver lidt luft i hele regnestykket.
Jeg ved ikke om det er rimeligt med de tilskud vi får men ellers ville vi som tingene står lige nu, hurtigt blive hægtet af, da min datter så ville få en træt, ked af det, deprimeret og stresset mor, som ikke ville kunne give og yde det bedste som min datter jo fortjener, så jeg kan kun være tilhænger af tilskuddet og er glad for vi får det.
Så vidt jeg husker var det vist Lars Larsen dynekongen, som nægtede at modtage ydelsen. Han mente det var hul i hovedet at med den indtægt han havde at de så skulle modtage men han måtte da kæmpe for ikke at skulle få det, da lovgivningen jo nu engang var sådan.
Anmeld
