Peanut skriver:
Min mand er blevet opereret for tarmslyng, og er idag 10. dag han er indlagt.
De første 2. dage overnattede jeg hos ham, tog hjem 1 dag, og tog tilbage og overnattede hos ham i 2 dage igen.
Men han har haft det meget skidt, og derfor har al kommunikation til familien, foregået igennem mig - men trods det, har hans egen familie da stadig sendt ham sms´r dagligt, for at høre hvordan det gik og med ønsket om god bedring osv, velvidende at de godt vidste at han nok ikke lige ville svare.
Både hans familie og mine forældre har ringet/skrevet til mig i de dage jeg sov der, for at høre hvordan det gik..
Men jeg besøgte ham så lige igår, og spurte så ind til hvor mange der havde ønsket ham god bedring.. Og han nævnte at ingen af mine forældre havde skrevet 
Joh han var nu i tvivl om min mor havde skrevet en enkelt sms (mens han havde mange smerter) men han huskede jo ikke meget fra de dage. Og min far har slet ikke skrevet 
... Min mor og far er skilt..
Min mor skrev så godt nok til ham i går aftes... Men kæft jeg er skuffet over de ikke lige har sendt ham en kort sms om hvordan han har det, bare lige en gang hver eller hver anden dag.. Eller sende en buket blomster 
Min mor "praler" endda med, at hendes hønemor-gen har bredt sig, til min mand, fordi hun tænkte så meget på ham... Øhhhhhhhh eller noget? 
Har vildt lyst til at fortælle begge mine forældre at jeg er virkelig skuffet over, at de ikke har "gjort" mere! 
Manden og jeg har trods alt været sammen i 6 år...
Havde været mig på hospitalet, havde min svigerfamilie kontaktet mig hver dag. De er så betænksomme 
Måske de ikke helt ved hvordan de skal tackle det og er måske bange for at "blande" sig nu du er hos ham så meget som du er 
