Anonym skriver:
hej tøser 
Jeg står i dn dårlige situration at jeg skal skilles 
(dette er mit valg) Det hele går rigtig dårligt og han tror han skal bestemme over mig hele tiden og det kan jeg ikke finde mig i.
Men ville lige høre om der er nogle der har prøvet dette eller ved hvad man skal igennem? Vi har et fælles barn. Hvordan finder man ud af hvornår faren skal have barnet og hvornår jeg skal? Hvordan finder man ud af det med børnepenge?(jeg vil have det skal gå over kommunen men det vil han ikke). Hvad har jeg ret til at få med har fra og hvad har jeg ikke ret til?
Håber der er nogle der kan hjælpe mig
god dag til jer alle
Ja skilsmisse er noget ret ubehageligt noget, har selv været der 2 gange.
Men her er lidt råd:
1) Gå til statsamtet og få en sagsbehandler elelr hvad man får nu til dags.
Lad dem fastsætte i samråd med jer samvær.
Søg om at du får børnebidraget via dem, for så er du sikker på at få dit berettigede beløb, og at du FÅR det.
De inddrager så pengene fra faderen.
Det gode ved den ordning er, at hvis han evt skulle komme ind i en periode med økonomisk lavvande, så kan hans månedlige beløb aftales med statsamtet, så han betaler mindre til dem, hvorimod du uden sikkedarer er sikret dit faste beløb uanset hvad, der sker.
Iøvrigt kan han fratrække beløbet i skat.
Det kan du så lige orientere ham om.
En anden fordel ved denne ordning er, at det vil løse eventuelle konflikter imellem jer angående penge og jeres barn, noget man har rigtigt meget brug for, så man ikke også får det at kævles om.
For mit eget vedkommende, så har har jeg aldrig haft fastlagt samvær mht mine børn og det har vi været rigtigt glade for, især fordi mine ungers fædre har arbejdet på forskellige tidspunkter og med jobtyper, hvor fast samvær ikke har været muligt.
Men man kan jo godt lave et fast samvær på papiret, og så alligevel tilpasse det efter behov som man selv vil.
Der er ingen der siger at barnest SKAL hos faderen hver anden weekend, selvom det står i nogle papirer, hvis man nu begge to er enige om, at det fx skal være 4 dage hver 3 uge.
Så længe man er enige, er der ingen der vipper et øjenbryn over det.
Set med mine øjne, så skal der også være rummelighed til at faderen fx netop arbejder på en måde, så man ikek kan følge normal arbejdsmæssig praksis.
2) Smidighed og dialog.
Slug hellere nogle ekstra kameler end at ryge i totterne på hinanden.
Det vigtigste er at tale sammen og blive enige om, at I har pligt som forældre at kunne være sammen omkring barnet uanset hvad, sådan at barnet føler, at det har en far og mor ALTID, der holder sammen omkring det og som vil hver der omkring alle barnets store og små dage, og som kan være i sammen rum uden at ville slå hinanden ihjel.
Find evt en mellemmand i den første svære tid, som kan hjælpe med at mægle og formidle.
I mit tilfælde brugte min første x og jeg min fantastiske svigermor, som en slags buffer imellem os i den første hudløse periode, hvor der tit er en del bitterhed.
Jeg gik til hende, når der var et ømt punkt, hvor jeg ville have ham til at give sig og omvendt. På den måde undgik vi unødige konflikter og det fungerede bare super.
Det var jo også i hendes interesse, at det hele gled så stille hen som muligt, for hun ville jo ikke miste den nære kontakt til sit barnebarn.
Så prøv at finde et menneske, der på godt og ondt kender jer begge og jeres fejl, men som I har tillid til og gerne holder af, og som vil gå ind som mægler og mellemmand, hvis I skulle gå i hårdknude.
3) Kontakt kommunen omkring forskellige tilskud, bolig, boligsikring, tilskud til friplads og slt sådan noget.
Held og lykke med det.
Kærligst
Sussie
